Det overvejelse kan jeg godt forstå, for der er VIRKELIG mange ressource-ark at vælge imellem.
Derfor kommer der her en et par små arbejdssedler til Mette – og dig, der har det på samme måde, for jeg er sikker på, at du nødig vil undvære kalenderen, hvis du først har prøvet den.
Overvej hvor meget du noterer af din planlægning. Til nogle fag skriver jeg kun korte noter og sidetal. Til andre forløb laver jeg detaljerede beskrivelser, men i min ugeplan, står det kun som et par stikord – Jeg er helt klart til A5-formatet! Men sådan er det ikke alle der har det.
Når du har købt kalenderen hos BubbleMinds, downloader du fanebladene og printer dem – husk at vælge dobbeltsidet udskrift. A4kalenderen skal vendes på den lange kant/side, A5 på den korte kant/side – det kan du vælge i printermenuen.
Overvej hvordan du vil inddele kalenderen. Som udgangspunkt vil jeg foreslå følgende kategorier:
Et faneblad til hver af de klasser du har i mange timer. Jeg er faglærer for flere billedkunsthold, som jeg ikke har til andre fag. De har en samlet fane, for jeg har ikke brug for at have så meget noteret om hver enkelt.
Et faneblad til dine fagnoter på tværs af klasser – f.eks. til overvejelser om dine hovedfag. Jeg har en til billedkunst generelt.
Et faneblad til dine skolepapirer – f.eks. arbejdsplan, timepuljer, mødetid etc.
Et faneblad til personlige papirer
Et faneblad til tomme papirark.
Du kan skrive på fanerne før du laminerer, men du kan også udfylde dem senere med en sprittus.
Download basiskalenderen fra BubbleMinds med mindre du har bestilt en luksus-kalender. Print den, klip huller i og sæt den ind i mappen sammen med fanebladene.
Download også årskalenderen og månedskalender-siderne.
Hvis du har bestilt luksus-kalenderen venter du til du har fået dit skema. Derefter downloader du arket til personliggørelse og udfylder det med dit skema og dit forsidevalg. Efter en uges tid får du et link, så du kan downloade og printe din kalender med indskrevet skema og din forside.
Du får med stor sandsynlighed brug for mindst et x-ark til hver af dine klasser.
Download filen og skriv dine elevers navne ind. Lav en for hver klasse du har.
Gem listen på din computer/dit drev, så du senere kan skrive flere lister ud.
Post-it-holder
Print og laminer post-it-holderen og sæt den forrest i din kalender-mappe.
Du kan klistre 5-10 post-it ark på, og fylde op efterhånden. Nu har du et sted, hvor du kan skrive op hvad du skal huske at kopiere og gøre.Image may be NSFW. Clik here to view.
Man kan købe sjove og smukke post-it/sticky notes, hvis man har lyst. Blokken for neden er et eksempel.
Notatpapir
Kan du bedst lide at lave notater på linjeret, ternet eller prik/dot-papir.
Download og print nogle ark, og sæt dem ind i din kalender.
Med de papirer du allerede har printet, er du ret godt kørende, men måske får du efterhånden lyst til at supplere med nogle af alle de andre gode ressourceark.
I pakken er en oversigt, hvor du kan se en kort beskrivelse af de forskellige ark, og du kan notere, hvor mange du har brug for af hver slags. Du kan også vælge at printe én side af hver slags – så kan du se, hvad du har lyst til at bruge, for det anhænger helt af din arbejdssituation og dit temperament.
Mangler du en bestemt slags side, kan du skrive dit ønske til mig – Det er min ambition, at FruBs lærerkalender skal blive Danmarks bedste, og det kan du være med til at hjælpe til.
Nej, det er ikke to kopier, men en blyantstegning lavet af en valgholdselev sammen med fotoreferencen, han selv har taget. De kollegaer jeg har vist tegningen har også været i tvivl, og deres lærer er ret begejstret!
I efteråret arbejdede vi (ud over fotokurset) med et lille tegnekursus, som vi fulgte op med et tema om HJEM. Hvad giver dig følelsen af hjem? Hvad er det første du har lyst til at gøre/ det første sted, du har lyst til at være, når du kommer hjem efter en ferie? Det har valgfagseleverne tænkt over og taget fotos af. Dernæst har de omsat det til fine blyantstegninger. Image may be NSFW. Clik here to view.
Desværre røg vi ud i nedlukningen før vi blev færdige, så der er stadig mange tegninger jeg mangler at se – med her er de første – startet på skolen og færdiggjort mens de var hjemme.Image may be NSFW. Clik here to view.
Tegningerne er udført på specielt tegnepapir og udover de almindelige blyanter, har eleverne brugt ekstra sorte blyanter for at styrke kontrasten.Image may be NSFW. Clik here to view.Åh hvor jeg dog glæder mig til at komme i gang med almindelig valgfagsundervisning igen – jeg SAVNER mine valghold jeg ikke har set siden i begyndelsen af december.
PS – undskyld til dem af jer, der fik et halv blogindlæg i mailboksen tidligere på ugen – jeg var lidt for hurtig på tasterne og kom til at udgive før indlægget var færdigt.
Jeg har fået et par spørgsmål til lærerkalenderen, som jeg gerne vil svare på her. For at indlægget ikke skal blive for langt, deler jeg det i to dele:
Hvordan sætter man kalenderen sammen (indlægget i dag)
Mon det går at printe på vores gamle printer? (indlæg i morgen)
Får man overhovedet brug for alle de ekstraark?(indlæg i morgen)
Hvordan sætter man kalenderen sammen?
Man kan samle sin kalender på mange måder. I denne video viser jeg eksempler:
Spiral-indbinding (starter omkring ½ minut inde i videoen).
Her viser jeg også et godt trick til hvordan man sætter papirer ind UDEN at skulle have alle papirerne ud af spiralen. Det trick kan du måske også bruge til andre hæfter du samler med spiral.Image may be NSFW. Clik here to view.
Disc-bound (spring hen til 3:27).
Her skal du bruge en speciel hulmaskine og nogle små knappe-lignende skiver. De er lidt dyre, men det er et dejligt system. Mine discs og hulmaskine er af mærket Happy Planner (som bl.a. fås hos Hobbyboden.dk …. For en god ordens skyld: jeg får ikke en øre for at henvise). Disc-bound kan bruges til både A5 og A4 kalendere. Du skal bruge 8 discs til en A5 og 11 til en A4. Hvis du kommer forbi en Staples-butik, kan du også kigge efter deres ARC discs (og omslag), som er i A4/A5-størrelser. Happy planner kommer i helt deres egne størrelser!Image may be NSFW. Clik here to view.
Kalendermappe (starter omkring 7:34).
Sidste år brugte jeg disc-bound, i år har jeg besluttet mig for at bruge en A5kalendermappe. Ikke fordi det er bedre – kun fordi den smukke guldmappe lokkede mig, og kun kostede 200kr.
En tilsvarende kan købes hos bl.a. stof2000/cchobby/grafical – Det er samme mærke alle steder, og der er fire forskellige farver- og igen: henvisningerne er kun for din skyld – jeg sætter en ære i at holde min blog reklamefri. Du kan også bruge andre A5-kalendere i forskellig prislag: Filofax, Mayland, Panduro, Carpe Diem, Kikki K, CraftEmotion, Mulberry. Du kan også bruge en mappe fra Heidi Swapp, selvom den kun har 4 ringe. Du klipper hullerne på tilsvarende vis med en helt almindelig hul-maskine – se teknikken i videoen.Du kan ofte også finde brugte filofax og mulberry brugt – selvom sidstnævnte aldrig bliver billig.
HUSK dog at søge efter A5 – der er rigtig mange i Personal-størrelsen (PP/Personal Planner).Image may be NSFW. Clik here to view.
Hvis du vil have en mappe til din A4-kalender, har Filofax faktisk også modeller i den størrelse – men de er lidt pebrede i prisen. Du kan også søge efter en “konferencemappe med ringe i A4” – da jeg gjorde det, kom der bl.a. denne fra grafical frem.
Almindeligt ringbind – ikke vist i videoen
Du kan også bruge et almindeligt ringbind. 4 ringe holder siderne bedre fast end 2. Man kan faktisk også få A5mapper med 4 ringe – se et eksempel her. Vælg en smuk mappe eller måske en, hvor du selv kan sætte et billede ind som forside.Image may be NSFW. Clik here to view.
Hvis du ikke har hørt om FruBs lærerkalender før, kan du se denne video-præsentation:
Jeg har fået et par spørgsmål til lærerkalenderen, som jeg gerne vil svare på her. For at indlægget ikke skal blive for langt, deler jeg det i to dele:
Mon det går at printe på vores gamle printer? (indlæg i dag)
Får man overhovedet brug for alle de ekstraark?(indlæg i dag)
Hvis du ikke fik læst indlægget i går, kan du se det ved at klikke på linket. Der er også en lille video, der viser de forskellige muligheder for at samle kalenderen.Image may be NSFW. Clik here to view.
Mon det går at printe på vores gamle printer?
Jeg har printet sider både på min egen blæk-printer og på skolens godt slidte laserprinter.
Når jeg printer på skolens printer har jeg ingen problemer (-altså når der ikke er stop af tekniske årsager). Jeg bruger bare almindeligt kopipapir, og det har fungeret fint for både mig og mine kollegaer.
Når jeg printer hjemme trænger blækket rigelig meget igennem siden, så man kan se lidt af bagsiden, når man bruger almindeligt kopipapir.
Nogle har fremhævet at de foretrækker at printe på lidt tykkere papir, og det giver helt sikkert en lækker følelse. Jeg printer nogle gange på 100g papir i billedkunst, og det føles helt sikkert mere luksuriøst.
Hvis man bruger en ring-kalender som jeg, skal man dog være opmærksom på, at siderne så fylder lidt mere i mappen.
Når du kigger ind på præsentations-siden, kan du se, at jeg har lavet virkelig mange ekstra-ark. Får du brug for dem alle? Sikkert ikke, men vi er forskellige, så derfor har vi brug for forskellige ekstrasider.
For det første skal du vælge om din kalender KUN er til skolebrug. Så har du nok ikke brug for f.eks. ønskelisten. Jeg har lavet den, fordi det nogle gange er f.eks. midt i hverdagen (eller i spisepausen) at jeg kommer på et ønske, og jeg bare har så svært ved at komme på noget, når svigermor spørger om mine ønsker i november… Jeg er helt med på at det er et luksus-problem, men når det nu kan løses ved et enkelt kopiark…
Måske bruger du også Facebook og aula til at holde øje med fødselsdage, men ikke alle har jo en FB-konto… Derfor fødselsdagsarket. Du kan også bruge et til din klasses fødselsdage, hvis du gerne vil være forberedt fra morgenen, når du møder fødselsdagsbarnet på gangen.
Det er heller ikke alle, der har brug for budget-arkene, men for dem, der styrer en fagkonto/klassekasse, er de en stor hjælp – slut med et løst ark i tasken eller en fil, det tager lang tid at åbne, når man har købt en pakke tusser.
Hvis du elsker at lave bullet journals, vil du glæde dig over muligheden for at få prik-papir. Hvis det ikke siger dig noget, vil du måske foretrække det linjerede papir og aldrig printe et eneste af prik-arkene.
Hvis du arbejder på en skole, hvor I skal notere mødetid, har du måske brug for tidsopgørelsen – gør du ikke (og har du ingen timepuljer, du selv skal holde øje med), er det ark overflødigt for dig.Image may be NSFW. Clik here to view.
Jeg har lavet ark til at lave årsplaner, men måske foretrækker du at lave dem direkte i MinUddannelse eller hvad I nu bruger hos jer… Jeg har lavet planerne, fordi jeg ved, at nogle foretrækker at skrive dem i hånden først, fordi de føler, at det giver mest overblik. – Men har du tænkt over, at du kan printe planen og sætte den direkte ind i din lærerkalender i stedet for at have den som et løst ark.
Vi har også alle brug for x-lister – og sikkert mange af dem. Jeg har lavet en redigerbar liste, som du kan skrive elev-navnene ind i. Det kunne man også gøre uden kalenderen, men den kæmpe store fordel er, at du kan holde alle dine ark samlet. Jeg plejede at bruge et digitalt ark til at holde styr på klassens afleveringer, men jeg har konstateret, at det er MEGET hurtigere lige at hive sin kalender op af tasken end at skulle have computer/iPad frem, logge ind og finde listen, for at notere.
Så er der også den smarte seddel til forældremøder. Jeg synes i alt fald at det er svært at huske, når jeg på et lærermøde i august får at vide at jeg skal huske at invitere SSP-medarbejderen eller læsevejlederen til klassens andet forældremøde, som måske først er i marts. Jeg kunne selvfølgelig skrive det op et andet sted, men nu er ALT bare samlet!
Hvis du ikke har hørt om FruBs lærerkalender før, kan du se en præsentation her:
Hvis du synes der mangler en bestemt slags ark, så skriv dit ønske til mig – det er min ambition, at det skal blive Danmarks bedste lærerkalender, så der kan du hjælpe.
Alternativt kan jeg anbefale dem fra det lille firma www.florish-hobby.dk. Hos dem kan man vælge mellem forskellige spidser, og de har en rigtig fornuftig pris. Jeg kan ikke finde dem på hjemmesiden, men kontakt dem bare, hvis du er interesseret.
Nogle af børnene har valgt at montere deres is på “det rene hvide akvarelpapir”. Hvis et barn har fået lavet en uheldig klat eller en hård mørk kontur, kan billedet reddes ved at klippe isene ud og montere på et andet stykke karton. Vi har malet vores med gul og orange Neocolor II og tørret farverne ud med en lidt fugtig serviet.
Hvis du laminerer billederne gør det ikke så meget at børnene ikke er verdensmestre i at lime ud til kanten, og samtidig beskytter det værkerne.
Jeg beklager genskinnet på billedet – jeg fik ikke fotograferet billederne før jeg laminerede dem.
Det her er et af mine favorit-forløb til 2.klasse! Hvis ikke du kender George Rodrigues skønne sjove skøre og under tiden meget tænksomme billeder, skal du under dig selv et besøg på hjemmesiden. På alle billederne optræder Blue Dog – inspireret af Rodrigues afdøde hund Tiffany.
På en underside er der desuden et fint slideshow. Slideshowet er lidt langt, så det er klogt at have udvalgt en håndfuld billeder til en klassesnak og gå hurtigt forbi resten.
Jeg bruger altid “Don’t Turn Your Bag On Your Troubles” og “I Just Don’t Wanna Be Me” – det er store følelser som børn i 2.klasse kan forstå – forklaret helt enkelt. Der er altid et par børn i klassen, der har haft kaniner og kan bidrage med ekspert-viden om hvad der sker, hvis man vender ryggen til en han- og en hun-kanin … Den symbolik, Rodrigues har brugt i det førstnævnte billede.
Efter billedsnakken guider jeg børnene gennem optegningen af Blue Dog. Dem, der skal tegne flere hunde, låner tegneguiden, når de skal tegne de/den næste.
Derefter tegner børnene resten af billedet op med blyant. De har chromebooks ved siden af – dels for at søge billedreferencer, dels for at lytte til stille musik.
Lagde du mærke til den sidste tegning – Blue Dog med mundbind – så fin og aktuel!
Jeg GLÆDER mig til fortsættelsen – det her er et forløb, der altid har positive overraskelser indbygget!
Uanset hvilken kalender du bruger næste år, kan du altid pynte den lidt – jeg synes det gør hverdagen lidt sjovere … Noget af pynten er oven i købet særdeles praktisk!
Og er du slet ikke til den slags, kan du jo bare springe indlægget over.
Washi-tape
Det er både smukt og praktisk at have lidt washi-tape ved sin kalender.
Denne side er fra min kalender – et hurtigt skema jeg har lavet til onsdagslegeaftaler (for at få børnene til at lege med andre end de plejer i et frikvarter).
Inden jeg klippede huller, satte jeg en strimmel tape på i hver side.
Her er en kryds-liste jeg skal åbne en hel del gange. Derfor har jeg sat en strimmel washi-tape på. Efter jeg havde klippet huller, klippede jeg en lille slids i op til hvert hul – nu er det nemt at åbne arket uden at skulle åbne kalenderen.
Hver uge konkurrerer mine elever (mod sig selv) i tabellerne.
Ugens vindere – altså dem, der har slået deres egen rekord – kaldes stjerne-børn. Jeg skriver navnene ned på en lille seddel som bliver afsløret hver uge og hængt op.
Indtil offentliggørelsen sidder sedlen fast i min kalender med washi-tape, så det er nemt at flytte den til tavlen.
Washitapen købes i ruller (og kan fås både i boghandleren, i supermarkedet, søstrene Grene, Wish, AliExpress og mange andre steder).
I min kalender har jeg et lille kort med nogle baner af forskellige mønstre. Selve kortet er lidt større end et kreditkort og klippet ud af et stykke (halv)tykt plastik … Derefter har jeg viklet nogle baner op.
På det gennemsigtige kort har jeg klippet huller, så jeg kan sætte kortet ind i min disc-bound-kalender.
Det er praktisk at have et bogmærke, så man kan se hvilken dato man er kommet til eller ved en side, man ofte skal slå op på… og det gør vel ikke noget, hvis det samtidig er smukt?
Jeg har lavet små bogmærker af gyldne papirklips. De har fået bundet en lille sløjfe eller et stykke bånd på. Satinbåndet var lidt glat, så sløjfen truede med at gå op, så derfor fik den en klat lim … og så kunne jeg jo lige så godt sætte en “diamant” på!
Hvis du bruger bånd af syntetiske materialer, er det en god idé at holde enderne tæt på et tændt lys, så de smelter en smule sammen og ikke trævler i løbet af året.
Image may be NSFW. Clik here to view.Uanset hvilken kalender du har, bør du sætte et “dash-board” ind forrest – altså en lille lamineret side med plads til sticky notes – det er en game-changer!
Fra nu af har jeg et fast sted at skrive det op, jeg liiige skal huske og det jeg skal have kopieret i stedet for kun at have det skrevet op på ugesiden. Det giver så meget mere overblik!
For oven har jeg en almindelig ensfarvet post-it-blok og for neden har jeg sat en smuk sticky-note-blok op jeg har købt på wish… Men du kan også få fine små blokke mange andre steder.
Print linealerne på en transparent og laminer dem – så holder de bedst … og de kan jo også få en strimmel washi-tape til ekstra forstærkning. Jeg har klippet slidser op til hullerne, så linealen er nem at få ud af mappen.
Image may be NSFW. Clik here to view.Hvis du ser en Facebookside eller en blog, der handler om plannere/kalendere, vil du også se hvor meget entusiasterne gør ud af at “dresse” deres kalender op – yf.eks. ved at sætte smukke kort og lignende i de små lommer, der er på kalendermapper. Mig udgave er meget afdæmpet med et par clips, min washi-tape-holder, lidt sticky notes og mit visitkort. I den store lomme kan du se et ark klistermærker stikke ud … men helt ærligt er det mest for eksemplet skyld …. Hvis du tjekker entusiasternes plannere ud, er de FYLDT med klistermærker!
Jeg er rigtig glad for min penneholder i siden af kalenderen.
Hvis din kalender ikke har det, foreslår jeg, at du finder en på Wish/AliExpress eller andre steder – det er guld værd at have skriveredskaber lige ved hånden.
På billedet kan du se et lille flat mini-penalhus jeg har sat på min iPad – det kunne også være en løsning. Det er nemt at lave selv, men jeg har kun givet 35kr for det hos Panduro (Det er købt i sidste uge, så jeg kender ikke kvaliteten). Den pink taske er bare lidt gøjl jeg har bundet fast til lynlåsen for at gøre den lettere at åbne.
For nylig fik jeg en skøn hilsen fra en af mine kreative læsere – Teresa – der har købt min lærerkalender.
En af de store fordele ved at printe sin egen kalender er jo, at man få den tilpasset helt til sine egne behov, men Terese tog skridtet fuldt ud og designede kalendermappen også.
Teresa havde lidt stof til overs fra en nederdel hun havde syet. Ved hjælp af et færdigt sæt hun havde købt hos Hobbyboden, stofresten og noget lækkert brombær karton fra Happymade, tryllede hun sin smukke personlige kalendermappe frem. Læg også mærke til hvordan hun har lamineret brombærkartonet og brugt det til post-it siden forrest i mappen, så alt matcher!
Teresa havde også en idé til et ekstra ark til kalenderen – nemlig en huskeseddel/to-do-liste, der både kan bruges på skolen og til de 1000 ting man skal huske derhjemme. Den har jeg lavet til hende – og til dig…
Så ønskede hun en ny udgave af ternsiden med større tern – check!
Vivi ønskede sig en side til teammøder – den har jeg også lavet … og allerede brugt. Det er super dejligt at have et sted kunne skrive ned undervejs, når man liiige kommer i tanke om noget man skal huske at have vendt på mødet. Der er også en del sidst på arket med “hvem gør hvad”, så det er helt overskueligt.
Det med planneren/kalenderen griber om sig herhjemme hos os. I stedet for at lave madplanen på et løst stykke papir, der lige var i nærheden, har jeg nu lavet en side til kalenderen med det. Der er også en side til “favorit-retter” og en til “opskrifter, der skal prøves”
– det gør det hurtigere (og sjovere!) at udfylde madplanen. Siderne får du selvfølgelig med, når du køber kalenderen.
Jeg har også arbejdet på en ny opsætning af ressourcearkene. Jeg har samlet dem alle til èn fil, så du ikke skal overskue så meget, man bare kan downloade den og printe det du har brug for. Der er links til hver sidetype, så det er hurtigt at finde og printe dem.
Hvis du er en af dem der er lidt mere til det analoge, kan du simpelthen printe hele filen og kopiere ekstra af de sider du har brug for.
Jeg har også lavet en ny overskuelig arbejdsplan – her er den for A4udgaven:
Hvis du allerede har købt kalenderen, kan du finde opdateringen hos Bubbleminds.
Hvis du har kalenderen og mangler en bestemt type side, må du også gerne skrive – det er som sagt min ambition, at det skal blive Danmarks bedste lærerkalender – og det kan du være med til at gøre den.
Et helt specielt skoleår er ved at være sluttet, og vores normale dagligdag er på vej tilbage – så med håbet om et helt godt skoleår uden alternative skemaer, hjemsendelser og restrektioner, skriver jeg mine årsplaner.
Desværre har 1.klasse jo kun 1 ugentlig billedkunst-lektion, de fleste steder, og det sætter selvfølgelig grænser for hvor meget man kan nå. Nederst i indlægget tilføjer jeg ekstra projekter til jer, der er heldige at have mere tid…
Selvom FFmålene ikke er obligatoriske længere, har jeg medtaget dem, for at du kan se, at planerne når godt omkring det ungerne skal lære i de første to år. Årsplanen for 1.klasse finder du her – der følger en for de øvrige årgange.
Mine planer indeholder som regel ikke så mange forløb, fordi de går i dybden, og kvalitet tager tid.
Tegneforløb
Image may be NSFW. Clik here to view.Hver gang jeg får et nyt billedkunsthold, starter jeg altid med et struktureret tegnekursus. Det giver det bedste fundament.
I kurset lærer de vigtige teknikker – bl.a. at opdele et motiv i mindre dele (tegnealfabetet) og overlapningsteknikken.
Her på bloggen kan du finde mit oprindelige tegnekursus ved at søge på “Hvordan lærer man at tegne”. Der er 5 indlæg …. men jeg vil råde dig til i stedet at købe mit hæfte med tegnekurset. Det er meget forbedret i forhold til kurset på bloggen, og desuden får du en håndfuld kopiark, der træner eleverne i teknikkerne.
Ofte varer tegnekurset indtil jul, fordi det indeholder flere små forløb, der træner de grundlæggende billedkunstfærdigheder. Måske burde jeg heller ikke kalde det for et tegnekursus, men nærmere et introduktionskursus, for der er også et lille collageforløb.Image may be NSFW. Clik here to view.Image may be NSFW. Clik here to view.
Forslag til læringsmål:
Jeg kan nævne elementerne i formalfabetet
Jeg kan opdele enkle motiver i formalfabetet
Jeg ved hvad overlapning er
Jeg kan tegne en ting foran en anden med overlapnings-teknikken
Jeg kan lave en collage
Jeg kan tale med om kompositionen af en collage
Tukaner
Image may be NSFW. Clik here to view.Jeg følger ofte tegnekurset op af et enkelt tegneforløb – det kan f.eks. være tukaner – det er altid et hit at male dem! Skønne farvestrålende fugle med masser af personlighed.
Jeg kan blande farver, så de bliver mere spændende at se på
Jeg kan udstille min tegning og præsentere den
Japanske kirsebærtræer malet på iPad
Image may be NSFW. Clik here to view.Børnene skal lære at fremstille digitale billeder. Hvis du har iPads til rådighed, er det fantastisk at fortsætte med et lille forløb med guidet tegning på dem.
Min skole har ikke iPads, men jeg har lånt nogle på CFU og suppleret med børnenes egne – så plejer jeg at kunne sammensætte et halvt klassesæt, så børnene kan arbejde i par.
I hæftet viser jeg trin for trin, hvordan man tegner et japansk kirsebærtræ i app’en Brushes Redux. Gennem forløbet lærer børnene hvordan man arbejder i lag, hvordan man ændrer penslen, hvordan man skifter farve og ændrer gennemskinnelighed (transparens).
Image may be NSFW. Clik here to view.Der er masser af fantasi og farveglæde i dette projekt. Det velstrukturerede forløb hjælper dem til at få succes med billederne.
Jeg kan genkende Rosina Wachtmeisters kattebilleder
Jeg kan tegne og male et katte-billede i hendes stil
Fuglereder tegnet med pastel eller Neocolor
Image may be NSFW. Clik here to view.Børnene skal lære at tegne med mange forskellige slags redskaber. I dette projekt tager vi fat på de dejlige pasteller (soft pastels).
Børnene bliver guidet gennem optegningen af en koloristisk fuglerede. De lærer om forskellige teknikker – hvornår er det smart at bruge siden af pastellen, og hvornår skal man bruge spidsen?
Når jeg får en ny klasse, køber jeg også altid en “egen bog” til dem. Det kan være enten en gammel kasseret bog eller en ny med blanke (ikke for tynde) sider.
2.klasse er et skønt klassetrin! Du har sandsynligvis haft ungerne et år, og fået lært dem nogle grundlæggende teknikker – nu skal der bare følges op på festen – oven i købet med to ugentlige lektioner
Her er mit bud på en årsplan i billedkunst til 2.klasse. Som jeg skrev under indlægget med årsplanen til 1.klasse, bliver alle FFMere dækket ind, hvis man følger planerne – Selvom De ikke er obligatoriske mere, har jeg medtaget dem for at vise, at du kommer fint omkring alt det børnene skal lære i billedkunst i de første år.
Mine planer er meget løst pakkede, så du har mulighed for at fylde andre projekter ind – enten fordi du bliver inspireret undervejs, eller fordi du har dine egne gode forløb.
Blue Dog – parafraser
Image may be NSFW. Clik here to view.Hvis du har fulgt mig lidt tid, ved du at jeg ELSKER dette forløb og kalder det en klassiker!
Det er et fantastisk forløb, fordi du får nogle indholdsrige billedsamtaler ud fra George Rodrigues billeder, og derefter skal børnene lave deres egne versioner.
Selvom man giver det samme oplæg, bliver billederne bare SÅ forskellige, fordi børnene altid får så mange af deres egne gode idéer puttet ind.
Jeg ved, hvordan man laver frottagetryk og kan forklare det
Jeg kan lave et dyr i collage-frottage
Jeg kan nævne nogle ting, der får billedet til at se uhyggeligt ud
Jeg kan fortælle hvordan frottage-teknikken blev opfundet.
Snemænd i pastel
Image may be NSFW. Clik here to view.Der er 3 forskellige forløb du kan vælge imellem i hæftet – afhængig af klassens niveau: en enkelt snemand, et vinterbillede eller et sjovt og skørt snemandsbillede, hvor snemændene leger.
Gennem forløbet lærer eleverne både om pastel som materiale og om billedopbygning i forgrund, mellemgrund og baggrund.
Jeg kan være med til at lave en fællesudstilling, hvor vi skriver om vores krukker
Jeg kan fotografere og beskære billeder digitalt
Blyantstegning
Image may be NSFW. Clik here to view.Alle ejer en blyant, så når vi underviser om blyantstegning, giver vi børnene noget, de kan bruge resten af livet.
Jeg ved hvad en blyants hårdhed er, og jeg kan forklare det.
Jeg ved, hvornår jeg skal bruge f.eks. en 6B og en 2B blyant
Jeg kan få en blyant til at give forskellige nuancer
Image may be NSFW. Clik here to view.
Det var mit bud på årsplanen, men I når sikkert mere.
Her er et par bud på andre projekter, man kan fylde ind i årsplanen. (Men du kan finde mange flere her på bloggen).
Giraf
Image may be NSFW. Clik here to view.Tegn skønne dyr, der stråler af personlighed. Optegningen er lidt sværere end f.eks. tukaner og pandaer, men en gennemsnitlig 2.klasse kan sagtens klare den.
Du guider optegningen af giraffen efter tegneguiden, og bagefter bestemmer børnene omgivelserne og farveholdningen….
I hæftet kan du se eksempler på giraffer malet med blyant, farveblyant og Neocolor. Der er både naturalistiske og koloristiske udgaver – så der er masser af inspiration til eleverne.
Du kan også vælge at arbejde med påfugle-forløbet, hvor børnene først maler en påfugl med neocolor/farveblyant og derefter guider du dem igennem et maleri med våde farver. Image may be NSFW. Clik here to view.
Forslag til læringsmål:
Jeg kan male et fyrtårn
Jeg ved, hvordan man blander sekundærfarver
Jeg kan blande farver både på paletten og på lærredet
Jeg har kun brugt forløbet nogle gange, men jeg er ret sikker på, at det bliver en klassiker i min undervisning.
Akvarel er et fantastisk materiale, men for at kunne bruge farverne optimalt, har børnene brug for at lære nogle grundlæggende teknikker.
I dette forløb laver vi en del af de traditionelle øvelser, men her er de forklædt som billeder af lækre is.
Hvis du køber hæftet får du desuden adgang til en række undervisningsvideoer du kan bruge direkte i klassen. Det er en kæmpe fordel, for på den måde kan hele klassen se de små detaljer.
Når jeg får en ny klasse, køber jeg også altid en “egen bog” til dem. Det kan være enten en gammel kasseret bog eller en ny med blanke (ikke for tynde) sider.
Her kommer min version af 3.klasses årsplan. Planen er luftig, så du kan tilføje flere emner – enten dem du tidligere har haft succes med eller nye projekter. Jeg kommer også med en håndfuld forslag, du kan plukke af.
Børnene skal starte med at lave iagttagelses-tegninger af guitarer.
De skal også analysere nogle af de originale guitar-collager, og derefter skal de selv i gang.
Du kan læse om forløbet her og her, og finde undervisningsmaterialer her. I hæftet får du desuden masser af collageark i de rigtige farver – lige til at printe, så du ikke skal have besvær med at lede efter det.
Image may be NSFW. Clik here to view.Image may be NSFW. Clik here to view.
Forslag til læringsmål:
Jeg kan forklare, hvad en collage er
Jeg kan genkende kubistiske elementer i Picasso og Braques collager
Det kommer ind om flere meget relevante mål, som ikke bliver ramt så præcist i andre forløb.
Først ser klassen en del af Per Arnoldis plakater og taler om plakatens funktion – Hvordan får man kommunikeret klart og tydeligt?
Bagefter skal eleverne lave en parafrase på Arnoldis hattebilleder. Derigennem får de en fornemmelse for Arnoldis farveskala, før de skal eksperimentere med at finde deres egen.
Til slut laver børnene deres egen plakat-serie på to plakater. I mit hæfte har jeg beskrevet to metoder: malet og digitalt malet. Den sidste er langt den nemmeste og smukkeste, synes jeg. Vi har brugt iPad og en gratis app (proversionen koster noget, men vi har brugt gratisversionen).
Image may be NSFW. Clik here to view.Image may be NSFW. Clik here to view.Image may be NSFW. Clik here to view.
Forslag til læringsmål:
Jeg kan genkende Per Arnoldis plakater
Jeg kan fortælle om nogle fællestræk ved Arnoldis plakater
Jeg kan forklare forskellige formål med en plakat
Jeg kan fortælle om billedsymboler, og hvordan man udvikler dem.
Portrætforløb
Image may be NSFW. Clik here to view.Det er altid skønt at male portrætter med børn! Det er også en god anledning til at tale om det smukke, der er i ethvert menneske.
Jeg kan godt lide at kopiere børnenes tegninger, når de har fået tegnet portrætterne, og derefter lade dem male dem med forskellige materialer.
Du kan læse om forløbet flere steder har på bloggen, for det er et forløb, jeg elsker.
Jeg kan nævne fordele og ulemper ved at bruge Neocolor i forhold til pastel
Snirkelkrukker
Image may be NSFW. Clik here to view.Et fantastisk forløb! Lad fantasien få frit løb, eller læg et tema ind over. Der er f.eks. mange gode havdyr-eksempler på nettet, hvis du søger på crazy coil pot.
Du kan enten lade børnene tegne skitser først, eller bare lade dem fabulere mens de arbejder – jeg gør altid det sidste i dette projekt, fordi eleverne er gode til at inspirere hinanden undervejs.
Hvis I tager fotos af krukkerne, kan I lave en digital udstilling – gerne med tekst eller speak til ….
Fint lille vinterforløb, hvor børnene maler med pastel. Der er 2 versioner af forløbet, så hvis du har en udfordrende klasse, kan du vælge et af de nemmere.
Du kan også følge op med snemænd om natten – et herligt fantasisprudlende forløb.
Image may be NSFW. Clik here to view.Image may be NSFW. Clik here to view.
Forslag til læringsmål:
Jeg kan genkende Linda Chengs malestil og fortælle om nogle karakteristika
Jeg kan male et kulørt hundebillede
Pingviner
Image may be NSFW. Clik here to view.Et meget populært projekt!
Mal pingvinbilleder med Neocolor. I hæftet er der en guidet tegning af den første pingvin og mini-hæfter, der viser, hvordan man tegner flere pingviner. Man kommer også ind på den svære øvelse – at male hvidt med kulører.
Undervejs kan man også få rigtig mange gode samtaler om billedkompositionen – hvordan får man et billede i balance?
Image may be NSFW. Clik here to view.PS jeg vil stadig meget gerne slå et slag for at du bruger “Min egen bog” til ekstra-arbejde, bundne opgaver og noter gennem årene.
4.klasse er et specielt klassetrin – ungerne er nu på mellemtrinnet og måske har der været lærerskift – også i billedkunst.
Jeg begynder derfor årsplanen med et meget struktureret forløb, som gør det nemt at gå i gang, men du kunne også begynde med tegnekurset – det gør jeg næsten altid, hvis jeg får en ny klasse.
Derudover indeholder planen også et ret stort, men meget varieret arkitekturforløb, et iPad-forløb med maleri, et skønt tegneforløb og et lille maleforløb.
Start med at se på billeder af “Op Arten moder”: Bridget Riley. Hun har brugt den klare grafiske sort-hvid kontrast i de fleste af sine billeder.
Tal om hvordan der er bevægelse i billederne.
I kan også se på billeder af Viktor Vaserely – også kaldet “Op Artens fader”, og tale om hans billeder. De er mere kulørte.
Derefter skal børnene selv i gang med at male op art. Her på bloggen har jeg en hel håndfuld små projekter, som du kan vælge mellem. Du skal nok ikke lave dem alle – det bliver for mange.
Hvis du har mod på mere op art, kan du fortsætte forløbet med at lave gif-filer af et op art billede. Det er et forløb som tiltrækker de computerglade. Bagefter skal børnene lave en QRkode der henviser til deres billede….
I mit hæfte er der vejledninger du kan printe til eleverne. De er skrevet så eleverne selv kan følge dem, så du ikke behøver at være teknisk ekspert selv .
Jeg kan forklare, hvordan man kan bruge lys og skygge til at forstærke “pop up” effekten
Jeg kan tegne et motiv med “pop up” – effekt
Jeg kan redigere et fotografi
Jeg kan fremstille en gif-fil
Jeg kan lave en udstilling med digitale indslag
Jeg kan lave en QRhenvisning til mit gif-billede.
ARKITEKTUR PÅ MANGE MÅDER
Image may be NSFW. Clik here to view.Eleverne starter med at tale om bygninger ud fra en byvandring – enten lokalt eller virtuelt. Derefter skal de tegne byhuse, som senere udbygges til rummelige collager, linoleumstryk og til sidst omsættes til smukke lerrelieffer.
Du kan få rigtig meget hjælp til forløbet i mine to hæfter. I det første kommer jeg med forslag til en google-maps-byvandring i København. Jeg har skrevet forslag til de ting man kan tale om ved de enkelte bygninger. Der er et opgaveark, så du kan tjekke at eleverne har forstået begreberne.
Dernæst har jeg lavet nogle grundskabeloner til at tegne byhuse efter, så I slipper for al forholdsregningen. Desuden rummer tips til at udbygge tegningen til en collage.
I det andet hæfte forklarer jeg, hvordan man kan omsætte tegningen til et linoleumssnit, og hvordan man derefter kan lave smukke fællesbilleder.
Til sidst er der vejledning i at omsætte tegningen til et smukt relief.
Image may be NSFW. Clik here to view.Image may be NSFW. Clik here to view.Image may be NSFW. Clik here to view.
Forslag til læringsmål:
Jeg kender nogle arkitektoniske udtryk og kan forklare, hvad de betyder
Jeg kan tegne et byhus med flere etager
Jeg kan udvide min tegning til en rummelig collage
Jeg ved, hvordan man laver et godt linoleumstryk, og har lavet mindst 3 gode tryk
Jeg kan fremstille et lerrelief med arkitektur-elementer
ANTILOPER
Image may be NSFW. Clik here to view.Antiloperne er en fin tegneudfording for 4.klasse, uden at blive for svær. Samtidig giver de snoede horn masser af mulighed til at tale om hvordan man kan bruge lys og skygge i sine tegninger/malerier til at skabe en effekt.
I mit hæfte er der trin-for-trin vejledning til optegningen og forslag til at arbejde med farvelære, når det smukke motiv skal farvelægges – enten i naturalistiske eller koloristiske farver.
Image may be NSFW. Clik here to view.
Image may be NSFW. Clik here to view.
Forslag til læringsmål:
Jeg kan tegne en antilope
Jeg kan begrunde mit farvevalg
Jeg kan bruge lys og skygge til at forstærke min tegning
IPAD-MALERI – HOCKNEY-PARAFRASER
Image may be NSFW. Clik here to view.Hvis du har iPads til rådighed, er det oplagt at inddrage dem i undervisningen – ellers må du (ligesom jeg) klare dig med at låne dig frem.
Mit hæfte indeholder 3 forløb, og i 4.klasse vil jeg foreslå det, der handler om at lave parafraser ud fra David Hockneys blomsterbilleder.
Jeg strukturerer det sådan, at eleverne først laver deres egen udgave af et af Hockneys værker, dernæst kan de bruge det de har lært til at arbejde videre og lave deres eget billede. Mine elever arbejder i par, da jeg ikke har mulighed for at låne så mange iPads.
….. og jo, du kan godt undervise i iPad-maleri, selvom du ikke selv er nogen “haj” til teknik. Jeg har lavet en del af undervisningen som selvstudium for børnene, så du kan kopiere arbejdshæfterne direkte fra mit undervisning-hæfte, og lade dem hjælpe hinanden Image may be NSFW. Clik here to view.
Image may be NSFW. Clik here to view.Image may be NSFW. Clik here to view.Image may be NSFW. Clik here to view.Image may be NSFW. Clik here to view.
Forslag til læringsmål:
Jeg kan forklare fordelene ved at arbejde med flere lag i et billede
Eleverne skal først se på Robert Delaunays billeder af Eiffeltårnet, og tale om hvordan han har valgt farver, der er langt fra de naturlige.
Bagefter skal de selv male et koloristisk billede af vores eget Rundetårn. De guides gennem optegningen, og derefter slippes de løs. Vi har brugt akvarel, pastel og en smule farveblyant til billederne.
Image may be NSFW. Clik here to view.Image may be NSFW. Clik here to view.
Forslag til læringsmål:
Jeg kan tegne Rundetårn
Jeg kan male et koloristisk billede inspireret af Robert Delaunay
Image may be NSFW. Clik here to view.
Her slutter min årsplan for 4.klasse … men du kunne også tilføje nogle af disse forløb.
Memes / citater om billedkunst
Image may be NSFW. Clik here to view.
Et kort forløb der udover en reflektion af billedkunst-faget, rummer digital fotografering, billedbehandling og fremstilling af en digital collage i flere lag.
Hvis du ikke tidligere har arbejdet med plakater (også nævnt i planen for 3.klasse) synes jeg du bør overveje det.
Det er et grundigt forløb med fokus på billedlæsning, billedkommunikation og farveholdninger og selvfølgelig – fremstilling af plakater. Enten “i hånden” eller på iPads.
Et lille fint forløb om at få øje på skønheden i det nære. Børnene skal lære om kløvere og tegne dem som Leonardo da Vinci gjorde ved at kombinere tekst og tegning.
Forløbet er oplagt at bruge tværfagligt sammen med natur og teknologi.
Desuden har du mulighed for at komme mere ind på kunsthistorie (renæssancen).
Når eleverne kommer i 5.klasse, kan man får alvor udfordre dem!
Desværre er det vejledende timetal halveret i 5.klasse, så det kan være svært at nå alt det man gerne vil, og af samme grund har jeg kun sat 4 projekter ind i planen. Der er dog – som altid – gode forslag til hvad du kan supplere med nederst i indlægget.
Opstillinger med inspiration fra Wilhelm Lundstrøm
I undervisningshæftet får du trin-for-trin vejledning til at guide børnene i optegningen af 3 forskellige opstillinger – lige til at gå til ….Image may be NSFW. Clik here to view.
Image may be NSFW. Clik here to view.
Forslag til læringsmål:
Jeg kan genkende Vilhelm Lundstrøms opstillinger
Jeg kan fortælle, hvad der er specielt for hans opstillinger
Jeg kan male en opstilling inspireret af Vilhelm Lundstrøm
Alfabetets bogstaver fordeles mellem børnene, der derefter skal ud for at finde bogstavet i deres nærmiljø. Eleverne skal til sidst danne ord ud af den fælles billedbank.
Image may be NSFW. Clik here to view.Image may be NSFW. Clik here to view.
Forslag til læringsmål:
Jeg kan beskære et foto
Jeg kan redigere et foto
Jeg kan oploade et foto til klassens billedbank (f.eks. i dropbox, google drev…)
Jeg kan downloade fra klassens billedbank
Tapeskulpturer
Image may be NSFW. Clik here to view.Tapeskulpturer er opsigtsvækkende og imponerende – uanset om du vælger “bare” at lave en lille håndskulptur eller en “full size” skulptur med diverse kreativt tilbehør.
Det er desuden overkommeligt i pris og sviner kun en lille procentdel af, hvad gips gør.
Image may be NSFW. Clik here to view.Image may be NSFW. Clik here to view.Image may be NSFW. Clik here to view.
Forslag til læringsmål:
Jeg kan lave en tapeskulptur
Jeg kan forklare hvad en tapeskulptur er og hvordan den bliver fremstillet
Jeg kan deltage i kulturprojekter
Lær perspektivtegning
Image may be NSFW. Clik here to view.Mit perspektiv-forløb er delt op i 4 dele med stigende sværhedsgrad. Først en fotoudfordring, dernæst to øve-billeder og til sidst skal børnene tegne et værelse med et forsvindingspunkt.
Hvis du ikke føler dig tryg ved at skulle undervise i perspektivtegning, kan alle disse forløb faktisk klares med kopiarkene. Der er ganske lidt forberedelse tilbage til dig.
En alternativ måde at arbejde med portrætter på – at give dem et gammeldags look. I hæftet er der masser af kopiark, så eleverne kan lære at tegne “gammeldags” tøj og lave frisurer der passer til.
Billederne er inspireret af den spændende franske maler Robert Delaunay. Han malede adskillige malerier af Eiffeltårnet (Det har jeg også lavet et hæfte om), men dette projekt er en dansk pendant.
Jeg kan male det i fauvistiske stil (med meget kulørte farver)
Antiloper
Image may be NSFW. Clik here to view.Umiddelbart ser det måske svært ud at tegne antiloper, men med de udførlige trin-for-trin-beskrivelser, er det lige til at gå til. Samtidig er det er super flot forløb, der kan drejes i enten en naturalistisk eller en koloristisk retning – en perfekt udfordring for en 5.klasse (men kan også bruges i en 4.klasse).
Et kort forløb (2 gange) hvor eleverne lærer at forme en lerkugle med små lerperler indeni, kuglen rasler, når den er brændt.
I forløbet lærer eleverne flere teknikker – bl.a. jydepotte-metoden, trimning og glitning. Forløbet er super som indledning til et lerprojekt, da eleverne lærer noget om lerets muligheder (og begrænsninger) … men kan også bruges som en lille lækkerbidsken – f.eks. til årets sidste timer.
Ingen FFM’ere desværre – forløbet er mest hygge og teknik-indlæring.
Læringsmål:
Jeg kan forklare og demonstrere, hvad jydepottemetoden er
Jeg kan forklare og demonstrere hvordan man trimmer og glitter en lerfigur
Efter 5.klasse får mine elever deres egen bog med hjem. Brug gerne årets sidste time til at evaluere, hvad I har lavet i løbet af årene. Det er altid sjovt at for dem at mindes gamle projekter og se deres fremskridt.
Image may be NSFW. Clik here to view.6.klasse er et helt specielt billedkunst år – nemlig elevernes sidste obligatoriske år. Samtidig er eleverne blevet så store, at man virkelig kan kræve noget kvalitet af deres arbejde.
Desværre er der jo kun én vejledende lektion om ugen – jeg kunne sagtens bruge mere tid, og det kræver god organisation at nå det man gerne vil hver gang.
Jeg har – ligesom i planen for 5.klasse – kun lagt 4 projekter ind i planen, men der er selvfølgelig mere du kan supplere med / vælge imellem nederst i indlægget.
Vaskebjørne i linoleumssnit
Image may be NSFW. Clik here to view.Vaskebjørne er skønne og charmerende og fantastiske motiver til linoleumstryk. Tegn dem gerne først, så eleverne har helt styr på formerne.
Bagefter kan du overveje et linoleumssnit mere med et selvvalgt motiv / tema.
Image may be NSFW. Clik here to view.Forslag til læringsmål:
Jeg kan lave et linoleumssnit
Jeg ved, hvordan man laver et godt aftryk (tilpas mængde sværte)
Jeg har lavet mindst 3 gode tryk
Sigtemåling
Image may be NSFW. Clik here to view.Sigtemåling er et værdifuld redskab, når man skal tegne et motiv.
I dette forløb præsenteres eleverne først for nogle træningsøvelser, og derefter skal de tegne en blyantstegning ud fra et fotografi.
Det er en fordel hvis eleverne tidligere har arbejdet med blyantstegning, så de har en grundviden om blyanters hårdheder og ved hvordan man fremstiller og bruger en tegnestub. Hvis de ikke har det, er det en god idé at starte med det som en kort introduktion.
Projektet indledes med en snak om hvad der egentlig gør et menneske rigt. Derefter skal eleverne med sgrafitto fremstille mønter, der repræsenterer værdierne.
Derefter skal de lave en smuk lerpung til værdimønterne.
I undervisningsmaterialet er der vejledning og mønster til at lave pungen, som derefter samles og dekoreres efter den enkelte elevs ønske.
Til sidst vil det være oplagt at lave en udstilling, hvor eleverne præsenterer deres samlede værker (pung og mønter). Præsentationen kan enten være mundtlig eller som en kort beskrivelse.
Jeg kan finde symboler, der udtrykker mine værdier
Jeg behersker sgrafitto-metoden
Jeg kan lave en lerpung efter plademetoden
Jeg kan udstille og præsentere mit billedprojekt.
Dyr i sort og hvid
Image may be NSFW. Clik here to view.En del elever stopper med at tegne efter 6.klasse, fordi de bliver utilfredse med deres egen formåen og får store krav til at billederne skal LIGNE.
Derfor har jeg indføjet et valør-projekt, hvor eleverne tegner dyr i sort og hvid efter kvadreringsmetoden. Jeg har nu lavet projektet med 3-4 hold og så godt som alle får fantastiske billeder ud af det.
Det er vigtigt at du skaffer hvide og sorte farveblyanter af god kvalitet til projektet!
Du kan også indføje lidt kunsthistorie og fortælle om kvadreringsmetoden og vise nogle af de kendte kunstnere, der har benyttet metoden (bl.a. M.C. Escher, Leonardo Da Vinci, Albrecht Durer, Degas og Van Gogh)
Image may be NSFW. Clik here to view.Her slutter min årsplan for 6.klasse … men du kunne også tilføje nogle af disse forløb.
Op Art, gif og Qr
Image may be NSFW. Clik here to view.En gang imellem har man bare brug for et godt struktureret forløb i 6.klasse, når hormonerne danser rundt i klassen.
Hvis du ikke tidligere har brugt Op Art-forløbet – gerne med gif/QR-udvidelsen, er det rigtig godt til det formål (forløbet indgår i min årsplan for 4.klasse)
Forløbet indeholder også noget interessant kunsthistorie.
Du kan lave et twist ved at kræve, at eleverne bygger et tema ind i krukken. Det kan f.eks. være eventyr, havet eller lignende.
Du kan også lade dem lave krukkerne i hold og lave en konkurrence om hvilket hold, der kan bygge den højeste krukke (som kan holde til en brænding).
Mangler du mere inspiration
Hvis du mangler flere idéer, så kan du kigge dig omkring her på bloggen.
Pluk også gerne idéer fra andre klassetrin – for meget kan bruges på flere klassetrin.
Jeg har f.eks. arbejdet med projektet Et rigt menneske både i 2.-3.klasse og på valgholdet. Selvfølgelig bliver kvaliteten af produkterne forskellige, og man kan stille væsentlig flere krav til større elever, men temaet er fællesmenneskeligt og derfor velegnet for begge aldersgrupper.
Du finder mine årsplaner til de øvrige årgange her:
Image may be NSFW. Clik here to view.Der er flere der har kontaktet mig for at se min årsplan for valgfaget. Den er også ret svær at lave, for ingen af os har jo erfaring fra et helt valgfagsforløb, men vi må trampe stien mens vi går den …
Forløbene i min plan er en blanding af nye forløb og forløb jeg har prøvet før – et par af dem dog med afbrydelser og manglende afslutninger p.g.a. corona-hjemsendelser. Jeg har skrevet om nogle af dem på bloggen og er også i gang med at skrive mere detaljerede forløbsbeskrivelser (inspirationshæfter), men coronaen har jo stukket en kæp i hjulet på en hel del!
Der er kun 6 forløb på min årsplan (- og muligvis når jeg ikke dem alle sammen). Det skyldes at mine forløb er grundige og ofte bygget op af flere små underforløb. Jeg lægger meget vægt på kvaliteten af arbejdet – og kvalitet tager nu engang den tid det tager …
Undervisningsbeskrivelsen
Jeg har valgt at sætte undervisningsbeskrivelsen ind som forløbsbeskrivelse. På den måde kan du både danne dig et overblik over forløbene og copy-paste beskrivelsen, hvis du bruger forløbet.
Udgangspunktet for skemaet er det, der er i prøvevejledningen. Jeg har sammenføjet de to sidste kolonner, da jeg synes det giver mere mening. Hvis det passer bedre i din plan at skille kolonnerne igen, er det let gjort.
Jeg har også bidt mærke i, at der ikke står mål, men kun områder, og har derfor ikke indsat en masse mål – men du kan jo nemt supplere, hvis du har lyst.
Forløbet er kort – 1-2 gange, og er primært for at sætte en ramme om undervisningen og lære eleverne om logbogens vigtighed.
Jeg har endnu ikke selv fundet en perfekt måde at lave logbøger på. Mit første hold arbejdede med løsblade, der blev samlet i en spiralbinder efterhånden. På den måde kan både udleverede ark, skitser, noter og refleksioner samles.
Året efter købte jeg sorte kvadratisk notesbøger uden linjer – den slags jeg holder af at bruge til “min egen bog”. Udfordringen er dog, at det tager en hel del tid at lime f.eks. fotos ind i bogen, og eftersom bogen skulle blive på skolen, kunne de ikke arbejde på den derhjemme. Det krævede også en hel del forberedelsestid at printe og kopiere elevernes produkter, så de kunne komme ind i bogen….
I år har jeg derfor sat mig for at afprøve en digital/virtuel notesbog – men det skal jeg nok skrive nærmere om, når vi er kommet mere i gang.
Uanset hvilken logbog du har valgt, kræver det introduktion til eleverne og en snak om formålet med den. Logbogen skal jo både samle indtrykkene for eleven og samtidig formidle den udvikling de er igennem.
Image may be NSFW. Clik here to view.Den hurtigste genvej til få erfaring med at skabe billeder er at bruge fotografering. Tilmed har (næsten) alle eleverne værktøjet på sig hele tiden. Det giver både træning i motivvalg og fokus på komposition. Derudover bliver eleverne trænede i at redigere billeder, og i flere af mine projekter, bruger de egne fotos som billedreferencer.
Jeg har en enkelt gang været ude for en elev, der ikke havde mobiltelefon, men det kan løses ved at eleven enten får lov til at bruge sin mors/fars mobil hjemme til at tage billeder og redigere dem, eller at eleven arbejder sammen med en ven på holdet.
Forløbet er tænkt som sideløbende med forløb 1 og 3 – de fleste gange bruger jeg ca. 20-30 ud af de 90 minutter vi har sammen. Derfor tager forløbet omkring 14-15 gange.
Dette forløb spænder også over en hel del tid – faktisk indtil juleferien, men det er et meget grundlæggende forløb. Dels skal eleverne lære at “iagttage” i stedet for bare “at se”, dels skal de lære vigtigheden af valør. For en del elever vil det også være nyt, at der skal arbejdes så seriøst og lang tid med deres billeder.
Forløbet her bliver udgivet i to selvstændige hæfter – dels et kort grundelæggende tegnekursus, dels et længere blyantstegningskursus. Hvis du gerne vil skrives op på forhånd til at få besked, når hæfterne udkommer kan du skrive en mail til mig.
4 – Det vigtigste i livet – billedbog i collage
Image may be NSFW. Clik here to view.Et skønt forløb, hvor corona desværre spiste afslutningen, da jeg brugte det sidste gang. Jeg GLÆDER mig til at prøve hele forløbet igennem, men vi fik nogle virkelig gode billedsamtaler undervejs og der var nogle lovende værker undervejs.
Jeg regner med at forløbet tager indtil påskeferien.
I hvert hæfte har jeg gennemgået perioden og lavet et par læsesider og en sketchnote til eleverne. Derudover har jeg lavet nogle slides til at tale ud fra (med lærernoter til dig) og nogle opgaver.
Forløbet skal køre sideløbende med billedbogsprojektet og kun tage ganske kort tid hver gang. Derefter skal eleverne lave en hurtig digital collage af periodens værker.
Til nogle af ismerne er der dog forslag til mere undersøgende billedarbejder, og dem glæder jeg mig også til at prøve.
Igen et af disse forløb, som blev nææææææsten færdigt før hjemsendelserne. Vi manglede at lægge glasur på krukkerne og lave en samlet præsentation – men det vil jeg nå med mit næste hold! Jeg glæder mig til nogle skønne timer.
Forløbet er planlagt til den sidste del af skoleåret – altså fra uge 16 til sommerferien.Image may be NSFW. Clik here to view.
Ingen plan for 8.klasse
Det er mit håb at årsplanen kan inspirere dig, selvom dele af den endnu er uden udgivne inspirationshæfter.
Jeg kommer ikke udgive en plan for 8.klasse i år, men hvis du skal have 8.klasse, kan du jo låne af forløbene herfra Image may be NSFW. Clik here to view.
Hvis du bruger nogle af mine forløb, vil jeg være glad for at høre, hvordan det gik …
God sommerferie
I morgen er sidste dag før ferien. Jeg skal til afslutning på et relationskompetancekursus arrangeret af Louise Klinge – det bliver spændende er jeg sikker på.
Og så skal vi ellers slappe af (og måske være lidt kreative) – det har vi fortjent efter dette specielle forvirrende skoleår med verdensrekord i omstillinger.
De lækre billeder er fra før ferien, hvor 2.klasse malede dem inspireret af Wayne Thiebauds skønne værker.
Først talte vi lidt kunsthistorie – om hvordan de motiver kunstnerne maler har ændret sig. Fra at være billeder af “vigtige personer eller begivenheder” til – med pop art’en i 60’erne – at være billeder af ganske almindelige ting. Jeg fortalte, at Thiebaud i starten havde haft svært ved sælge sine billeder, men at han nu var blevet verdensberømt.
Wayne Thiebaud lever stadig og fyldte 100 år i efteråret.
Inden børnene begyndte på deres kagebilleder, øvede de sig i at blande lækre farver – altså lyse cremede nuancer, der bestemt ikke ligner dem, de kan finde i neocolor-æsken. (Der er et kopiark til det i mit hæfte)
“Mere hvid” var min hyppigste bemærkning, og den lærte de hurtigt!
Bagefter tegnede børnene kagerne op. Af erfaring ved jeg, at det er klogt at lade børnene have en skabelon til kagetoppen. På den måde får kagen en passende størrelse. Jeg har tidligere ladet børnene tegne det hele op selv, men nogle kager blev meget små og det kunne være svært at få plads til pynten.
Ved at bruge en skabelon til toppen, sikrer jeg mig også, at kagerne bliver nogenlunde lige store. Det er en fordel, hvis man gerne vil lave et fællesbillede til sidst – men mere om det om et øjeblik.
Vi talte også om at kagerne ofte havde to forskellige nuancer – en i lys-siden og en i skyggesiden … Selvom ikke alle børnene formåede at få det med i deres egne værker, blev de mere opmærksomme på nuancerne.
Vi brugte Neocolor II. Fordelen ved dem er bl.a. at de er lettere at gnide ud (end neocolor I). Ulempen er så – især for de børn med meget varme hænder, at de bliver lidt opløste på deres fingre. Derfor går jeg ofte rundt med en klud/fugtighedsservietter, så de kan få tørret fingrene undervejs.
Da børnene var færdige med deres kagebilleder, kopierede jeg dem, og så satte vi billederne sammen til et skønt fælles-værk … Det kan man da ikke blive andet end glad af at se på …. selv i første halvdel af august, hvor man stormer rundt med lange “to do” sedler ….
Vi var i Polen i sommerferien. Noget af spændende ved at være i Poler er, at man overhovedet ikke aner, hvad det er man bestiller – man peger og får det man har peget på … og må se, hvad det er.
En dag var vi inde på et sted med polsk mad med et menukort skrevet på polsk. Jeg bestilte en tomatsuppe, men Peter bestilte noget han ikke anede hvad var. Han fik serveret hakket lever med rødbedemos! … En oplevelse rigere, men det var ikke en ret, der kom med på livret-listen.
Vi var også på konditori, og der bestilte jeg en fin lille portions-frugttærte.
Jeg fik også lavet et portræt af min datter efter et gammelt foto:
Image may be NSFW. Clik here to view.Jeg er ret begejstret for farveblyanter for tiden – spørgsmålet er nu, hvilket billedkunstforløb, der kommer ud af det … sandsynligvis noget til mine valghold …
Har du arbejdet med farveblyanter med dine store elever?
Skriv gerne i kommentaren – og vedhæft meget gerne et billede, så vi alle kan blive inspirerede…
Jeg satte jeg mine 8.klasses-elever til at skive logbog over det store forløb vi arbejdede med lige før corona-nedlukningen.
På nettet havde jeg fundet en fin (og lang) liste med de punkter, de skulle dokumentere …
Selvom jeg har et dejligt hold, vred de sig noget. Jeg heppede på dem, jeg opmuntrede dem, jeg forklarede igen og igen og igen …
De brokkede sig ikke – som sagt det er dejlige unge mennesker – men de var absolut frustrerede!
Jeg indså, at noget måtte gøres – så det har jeg brugt en hel det timer på i dag – nemlig en meget mere overskuelig oversigt. Og selvfølgelig skal den da præsenteres med billeder – vi er jo visuelle folk.
Min blog har eksisteret i knapt 10 år nu. Det er blevet til ret mange indlæg gennem tiden…. Ofte ser man kun de nyeste indlæg, når man besøger en blog, men der er masser af information og inspiration i de gamle indlæg, så derfor vil jeg gøre de næste mandage til “Memory Monday”.
I dag starter vi med et fantastisk tip til at redde indtørret ler.
Image may be NSFW. Clik here to view.
Har du prøvet at have planlagt en time, hvor klassen skal arbejde med ler… Et par dage før tjekker du lige beholdningen på billedkunstdepotet, men du ved jo, at der ligger nogle stænger fra sidste projekt.
Du kommer ind i depotet – i det bagerste hjørne, hvor dit ler har plads …. og finder ….
TØRT LER – suk!
STENTØRT LER!Image may be NSFW. Clik here to view.
Måske er der gået hul på lerposen, måske har nogle børn forlystet sig med at prikke lidt huller i det (- selvom der aldrig må være børn på dit depot …)
Jeg har læst, at man kan bløde det op ved at bore huller i og fylde dem med vand – men det synes jeg ikke forberedelsestiden rækker til.
Meeeen…..
Men så læste jeg et trick til at løse problemet – jeg husker ikke hvor. Jeg har først fået det efterprøvet for nyligt, men det er fantastisk! Både effektivt, nemt og hurtigt – What’s not to like?
Se med her:
Image may be NSFW. Clik here to view.
Pak leret ud af den ødelagte pose og læg det i en plastiksæk.
Image may be NSFW. Clik here to view.
Hæld vand ned til leret. Jeg brugte vel omkring 5-7 dl til en stang ler.
Læg posen op i en stor spand, og fyld vand i spanden. Sækkens åbning skal holdes væk – der skal ikke mere vand ned til leret nu.
Der skal fyldes så meget i spanden, at leret (inde i sækken) bliver dækket af vandet.
Lad nu spanden stå en dags tid. Vandet i spanden vil presse vandet i sækken ind i leret – hmmm, det lyder indviklet, men det er det altså ikke – og det virker!…
Tag sækken op af spanden, og tag leret ud. Det er nu blødt. For at få aktiveret leret smidighed, skal det “æltes”. Jeg skriver “æltes” i citationstegn, for leræltning er meget forskellig fra dejæltning!
Æltningen klares lettest (og bedst) ved at tabe/smide lerklumpen i gulvet nogle gange. Det er også den metode, du skal bruge, når børnene kommer med deres rester, og du skal have samlet dem til en brugbar lerklump.
Blogindlægget er 3 år gammelt og derfor skal man søge for at finde det. Desuden er det noget jeg altid bliver spurgt om, når jeg holder kurser, så derfor fortjener det en genudgivelse!
2 enkle maskiner, der letter arbejdet med ler, og giver mere tid til forberedelse og den kreative proces….
Image may be NSFW. Clik here to view.2.klasse arbejder for tiden med lermonstre inspireret af James DeRosso. Først har vi tegnet skitser, og derefter arbejdet med leret.
Grundlæggende er der to metoder børnene bruger:
jydepottemetoden, hvor du triller en kugle, stikker tommelfingeren ned og former “krukken” nedefra
plademetoden, hvor du triller en ensartet plade af ler, skærer kanterne til og “limer” den sammen med slikker …. eller vent – her får du en lettere metode….
Plader af ens tykkelse
I stedet for at trille leret ud (med en liste i hver side for at sikre den ens tykkelse), bruger jeg min fantastiske ler-skære-maskine.
Image may be NSFW. Clik here to view.Jeg bruger leret direkte fra pakken, skærer en klump på 10-12 cm og lægger den på maskinen. Så er det ostehøvls-princippet! Når jeg har skåret den første skive, vipper jeg de øverste lister til siden, og kan hurtigt skære endnu en ensartet skive.
Det er utrolig tidsbesparende, og børnene kommer hurtigt i gang med den kreative proces …. Så sådan en MÅ du have til dit billedkunstlokale! Den er desuden ret billig og nem at lave. Hvis du ikke selv har lyst til at gå i gang, kan du sikkert finde en pedel eller en handy(wo)man, der kan hjælpe.
Image may be NSFW. Clik here to view.Du kan sagtens se princippet ud fra mine billeder, men vil du have en maskine i helt samme mål som min, kan du finde beskrivelsen i Marianne Schulz’ bog: Lav selv keramik. Der er også en lignende beskrivelse i mit hæfte Et rigt menneske.
Slikker
Til ethvert lerprojekt hører en god portion slikker.
Du skal bruge noget ler af samme type, som det du skal bruge til projektet. Det kan enten være frisk ler eller ler, der er indtørret. Læg leret i en bøtte og hæld vand over. Lad det stå nogle dage, så leret bliver blødt og mudret.
Nu skal det røres til en ensartet masse med en tykkelse som yoghurt (uden frugt!).
Før i tiden stod jeg selv for det før timen eller satte et par elever i gang med det … men det tog lang tid og var lidt hårdt.
Nu klares det på få minutter! Image may be NSFW. Clik here to view.Jeg har nemlig købt mig en blender til billedkunst.
Nogle gang blender jeg en mindre portion i blenderglasset (hvis der er større klumper af ler), andre gange blender jeg direkte i min slikker-bøtte (hvis er kun er små klumper).
I løbet af ganske kort tid har du “mudder af den fineste slags!”, som Klodshans ville have sagt.
Image may be NSFW. Clik here to view.Slikkeret gemmer jeg – som du kan se – i en madbøtte med låg. På den måde holder slikkeret sig frisk i meget lang tid.
God fornøjelse med lerarbejdet sammen med ungerne.