Quantcast
Channel: FruBilledkunst
Viewing all 581 articles
Browse latest View live

Dyretegninger – 2.del af det meget smukke galleri

$
0
0

Måske så du indlægget fra sidst, hvor jeg viste de første af valgholdets billeder frem – ellers bør du unde dig selv at gøre det. De er super smukke!

De fleste af eleverne har arbejdet ud fra mine fotos, men 2 af pigerne ville meget gerne tegne deres egne hunde – så det fik de selvfølgelig lov til. 

Tegningerne blev faktisk så flotte, at jeg besluttede mig til at kopiere dem i stedet for at udstille originalerne – jeg ville simpelthen ikke risikere, at der skete noget med billederne. (Og i øvrigt glædede pigerne sig til at få dem hjem, så de kunne blive indrammet).

Pigerne havde i øvrigt en rigtig succesoplevelse, da vi viste hunde-billederne frem for vores afdelingsleder og inspektøren – de havde svært ved at tro, at de kun var lavet med farveblyanter og at det var 7.klasses elever, der havde lavet dem…

Tak fordi du så med.

De bedste hilsner

 

 

 

 


Billedkunst i 3.klasse – lige nu

$
0
0

Det er altid lidt hårdt at komme i gang med skoleåret, så det er dejligt at starte i 3.klasse med et forløb jeg har prøvet en del gange før. Vi skal arbejde med moderne maleri inspireret af Linda Cheng.

Først talte vi – som altid – om inspirationskilden: Chengs malerier. Hvilke fællestræk er der? Hvilken stil arbejder kunstneren i – hvad er hun mest optaget af?

Derefter har vi tegnet hundene op. Jeg får hvert barn til at tegne to tegninger, så de kan vælge at arbejde med den, de har mest lyst til, næste gang. Den ene hund guidede jeg optegningen af, og den anden hund kunne de tegne efter min diktakt eller efter inspiration af Chengs malerier – er er et par gode eksempler. Jeg glæder mig meget til vi begynder at få farver på senere på ugen.

Mine 1.klasser er selvfølgelig startet med tegnekurset.

Hvilket projekt er du begyndt med i år?

De bedste hilsner 

Antilopejagt for børn

$
0
0

5.klasse tegnede før ferien fine antiloper og vi startede skoleåret med at skulle farvelægge dem.

Vi bruger Neocolor II, som børnene har arbejdet med mange gange før. De er fantastiske at arbejde med – pigmentrige og gode at blande!

Inden vi gik i gang, havde jeg givet klassen et oplæg om nabofarve-skalaer. Undervejs noterede de i deres “egen bog” – jeg synes, det hjælper dem til at huske gennemgangen endnu bedre.

Jeg opfordrede dem til at vælge en koloristisk udgave af antilopen, men gav rum for at man også kunne vælge en naturalistisk farveholdning.

Kudu-antilopen er forskellige nuancer af brun og creme-farvet, så derfor kræver det meget farveblanding at få billedet til at fungere – altså er det ikke noget for dem, der gerne vil være færdige i en fart!

Det fantastiske ved at vælge en fast farveskala (her naboskalaerne) er, at man får farveharmonien foræret – billedet bliver “automatisk” behageligt at se på, og kommer ikke til at lige “et tivolishow” af farver.

Børnene fik også lov til at vælge om der skulle være én eller flere dyr på billedet. Lige nu har de fleste kun et dyr, men der kommer nogle gange flere til, når der skal tages stilling til baggrunden.

Undervejs har vi også talt en hel del om hvordan farver fungerer. Hvilken er f.eks. den mørkeste af grøn-blå-lilla-skalaen – og hvordan man man bruge farverne til at  trække nogle områder frem (f.eks. halsen) og skubbe andre tilbage (kroppen)?

Jeg forventer, at de fleste bliver færdige med deres billeder i denne uge, og jeg snart kan vise de færdige billeder frem – Jeg tror de bliver rigtig vellykkede!

Men jeg vedhæfter lige et par “undervejs-billeder” mere – jeg synes selv, at det er rigtig interessant at se glimt fra processen.

Hav en dejlig kreativ uge.

 

 

At tegne er at opleve!

$
0
0


En læser spurgte for kort tid siden til mit tegneforløb med valgholdet…. Her kommer lidt billeder og en mere detaljeret beskrivelse.

Jeg har startet forløbet med valgholdet med et tegneforløb. Selvfølgelig har de tegnet tidligere, men jeg vil rigtig gerne have dem til at være 100% opmærksomme på det de iagttager og ikke bare tegne det de ved…. 

Første opgave var at tegne en tøjklemme. Sådan en har alle 7.klasser sandsynligvis set mange gange – men da jeg stillede dem overfor udfordringen at skulle tegne den, blev det meget klart, at der er forskel på at se en ting og at iagttage den. 

(Her i vores familie skal man lære at tage hånd om sit eget vasketøj fra man begynder i 6.klasse – der var skræmmende mange af mine skønne elever, der endnu ikke havde klaret at tage en tøjvask selv….)

Bagefter gav jeg dem et fotografi af klemmen, og vi arbejdede med både blind kontur og modificeret kontur.

Den logiske hjerne vil gerne “bestemme” så vi tegner det vi ved – men den kan trænes til at råbe mindre højt, når vi virkelig ønsker at iagttage.

Til træningen brugte vi 2 stregtegninger – det ene efter et selvportræt af Krøyer, det andet efter et skønt portræt malet af Anna Ancher.

Jeg har lavet to øvelser, så de hurtigt kan nå begge, og resten kan have god tid til at klare detaljerne i det første.

Vil du læse mere om teknikken, kan du finde den rigtig godt beskrevet i Betty Edwards bog: “At tegne er at se” – side 52 ff.

Første del handlede således mest om at iagttage stregen – næste del handler om at iagttage valør-nuancer – Følg med her på bloggen.

Hvordan underviser du de store elever i tegning?

Kreative hilsner

 

 

Op Art og IT i billedkunstundervisningen

$
0
0

Op Art som kunstart begyndte omkring 1960. Et af nøgleordene for kunstretningen var BEVÆGELSE.

Bevægelsen kunne bestå i en motor sat på maleriet eller af billedet skiftede mens man gik forbi …(altså ligesom vippebillederne, der lå i cornflakespakkerne, da jeg var lille – kan du huske dem?)

Endelig kunne bevægelsen også opstå i hovedet – altså den følelse, at du – som en anden Alice i eventyrland – bliver suget ind i billedet, eller at billedet popper op mod dig.

Jeg har arbejdet med Op Art adskillige gange, og mine indlæg her på bloggen har været meget populære ….

Men nu var jeg klar til næste skridt – at få bevægelsen med i billedet på 2019-måden – se med her – jeg er ret begejstret!

Efter billederne er malet, har børnene lavet gif-filer (minivideoer) af deres værker – som f.eks. denne:

For at se videoerne, skal du (normalt) scanne en QR-kode. Jeg satte denne video ind for at forklare, hvad jeg mener…

En del mobiltelefoner er automatisk sat til at åbne din QR-læser, når du lader som om du vil fotografere koden. Der popper en grå kasse op og spørger om du vil se filen. 

Klik på den – så kommer du til det sted, hvor vi har lagt filmen. På nogle telefoner skal du lige trykke på “download” for at se videoen.

Her er et eksempel:

Koden hører til dette billede:

Børnene har selv lavet QRkoderne og limet dem nederst på deres billeder.

På den måde kan dem, der ser udstillingen både se maleriet og filmen.

Jeg håber at QRkoden er tydelig nok på disse fotografier til at du kan scanne den.

Har du arbejdet med QRkoder i din billedkunst-undervisning – hvis ja, så hvordan?

Kreative hilsner

PS – jeg glemte vist at nævne, at det er en 4.klasse, der har gennemført forløbet. Jeg overvejer at lave et hæfte med detaljerede beskrivelser, hvis der er efterspørgsel på det. Hvad tænker du?

 

 

 

 

 

Skriveværkstedet

$
0
0

1000 tak til alle jer, der har givet respons på mit sidste indlæg, hvor jeg skrev om Op Art-forløbet, der fik et digitalt twist. Det har været overvældende med alle beskederne – både på bloggen og i mailboksen.

Jeg er gået i gang med at samle alt til et inspirationshæfte – og har arbejdet meget koncentreret med det, så jeg tror snart, at det bliver klar til at udgivelse.

Jeg er også næsten færdig med et hæfte om lerprojektet, jeg arbejdede med sidste år: hvad gør et menneske rigt?  

Der brugte jeg faktisk noget af det samme materiale til både en 2.klasse og mit valghold. Tilgangen blev selvfølgelig tilrettet aldersgruppen, men begge hold lavede smukke lerpunge efter samme grundmodel.

Igen – tak for jeres respons og opmuntringer undervejs. Det betyder rigtig meget for en som mig, der laver alt selv, og ikke har et stort forlag i ryggen. 

Venlig hilsen

 

 

Ønsket er opfyldt … og vil du være sød at hjælpe med en ting?

$
0
0

Endnu en gang tak til alle jer, der responderede på min forespørgsel om der var brug for et hæfte med OpArt anno 2019.

Jeg har nu fået det færdigt og sendt det til Bubbleminds, hvor det snart kan fås. 

Jeg er i øjeblikket ved at følge en serie om at udgive e-bøger. Der blev jeg spurgt om hvordan mine læsere bruger bøgerne. Printer du dem, eller læser du dem på computer/tablet/telefon. 

I en del af hæfterne indgår tegneguides o.lign. der kan kopieres i undervisningen – dem printer du selvfølgelig ud, så spørgsmålet gælder ikke de sider.

Jeg vil være meget glad, hvis du vil svare på det i “afstemningen” herunder – TAK.

Bemærk: Der er en afstemning indsat i dette indlæg. Besøg siten for at deltage i afstemningen.  

1000 tak for hjælpen

Smukke jagttrofæer – billedkunst i 5.klasse

$
0
0

Uhh – jeg har sådan lyst til at vise dig alle antilope-malerierne fra 5.klasse, men for ikke at gøre indlægget for langt, har jeg valgt nogle billeder som er meget forskellige.

Jeg har guidet eleverne gennem optegningen af antilopen, og derefter givet dem et oplæg om farvelære.

De har selv bestemt om de ville male en naturalistisk eller en koloristisk udgave.

Vi har brugt Neocolor II – min favorit! De er så alsidige, pigmentrige og gode at blande … Ja, man skulle tro, at jeg fik procenter fra Caran d’Ache, ikke? – Men det gør jeg altså ikke – jeg deler bare mine erfaringer med dig.

Vi har arbejdet på A3 karton – det kan lettere holde til behandlingen, når man gnider og evt bruger lidt vand. 

Billederne er lamineret, så de kan holde til at blive vist frem på gangen, hvor der er meget trafik.

Det giver også det dejlige blanke look … Når jeg nu alligevel ikke har råd til at indramme alle de flotte malerier.

Det er spændende at se, hvor forskellige billederne bliver, selvom børnene har fået præcis samme instruktion. Dem der tror at guidet tegning er “skabelon-formning” tager altså bare så meget fejl…. men det er svært at udrydde gamle fordomme, synes jeg. Den popper op med jævne mellemrum – desværre.

Håber du har nydt fremvisningen.

Jeg glæder mig over udstillingen på gangen hver dag. Børnene har selv sat den op, og billederne hænger på en stor opslagstavle med 3×3 billeder. Det gav mange gode samtaler om, hvilke billeder der passer sammen, og hvilke, der ikke klæder hinanden så godt.

Kreative hilsner fra

PShvis du selv vil lave et antilope-projekt med din klasse, kan du få hjælp i mit inspirationshæfte.

 


Valgholdets flotte softice

$
0
0

Hvor er det dog skønt at have valgholdet! Jeg glæder mig som et lille barn til mine fredagstimer med mine 7.klasses-elever. 

Selvom jeg har rigtig mange billedkunsthold, har jeg ikke haft nogle af eleverne før, så jeg indledte forløbet med et lille iagttagelses-/tegnekursus. Vi har talt en del om de forskellige hjernehalvdele, og at hjernen så meget hellere vil tegne det den ved, end det man rent faktisk ser.

Til at begynde med, havde vi fokus på at iagttage “stregen”.

Næste trin har været at sætte fokus på valøren. Til det har vi tegnet disse flotte softices.

Det er en udfordring – ikke alene at skulle tegne alle de sjove og specielle former isen lægger sig på, men også at skulle iagttage nuancerne så nøje.

Til at starte med har eleverne lavet en “farveskala” fra hvidt til sort (en valør-skala).

Derefter har de lavet et lille øvebillede af en kugle for at træne både skarpe og bløde farveovergange.

Isene har de tegnet efter billeder, jeg har fundet på nettet. Jeg vil rigtig gerne lave mine egne på et tidspunkt, men det må vente …. Note til mig selv: Jeg må se at blive gode venner med en kioskejer med sådan en maskine ….

Tegningerne er lavet på almindelig sort A5-karton (af den billige slags) med hvide farveblyanter (af den dyre slags) – for at få de hvide farve tilstrækkelig lys, har jeg købt polychromos farveblyanter, men Lyra Rembrandt ville være et andet godt bud. Lyra Ferby, som jeg ellers er ret begejstret for at bruge i min billedkunstundervisning, er simpelthen ikke pigmentrige nok til det sorte papir.

Når jeg skriver, at billederne kun er lavet med en hvid farveblyant, er det en lille tilsnigelse – der er mindst 95% hvid. Nogle gange “snyder” vi lidt med en sort farveblyant for at fremhæve en mørk kant eller gøre et område en anelse mørkere.

Isene har endnu ikke været udstillet – jeg glæder mig til at vise dem frem på skolen!

Kreative hilsener

 

Idéer til billedkunst med ler

$
0
0

Måske har du set nogle af de smukke lerting, jeg har lavet med mine billedkunst-elever det seneste års tid …. 

Det startede med et projekt for et års tid siden …. Min daværende 2.klasse arbejdede med emnet “taknemmelighed” i billedkunst – som også er temaet for efterårets smukkeste amerikanske fest – Thanksgiving (den 28. november i 2019).

Børnene brainstormede over alt det vi har at være taknemmelige over – men som vi alt for let glemmer. Derefter lavede de små lermønter, der symboliserede de forskellige ting.

Den sidste del var at lave en smuk lerpung til mønterne. 

Det var simpelthen så spændende at lave pungene, så det skulle mit linje-profil-hold også prøve. Bagefter designede de deres egne lertasker efter samme teknikker – og de blev simpelthen så flotte!

Altså må konklusionen være, at emnet kan bruges på de fleste årgange.

Nu har jeg samlet alle mine noter, forløbsbeskrivelse, overvejelser, grund-mønsteret til lerpungene mm i et lille hæfte, så du kan lave de samme ting med dine elever. Hæftet fås – som vanligt – med enten personlig licens (enkeltbruger-licens) eller afdelings-licens … til sædvanlig billig pris!

Klik på billedet for at læse mere 🙂

Kreative hilsner

 

 

Til dig, der har købt “Et rigt menneske – lerprojekt…” (personlig licens)

$
0
0

UPS – Jeg har fået lavet en smutter, da jeg oploadede “Et rigt menneske” – personlig licens ….

I stedet for at oploade hæftet (som er en pdf-fil) er jeg kommet til at oploade forsiden alene. Det er rettet nu!

Du kan få hæftet ved at gå ind på din Bubbleminds-konto og downloade det på ny (ganske gratis, selvfølgelig).

Jeg beklager ulejligheden og ønsker dig god fornøjelse med det skønne projekt.

Efterårshilsner

FruBilledkunst

Lektier til valgholdet i billedkunst

$
0
0

Sideløbende med et tegneforløb, har valgholdet arbejdet med foto.

Vi har gennemgået forskellige tekniske sider, komposition og billedredigering.

Fra gang til gang har eleverne fået foto-lektier for.

Denne gang lyder opgaven på at tage mindst 6 gode (redigerede) fotografier med temaet efterår…. Og så kan det godt være, at man er nødt til at tage 30 billeder (eller flere) for at få 6 gode. Jeg har læst at dygtige fotografer ofte kasserer 90% af deres billeder og kun viser de bedste 10% frem.

 

Det er sundt ind imellem at smage sin egen “medicin”, så derfor havde jeg sat mig for også at løse opgaven. Her er mine bud.

Hvad med dig – har du prøvet at give eleverne lektier for i billedkunst?

Og i så tilfælde – hvad er dine erfaringer?

Varme efterårshilsner

Birketræer i akvarel

$
0
0

Min lille blog har snart eksisteret i 7½ år og gennem tiden er det blevet til rigtig mange blogindlæg…. og det betyder, at nogle af de gamle indlæg ryger langt ned i bunken.

I dag har jeg støvet et af de gamle indlæg af og bringer det her igen, for det passer super godt til årstiden lige nu.

FruBilledkunst Birk (1)

2.klasse har arbejdet malet nogle skønne efterårs-birketræer efter denne instruktion.

Det var et rigtig sjovt forløb, hvor børnene lærte en del akvarelteknikker – og så er der kommet nogle fine billeder ud af det.

FruBilledkunst Birk (5)

FruBilledkunst Birk (3)

FruBilledkunst Birk (4)

Blyanter i indskolingen

$
0
0

For tiden er jeg i gang med et af mine …. Tja, yndlingforløb kan man nok ikke sige, men et forløb jeg holder meget af – nemlig blyantstegning med indskolingsbørn.

Vi startede med at tale om blyanter – Blyantens historie, forskellige hårdhedsgrader mm.

Vi så også denne korte film om hvordan man fremstiller blyanter i dag. Det er en reklamefilm fra FaberCastell, og teksterne er på engelsk, men filmen er nem at forstå  – også for de små.

 

Bagefter tegnede børnene et lille træningsbillede, hvor de øvede sig i at bruge blyanterne på forskellige måder.

Nogle gange har jeg ladet eleverne tegne på karton, og bagefter beskåret og udstillet billederne, men i år valgte jeg at billederne skulle laves i deres “egne bøger“. Det er en dejlig måde at lave logbøger på. 

Jeg har lavet nogle små instruktionsbøger (4 forskellige på 4 sider hver) om hvordan man tegner klovnefisk og idéer til baggrunden, og derefter er der frit slag. Jeg starter med at sige, at der skal være mindst 4 klovnefisk på hvert billede, men det er naturligvis kun en tommelfinger-regel. Nogle børn tegner meget stort, og skal have færre, nogle tegner meget småt, og skal opfordres til at tegne flere.

Når vi har tegnet lidt tid (dvs. efter første modul) kommer spørgsmålet som regel: må man også gerne tegne andre fisk/ting/hajer etc?

Det må man gerne, men man skal se efter referencebilleder!  På min skole har alle børnene chromebooks, så det er nemt for dem at søge efter billeder / tegneguides. Når søgeresultatet kommer frem, taler jeg lidt med dem om stil-arter. Vi vil gerne tegne en realistisk tegning, så derfor duer det ikke at se efter en tegneserie-krabbe med store øjne…. 

Vi taler rigtig meget om komposition – “Øjet må ikke kede sig noget sted på papiret”. Det kræver desuden at der er arbejdet med nuancerne – at der både er mørke, mellem og lyse områder.

På billedet herover kan du se et eksempel på den hjemmelavede tegnestub som vi lavede i starten af forløbet. Den fungerer MINDST lige så godt som købte, og så kan den friskes op ved at man klipper et lille stykke af – modsat den købte stub, som kan slides op alt for hurtigt, hvis et barn ikke bruger den rigtigt.

Jeg håber dette indlæg har inspireret dig til selv at arbejde med blyantstegning (hvis du ikke allerede gør det). Blyanter er billige og nemme at få fat på og derfor noget alle børn kan ønske sig/købe uanset hjemmets sociale status. Det er ofte det foretrukne tegneredskab, så derfor synes jeg det er vigtigt, vi bruger noget tid på at lære børnene at få det fulde udbytte ud af dem.

Det var glimtet her fra mit billedkunstlokale … Hvad med dig? Hvilke blyantsforløb kan du lide at lave med dine elever? Har du noget du vil dele?

Kreative hilsner

 

PS – Vil du gerne spare tid og have lidt hjælp, kan du finde mit inspirationshæfte hos BubbleMinds – til sædvanlig billig pris.

Fotokursus på valgholdet

$
0
0

Jeg har glædet mig til at vise nogle af de smukke fotografier fra mit valghold frem.

Vi har arbejdet med et systematisk med fotografering – teknikker, komposition, billedredigering, billedvinkler mm.

Efter hver teorigang – som typisk har taget 10-15 minutter – har eleverne fået lektier for, hvor de skulle bruge teknikken. 

Ikke alle har nået det hver gang, men vi har snakket om de billeder, der er blevet delt. (Vi bruger Google drev på skolen – men man kunne lige så godt bruge en anden cloud-service som Dropbox eller OneNote).

Vi har lavet fælles sketchnotes (grafisk facilitering) til hver gang, som de har gemt i deres log-bøger. Mere om det på et andet tidspunkt!

Som jeg skrev i mit tidligere blogindlæg, synes jeg det er fantastisk at arbejde med fotografi på valgholdet.

Det er en relativ hurtig måde at få gang i en kvalificeret samtale om motiv, komposition, farveskala og meget mere. Hvis vi skulle tegne og male os til alle de billeder, ville det tage os væsentlig længere tid.

Et af målene med fotoundervisningen er jo, at eleverne skal blive reflekterende billedskabere.

Alle fotografierne i dette indlæger taget under selve fotokurset – altså med fokus på teknikkerne. 

Efter kurset er eleverne begyndt at få emner de skal skabe billeder til. I efterårsferien var temaet – naturligt nok – EFTERÅR. I et tidligere indlæg viste jeg min egen besvarelse frem.

Jeg glæder mig til at vise dig flere fotografier af elevernes lektier.

Jeg har rigtig mange idéer til hvordan vi skal arbejde videre med fotografering gennem de næste 1½ års tid – så følg med her på bloggen, hvis du vil vide mere.

Jeg håber indlægget har kunnet inspirere dig til at arbejde med fotografering på dit valghold (eller måske din 6.klasse). 

Som du måske kan fornemme, er jeg ret begejstret over forløbet, så jeg er gået i gang med at beskrive det i detaljer med henblik på at samle det i et hæfte.

Arbejder du med fotografering på dit valghold? Og i så fald – hvordan?

Mange kreative hilsner 


Valgholdet: Billeder af efteråret

$
0
0

Kan du tilgive en begejstret billedkunstlærer?

Det håber jeg, for jeg er ret begejstret for mit skønne valghold. De har flyttet sig så meget allerede, selvom vi kun har kendt hinanden i et par måneder.

Efter fotokurset, er vi begyndt mere at se på indholdsiden. Eleverne får hver uge et tema, som de skal tage et fotografi af.

Her er temaet “Efterår” – og det måtte fortolkes helt frit – bare man kan begrunde sit valg.

Og her ser du resultatet  – smukke – og meget forskellige – glimt af efteråret.

Alle billederne er redigerede – i mere eller mindre grad – præcis som de har lært.

Læg også mærke hvordan eleverne har arbejdet aktivt med kameravinklen.

“Efterår er smukke visne blade og folk, der går tur”, forklarede denne elev – og derefter talte vi bl.a. om, hvor meget det betyder for billedet, at de tre personer ses øverst i venstre hjørne (i øvrigt nogenlunde 1/3 inde, som eleverne har lært er et godt kompositionsprincip), og om hvordan linjerne i billedet leder hen til den lille gruppe.

Efterår betyder også morgener med tåge (og måske lidt frost). Det synes jeg denne elev har fanget rigtig godt på sit fotografi, hvor man kun lige kan ane træerne i baggrunden. I forgrunden har hun det store mørke træ – næsten i silhuet – der giver en smuk kontrast til den hvide tåge.

Jeg håber dette indlæg har kunnet inspirere dig til at arbejde med fotografi.

Hvis du gerne vil have lidt hjælp til forberedelsen, kan jeg glæde dig med, at jeg er i gang med at samle mine papirer til et inspirationshæfte.

Varme efterårshilsner

 

Lundstrøm, den gode smag og 5.klasse

$
0
0

Lundstrøm er en af vores vigtige danske malere, og derfor skal han selvfølge med på årsplanen for 5.klasse.

Han var en af frontfigurerne i den tidlige modernisme, det var ham der introducerede collagen i Danmark, og han kom til at inspirere både datidens og nutidens kunstnere.

Hør mere i dette lille klip: 

 

Han er særlig kendt for sine opstillinger af skåle og kander – som oftest med en “evigheds-blå” baggrund.

Her “rydder han op” i billedet og forenkler formerne til geometriske figurer.

Jeg viste også klassen nogle af hans menneske-skildringer – malet efter samme principper.

Min 5.klasse har malet parafraser af en af Lundstrøms opstillinger.

De har brugt akvarel til det allermeste, og den første udfordring var at få blandet en smuk dæmpet blå – for vi blev hurtigt enige om, at farven fra æsken ikke kunne bruges direkte.

Klassen har kun arbejdet ganske lidt med akvarel før, så der var flere udfordringer undervejs: Hvordan får man en blød farveovergang på krukkerne? Hvordan får man en (nogenlunde) jævn farve i baggrunden? Hvordan får man krukkerne til at se rummelige ud?

Jeg har akvarel af forskellige mærker i billedkunstlokalet, og det er der en rigtig god grund til.

Til de forsigtige, der tegner småt og ofte farvelægger mest forsigtigt, har jeg St. Petersburg. Det er min personlige favorit – Lækre farver i kunstnerkvalitet – med MASSER af pigment – og så til studie-kvalitet-pris. 

Det er imidlertid min erfaring, at giver jeg sådan en æske til et “Van Gogh”-barn – altså et barn, der arbejder hurtigt og med kraftige farver – ja, så “dør” maleriet nemt af mangel på lys.

Derfor får denne gruppe børn en æske med billigere, knapt så pigmentrige farver. Det kan f.eks. være dem fra Pelikan eller Koh i Noor. De sælges nogle gange under det mindre fine navn: vandfarve.

På den måde hjælper man begge grupper til at få harmoniske billeder.

Da de sidste detaljer skulle på plads, var det rart at kunne supplere med en akvarel-farveblyant.

Billederne er malet i A4størrelse og limet op på et stykke A3 karton. Derefter har de tegnet en smal sort ramme om maleriet for at “samle det”.

De hurtigste elever nåede også at lave en kunstnerside i deres egen bog. 

Jeg håber du er blevet inspireret til at arbejde med denne spændende kunstner i din undervisning.

Hvis du gerne vil have hjælp til forberedelsen, kan du finde det i mit inspirationshæfte.

Til sidst endnu et kort klip om Lundstrøm og den gode smag:

Kreative hilsner

PS – hvis du klikker på billedet kommer du til min inspirationsbog om Lundstrøms opstillinger

Hyggejule-aktivitet

$
0
0

En lille aktivitet fra arkivet….

Der er ikke nogle særlige læringsmål og fine planer for dette lille forløb, og det blev da oprindeligt også gennemført med et “værkstedshold” – et hold af elever fra 0.-3.klasse, som skulle lave gode aktiviteter sammen. Nogle malede, andre lavede perleplader og andre igen byggede lego. 

Men når det er sagt, synes jeg faktisk, at det er et sødt lille forløb – måske til en aktivitetsdag, før juleklips-modulet eller sidste gang før jul, hvor du måske ikke har lyst til at starte noget nyt op. Du kan evt. bruge hårtørrer for at få akvarelfarven til at tørre hurtigere.

Tutorial julekuglerEn sød lille idé oprindeligt fundet på Artsonia.

Et fint lille projekt, jeg har kørt med mit værkstedshold.

Første gang malede vi akvarelpapiret (Det var opstarten, så tiden var meget knap).

Anden gang havde jeg lavet nogle cirkelformede søgerammer. Børnene valgte gode områder af deres akvarel, tegnede op og klippede ud.

På sort kardus tegnede de grangrene med neocolor i flere nuancer.

Kuglerne blev limet på, og vi smurte lidt glitterlim på (et produkt, der stort set aldrig findes i billedkunstlokalet…). Derefter tegnede børnene “holdere” på kuglerne, så “de kunne sidde fast på grenene”.

Vi talte om at gøre alle dele af billedet spændende, så nogle steder, blev der limet halve kugler langs siderne, andre steder blev der suppleret med ekstra grene.

Jubii – fotoskolen er i handlen

$
0
0

Måske har du fulgt med, når jeg har skrevet om valgfagsholdets fotoforløb…. 

Undervejs er jeg blevet spurgt om detaljer, så derfor har jeg samlet mine noter, tips, tricks og kopisider i et inspirationshæfte. TADAA – her kommer det:

 

Du får hele 60 sider – til den sædvanlige billige pris. Lige til at downloade, printe og kopiere fra, når du skal bruge de fine kopiark.

Gennemgangen er lavet som sketchnotes, som du kan vælge at bruge som kopiark eller som inspiration for dine og elevernes egne sketchnotes (grafisk facilitering).

Jeg har også lavet dem som “Fast food – notes” altså sider, hvor jeg har klaret tegnearbejdet og eleverne bare skal tilføje teksten (-man lærer jo mere, når man noterer)…. 

Hvordan du vil bruge siderne er helt op til dig – men uanset formen, får du en detaljeret grundtræning i mobil-fotografering.

Jeg håber du må få lige så stor glæde af forløbet som jeg og mine elever. 

Kreative hilsner

 

 

 

Julekalender i rosa og blåsort

$
0
0
Julekalender fra SMK Anna Ancher - en begravelse

Noget af det skønne ved december er samles dag efter dag og se dagens julekalender sammen. 

Statens Museum for Kunst har også en fin lille julekalender med et lille 5-minutters afsnit til hver dag. Den tager udgangspunkt i Anna Anchers skønne billede fra 1891: En begravelse

Det er måske ikke umiddelbart særlig julet – hverken motivmæssigt eller i farvevalget – men det ser ud til at blive rigtig interessant!

Her får du link til afsnit 1 og 2. Resten kan du finde på YouTube efterhånden som julemåneden skrider frem.

Første afsnit præsenterer billedet og fortæller lidt om hvordan begravelser foregik i Skagen på den tid.

I andet afsnit zoomer man ind på kunstneren Anna Ancher. Hvem var hun, og hvilke hændelser og mennesker fik betydning for at hun blev store kunstner, som hun blev.

Jeg kan ikke helt blive enig med mig selv om jeg kunne finde på at bruge den i folkeskolen. Det skulle i alt fald først være på mellemtrinnet …

Eftersom der ikke er jul i kalenderne (endnu i alt fald) kan man også bruge den på andre tider af året i forbindelse med emne om skagensmalerne … Men kig selv og se om det skal være til ungerne eller bare til egen fornøjelse.

Glædelig december

 

 

Viewing all 581 articles
Browse latest View live