Quantcast
Channel: FruBilledkunst
Viewing all 574 articles
Browse latest View live

Det her må du opleve

$
0
0

Det må vist indrømmes …. Færøerne har taget en bid af vores hjerte. Landskabet er smukt, og færingerne er fantastiske.

Torsdag var vores sidste kursusdag, hvor de skønne kursister kastede sig ud i tapeskulpturer og farveblyants-landskaber om formiddagen.

Om eftermiddagen malede vi fyrtårnsmalerier. Det var vidunderligt at se kursisterne kaste sig ud i projektet – som for nogle var det første voksen-maleri de havde lavet. Men fine blev de – se bare her:

I Tórshavn står der et gammelt smukt rød- og hvidstribet fyr ved de historiske bygninger ved Skansin. Derfor blev en del af fyrtårnene selvfølgelig stribede.

Området lå i øvrigt ganske tæt på vores hotel, så vi var deroppe en del gange. Der er en fremragende udsigt over havet og øen Nólsoy.

Men som sagt … Du burde næsten selv opleve det … Så ville du også kunne se de smukke smalle gader i Tórshavn, se tørve-tagene og måske smage skærpekød, tørfisk og den utroligt smagfulde røgede færøske laks …

De sidste dage var vi på lidt sightseeing og på museumsbesøg. 

Klimaet på Færøerne er noget mildere end det danske om vinteren, så mens I havde de værste frostgrader i Danmark, nød vi foråret. De sidste dage kom der lidt sne, men temperaturen var stadig kun lige under frysepunktet.

Vi var meget glade for vores dage på Færøerne, og heldigvis blev der åbnet en lille chance for at lave et kursus mere om et år eller to. Jeg håber virkelig, at det kan blive til noget.


Hvad får man ud af det?

$
0
0

Et billedkunstprojekt med mange fordele:

  • børnene får tænkt over, hvad de får ud af kunst / billedkunsttimerne 
  • de lærer at billedbehandle digitalt
  • de lærer om komposition
  • der kommer smukke produkter ud af det

…. what’s not to like?

Vi begyndte med at tale om, hvorfor vi har billedkunst, hvad man føler, hvilken forskel det gør etc. Nogle spørgsmål kunne være:

  • Hvad lærer du i billedkunst?
  • Hvordan har du det, når du arbejder med billedkunst?
  • Hvordan føler du, når du har afsluttet et billede?
  • Hvilken forskel gør billedkunst for dig?

Man kunne – med fordel – gøre langt mere ud af denne del, men jeg har kun iPads i en kort periode, så vi brugte kun omkring 8-10 minutter på det. 

Det kan også være en god idé at læse andres citater op, så man kan få hjælp til at sætte ord på sine følelser.

Bagefter tog eleverne billeder af hinanden / selfies og arbejdede med dem i app’en Silhouette.

Til sidst satte de dem ind i app’en FrameMagic, hvor de satte tekst og navne ind.

Vi talte meget om komposition og kommunikation undervejs

  • Hvordan kan man gøre billedet bedst muligt og fordele teksten på en god måde?
  • Hvilke teksttyper er velegnede til hvad? ….

En stor tak til de familier, der har givet mig tilladelse til at bruge fotografierne i dette indlæg – normalt bringer jeg jo ikke billeder af mine elever ….

Jeg har planer om at lave en detaljeret vejledning i projektet – måske i påskeferien, så det bliver lettere at kaste sig ud i projektet ….

Tak til Tricia Fuglestad for inspiration. I kan finde hendes vejledning ved at klikke på linket, men jeg synes min er meget enklere, så I kan også vente og se …

Kreative hilsener fra

Evergreen – Katte inspireret af Rosina Wachtmeister

$
0
0

Det er rart at have nogle ting i sin faglige bagage, som er så gode, at man bare bliver ved med at komme tilbage til dem ….

Kattebilleder inspireret af Rosina Wachtmeister er en af mine evergreens. 

Her har en af mine 1.klasser været i gang. 

Først har vi set på et udvalg af Rosina Wachtmeisters katte og talt om særlige kendetræk. Bagefter udleverede jeg nogle øveark, hvor børnene trænede de specielle “Rosina-former” (dem fra inspirationshæftet).
billedkunst i 3.klasse - Rosina Wachtmeister katte - www.FruBilledkunst.dk

Med farveblyant har børnene tegnet kattene op på akvarelpapir. De er malet med akvarel, vandopløslige farveblyanter og Super Ferby farveblyanter.

Det kan være ret svært for børnene at få himlen lys nok med almindelig akvarel, så derfor havde tilbød jeg dem en flydende akvarel til dette formål.

De hurtigste børn tegnede endnu et lille kattebillede i deres egen bog. Det er så dejligt at have den – dels til at fylde tidshuller, dels som en skattet logbog.

Kreative hilsener

 

 

PS hvis du selv vil har lyst til at male katte med dine elever, kan du finde yderligere beskriveler og øveark i mit hæfte. 

Billedkunst på en øde ø

$
0
0

For nylig fik jeg en mail fra AVform. De bad mig nævne de tre produkter, jeg ville tage med mig på en øde ø…. Ej ok, måske ikke helt så dramatisk, men de ville gerne have mig til at beskrive hvilke yndlings-produkter jeg har.

Plads nr. 3: Lyra Super Ferby

Farveblyanter er alsidige og nemme at have med at gøre – hvis de har en god kvalitet, og det har Lyra Super Ferby.

De er fyldt med farve, så man kan opnå mættede farveflader – og ikke kun en lys fesen udgave, som nogle af de billige farveblyanter giver.

Efter min mening bliver farveblyanter først rigtig interessante, når de bliver blandet. Prøv at male en orange oven på den røde flade, og se, hvordan farven kommer til at gløde. Mal med den hvide oven på en blå, så farven bliver glittet helt skinnede og smuk. For at opnå disse effekter, skal farveblyanten være tilstrækkelig blød, og det er Super Ferby. Hjemme har jeg Lyra Rembrandt, som er endnu blødere, men Super Ferby er fantastisk robust til børnehænder. Endnu et plus er, at de er gennemlimede, så hele stiften ikke knækker, hvis farveblyanten bliver tabt på gulvet.

Malet med farveblyanter

Jeg bruger farveblyanterne – dels til at lave billeder med børnene – dels til at tegne op med, når vi skal male, for en farveblyants-streg “forsvinder” meget lettere ind i maleriet end en blyantsstreg.

Praktisk tip: Der er flere mærker, der ligner Lyra Super Ferby, som nok er billigere, men ikke har de samme egenskaber. Vurdér om farveblyanterne kun skal bruges til et par farveopgaver i danskbogen, eller om de skal bruges til at lave kvalitetsbilleder.

 

Plads nr. 2: PanPastel

PanPastel er et nyere bekendtskab – det har kun været nogle år på markedet herhjemme. Umiddelbart kan det ligne meget kulørt sminke, men lad dig ikke narre! De små dåser gemmer på MASSER af farvepigment af virkelig høj kvalitet. Farven påføres med små svampe, der ligner make up svampe.

Jeg er vild med at bruge PanPastel til baggrunden i børnenes billeder. Når eleven har brugt rigtig lang tid på at male et flot motiv, kan en dårlig farvelagt baggrund tage hele opmærksomheden. PanPastel er et hurtigt og meget smukt alternativ.

Praktisk tip: Jeg sætter som regel kun 2-3 farver frem ad gangen ved et afdækket bord. Så kommer børnene op efterhånden og farver baggrunden. Farven skal kun “aes” ganske let med svampen – hvis der kommer farvestøv, har de kørt for meget/hårdt i farven.

Husk at bruge fixativ eller laminere billedet bagefter.

 

Plads nr. 1: Neocolor II

Hvis jeg kun havde råd til at købe én ting til mit billedkunstlokale – så skulle det være Neocolor. Faktisk burde jeg næsten få procenter af Caran d’Ache, for jeg nævner Neocolor igen og igen – både på min blog og når jeg holder kurser. Neocolor kan det hele!

De er pigmentrige og giver flotte strålende farver. De er alsidige – man kan både male flader med siden af farvestiften og tegne streger med enderne. De binder både på glittede og mere ru baggrunde. De er nemme at blande og farverne går smukt ind i hinanden uden at “krumme” – selv når man maler mange lag oven på hinanden.

De er økonomiske i brug, for selvom de kan virke lidt dyre i indkøb, holder de rigtig rigtig længe!

Der er et godt farveudvalg. Normalt har jeg kun ca. 15 nuancer i mine undervisning, men hvis jeg ved, at jeg skal arbejde med en bestemt farveskala, kan jeg bestille dem hjem. At afgrænse farveskalaen, er et pædagogisk “trick” til at få gode billeder.

Arnoldiparafraser udført med Neocolor

Farverne har høj kvalitet, og kan både bruges af børn i skolen og af kunstnere.

Hjemme har jeg den helt store æske med 126 nuancer og jeg elsker at male med dem!

Malet med Neocolor

PS – I en hurtig vending kan de også bruges til at male på huden – bare dyp dem i lidt vand først.

Praktisk tip: Det er langt hurtigere at rydde op efter Neocolor II (som er på vandbasis) end efter Neocolor I (På oliebasis. Fjernes lettest fra borde og gulv med et viskelæder).

Hvilke sager vil du helst ikke undvære i dit billedkunstlokale?

Svar i kommentarfeltet 🙂

 

Kreative hilsener

 

DISCLAMER:

Jeg har ikke modtaget penge eller produkter fra hverken AVform eller nogle af firmaerne for mine anmeldelser – de kommer direkte fra mit billedkunsthjerte

Selvportrætsforløb i 3.klasse

$
0
0

Engang var det kun de rige der havde råd til at få malet et portræt, og dengang skulle portrætterne i lige så høj grad vise, hvor rig og betydningsfuld man var. 

På DRs skoleside er der en fin kort introduktion til portrætmaleri. Den finder du her: www.dr.dk/skole/billedkunst/portraettets-historie (kræver UNIlogin).

Der er 3 bittesmå filmklip, der fortæller om portrættets historie, dronningeportrætter og portræt-fotografi. Brug filmene for at blive klogere selv eller vis dem for eleverne, men vær opmærksom på at de skal forklares bagefter, for sproget et ikke indskolings-egnet.

Lige for tiden sender DR også udsendelsen “Danmarks bedste portrætmaler” – den har vi set nogle små klip fra i spisetiden – det er jo sjovere at se, når man lige har arbejdet med det samme selv.

Jeg har guidet 3.klasse gennem optegningen af det grundlæggende (øjne, næse, mund, ører, hovedform og hals). Derefter har tegnet hår (med hjælp fra kopiarkene i mit hæfte).

Bagefter har jeg kopieret tegningerne – i første omgang til akvarelpapir, hvorefter vi har malet baggrunden med flydende akvarel. Det har jeg ikke prøvet før, men jeg synes det giver en god kontrast.

Følg med her på bloggen – jeg vil snart vise de færdige portrætter frem – malet med Neocolor.

Kreative hilsener

PS

Hvis du gerne vil have hjælp til et portrætforløb, har jeg samlet trin-for-trin-vejledning og kopiark i dette hæfte.

Selvportrætter i 3.klasse – Neocolor

$
0
0

Måske så du mit tidligere indlæg, hvor 3.klasse var i gang med deres portrætter? – Eller kan du finde det her.

Jeg har glædet mig til at vise de færdige billeder frem. Børnene har arbejdet så godt og koncentreret, og undervejs har vi fået talt rigtig meget om farveblandinger.

Jeg har kopieret blyantstegningerne endnu en gang – denne gang på almindeligt karton.

Næste projekt er farvelægning med pastel-farver (soft pastels).

Tak fordi du har set med hertil.

Kærlig hilsen

 

PS du kan finde detaljeret vejledning til projektet i mine hæfter (klik på billederne, så kommer du til en side med nærmere beskrivelse og priser)

 

Pastel på portrættet – 3.klasse

$
0
0

Pastel er ægte maleglæde – fine farvepigmenter uden så meget andet … 

Når børnene har færdiggjort deres Neocolor-portrætter, laver vi som regel en pastel-udgave ud fra samme grundtegning, og der bliver børnene begejstrede!

Pastelfarver er nemme at gnide sammen med en finger, og de danner de smukkeste dybe farvelag – se f.eks. på baggrunden på portrættet herover. Nuancer af pink, creme, og orange, der står og vibrerer mod hinanden….

Hvis du ikke har prøvet at arbejde med pastel før, vil jeg anbefale, at du køber en æske og prøver. Store flader males med siden af en stump farve. Der, hvor man ønsker mere struktur, bruger man spidsen af farven.

Det kan være svært at styre især mørke pasteller helt fint, når man skal male tynde streger, så derfor supplerede vi med en sort farveblyant ved øjnene. Nogle af børnene brugte også farveblyanter til at forstærke iris.

Pastel minder lidt om skolekridt, og er lige så nemme at arbejde med. Dog er det vigtigt at huske, at gøre hænderne rene ofte. Jeg giver børnene en fugtighedsserviet, som ikke må røre billedet, men kun bruges til at tørre farvestøv af fingrene.

Fordi pastel er lidt mere flygtigt, skal billederne også efterbehandles. Det kan gøres med en god fixativ, men jeg vælger ofte at laminere værkerne. Det gør dem også langt mere robuste, når de skal udstilles.

Har du ikke set de første indlæg om vores portræt-forløb, kan du finde dem her:

Kreative hilsener

PS Hjælp til et gennemførelse af dette projekt, finder du i mine hæfter:

 

Hundetegninger i 2.klasse

$
0
0

2.klasse har arbejdet med Blue Dog billeder. Hvis du ikke kender Blue Dog, vil jeg opfordre dig til at se nogle af George Rodrigues billeder på nettet – f.eks. på dette link.

Blue Dog bliver altid malet på samme måde, og i starten synes jeg, at billederne var lidt kedelige …. Men det varede ikke så længe, for George Rodtrigue bruger sin figur på en kreativ måde – det opdager man især, hvis man lægger mærke til hans titler.

Nogle af billederne er “hilsener” til andre kunstnere – f.eks. det billede, hvor Blue Dog bliver malet i en dåse (Andy Warhol) eller “My Tea is Ready” (Henri Matisse), hvor han maler elementer fra et af Matisses værker.

Andre malerier tager vigtige problemstillinger op – f.eks. “I Just Don’t Wanna Be Me” eller “Don’t Turn Your Back On Your Troubles, ‘Cause They Just Multiply” – altså masser at tale om, når man viser billederne til børnene.

Jeg guider børnene gennem optegningen af hunden, og derefter bestemmer de helt selv, hvor deres Blue Dog skal være. Det giver mange gode samtaler om deres valg.

De fleste børn kommer ret hurtigt i gang med deres tegninger. Jeg har dog altid et par forslag med hvis en elev, der har svært ved at komme i gang.

Jeg glæder mig til at vise deres færdige billeder frem.

Vuf fra

 

PS – Hvis du selv vil lave et Blue Dog forløb, kan du finde tegneguide og yderligere vejledning i mit inspirationshæfte.

 


Galleri – Blue Dog

$
0
0

Måske læste du mit sidste indlæg, hvor jeg fortalte om Blue Dog-forløbet i 2.klasse...? Ellers kan du finde det her.

Jeg har glædet mig til at vise klassens billeder frem – så her kommer nogle af dem …. uden så mange kommentarer.

En lille hilsen til Warhol …. Blue Dog Tomat suppe ….

Blue Dog på spanden….

Tøjkrise? Hvem kender ikke det ….

Selvfølgelig skal Blue Dog da male – det er den bedste måde at opleve verden på!

Hvis du selv får lyst til at lave et Blue Dog forløb, kan du få hjælp fra mit hæfte.

Trafikdag – med en kreativ slutning

$
0
0

Vi havde for nyligt en trafikdag på skolen. Formiddagen var fyldt med masser af undervisning om regler i trafikken, gåtur, cykeltur mmm.

Efter middagsfrikvarteret skulle børnene lave noget helt andet. Jeg var så heldig at få lov til at være sammen med 2.klasse. Vi tog 3 børnecykler ind i klassen, fandt en bunke papir og tegneunderlag.

Jeg talte kort med børnene om, hvordan man griber opgaven an. Jeg foretrækker at begynde med hjulene. Vi målte med strakt hånd, hvor langt, der var mellem de to hjul … Og det kan jo være lidt forskelligt efter hvor man sidder.

Det var også en spændende opdagelse, at hjulet ikke nødvendigvis var cirkelrundt ….  Forkortningerne gør ofte hjulene en smule ovale. Vi talte om hvordan egerne går ….

Ikke alt kommer med i tegningerne, men børnene har SET cykler på en helt ny måde.

Nogle af børnene havde brug for lidt mere struktur – dem hjalp jeg med at få skitset grundformen op. Jeg tegner med ganske lys blyant nogle streger på børnenes tegninger – bagefter tegner de op og fylder billederne med deres iagttagelser.

Alt i alt et par dejlige timer i 2.klasse, hvor de lærte om cykler på en helt anderledes måde.

Vil du lave flotte påfugle-billeder?

$
0
0

Det her har jeg glædet mig til!

Så du de flotte påfugletegninger, børnene i 2.klasse tegnede for en tid siden.

Senere malede de fantastiske påfuglemalerier, der lige nu hænger og pynter på gangen.

Hvis du også har fået lyst til at lave skønne påfuglebilleder med din klasse, har jeg samlet alle mine forberedelses-ark til forløbet.

Der er reference-fotos og tegneguide, tips til materialer, og grundig trin-for-trin-vejledningen, så du er godt vejledt gennem hele processen.

Du kan købe hæftet i to udgaver – dels en billig til eget brug, dels en udgave med afdelingslicens, I kan købe som skole.

Du kan læse mere her

Glæd dig til begejstrede børn og flotte billeder!

Væk fra lokalfarverne – Rundetårn i 4.klasse

$
0
0

Som udgangspunkt elsker de fleste børn lokalfarverne. Græsset skal være grønt, himlen blå og huset rødt …. eller hvidt eller gult!

4.klasse har malet rundetårn i kulørte udgaver – inspireret af den franske kunstner Robert Delaunay (1885-1941). Han var påvirket af fauvismens kraftige farver, som han kombinerede med kubisme. Vi har taget udgangspunkt i hans maleri af Eiffeltårnet, som han maler i frøperspektiv (La Tour Eiffel, 1926).

Jeg guidede 4.klasse gennem optegningen af tårnet, og derefter har de selv bestemt resten. Vi har talt om hvilke farver der passer sammen – og hvad der sker, hvis man sætter nogle sammen, som man ikke tror ser godt ud ….

Da min mor var lille, var en kombination af grønt og blåt utænkeligt …”grønt og blåt klæ’r tosser godt”, sagde de.

I min barndom kunne man aldrig have fundet på at sætte gul og pink sammen – men det er jo en spændende kombination ….

Dette projekt er en legeplads for farveundersøgelser. Ved at vise Delaunays billede først, får børnene tilskyndelse til at prøve “vilde” farvekombinationer af. 

Uden Delaunays billede tror jeg, at de fleste tårne var blevet gule – for det er Rundetårn…. Men det behøver det jo ikke at være.

Billederne er malet med akvarel. Nogle af eleverne har tilføjet små detaljer med farveblyant.

Til sidst har vi sammen vurderet deres billeder – nogle af dem havde brug for at få konturerne tegnet op med sort streg, nogle af dem havde brug for stærkere farve i baggrunden. Det klarede vi med lidt tørpastel. Det gør en KÆMPE forskel, når baggrunden virkelig “lyser”.

Til sidst har jeg lamineret billederne (pga. pastellen)

Hvis du selv har lyst til at lave projektet, kan du få mere hjælp i mit inspirationshæfte, hvor du bl.a. finder en trin-for-trin-vejledning.

 

 

Kreative hilsner fra

Tværfagligt samarbejde om Færøerne eller Island?

$
0
0

Nyt inspirationshæfte

Det er svært at åbne en bog om Færøerne eller Island uden at øjet bliver fanget af de smukke søpapegøjer – også kaldet lunder. Mit nyeste inspirationshæfte giver dig alle forberedelses-papirerne, så du kan lave et skønt guidet tegneforløb – eventuelt i forbindelse med et tværfagligt samarbejde.

Forløbet er gennemført i 1. og 4. klasse.

Du kan læse mere om de to udgaver af hæftet her.

 

Søpapegøjer – 1. og 4.klasse

$
0
0

For kort tid siden præsenterede jeg mit nyeste hæfte – Søpapegøjer – her på bloggen, men så opdagede jeg til min overraskelse, at jeg havde snydt jer for ungernes dejlige billeder – beklager. Her kommer nogle af dem ….

Først fortalte jeg nogle facts om søpapegøjer. Vidste du f.eks. at:

  • De kan flyve ret hurtigt på trods af deres relativt korte vinger (op til 90km/t)
  • De er også gode svømmere, og kan dykke ned til 60m under overfladen
  • De bygger ikke reder, men graver huller
  • De lever det meste af deres liv på havet
  • De lægger kun ét æg hvert år
  • De lever længe (omkring 20 år i naturen)

Nå ja, og så er de et fantastisk tegne-motiv, men det er jo indlysende!

Efter snakken om fuglene, guidede jeg eleverne gennem optegningen af fuglen. 

Vi tegnede op med blyant på almindeligt A4-karton. Fuglene er malet med Neocolor, suppleret med en anelse farveblyant/sort tus ved øjet.

Klipperne og græsset er også malet med Neocolor – med siden og spidsen af farven. 

Himlen er – som du kan se på billedet – malet med min favorit: PanPastel. Det er altså et fantastisk materiale til at slutte et billede, som børnene har gennemarbejdet!

Som oftest er der frit slag efter optegningen af hovedmotivet. Nogle af børnene valgte at tegne flere fugle. De brugte tegneguiden fra hæftet, så det var let for dem. 

Jeg viste også børnene et par af Edward Fugløs malerier af søpapegøjer i jakkesæt … Se hvordan det inspirerede en lille fyr i indlæggets første billede.

Det er fantastisk at male fuglebilleder med eleverne, fordi de altid lykkes! Fugleformen er relativt nem at overskue, og man kan bruge krudtet på at blande smukke farver. 

Hvis du også gerne vil i gang, kan du få hjælp fra mit hæfte, hvor der er grundig trin-for-trin vejledning i tegneguiden.

Kreative hilsner

 

Katte i 3.klasse – et miniforløb før ferien

$
0
0

3.klasse manglede  lige et lille projekt inden ferien … og det kom der dette lille forløb ud af. 

Jeg fandt nogle forskellige katte-billeder på nettet, som de kunne lade sig inspirere af inklusiv et par trin-for-trin vejledninger, så alle kunne føle sig trygge. Motivet skulle altså være mindst en kat – derudover var der ingen bindinger.

Undervejs har jeg naturligvis vejledt dem og vi har talt om farver og komposition

De har malet med blyant og farveblyanter på hvidt karton.

Det er dejligt at se, hvordan arbejdet med guidet tegning hjælper børnene, når de skal gribe et helt nyt motiv an. Man kan jo tegne alt, hvis man bare deler det op i små dele….

God tegnelyst

 


Billedkunst –årsplan for 1.klasse – ny og forbedret udgave

$
0
0

Mangler du inspiration til din årsplan i billedkunst?

Jeg vil her give forslag til en årsplan for 1.klasse. Her finder du en til 2. klasse. Følger du de to årsplaner, er alle FFM’ere dækket ind. 

Du kan ofte vælge at lægge flere mål ind, men det kræver noget mere tid, når du skal evaluere, hvis du er på en skole, hvor alt skal skrives ind i elevplanen.

Planerne er luftige – kun 5 projekter pr. år. For det første, fordi de løber over lidt længere tid – kvalitet tager tid. For det andet, fordi alle de kreative sjæle jeg kender, ALTID føler sig inspireret i årets løb til at tage nogle ekstra projekter ind. Det er der plads til i min årsplan.

Tegneforløb

Hver gang jeg får et nyt billedkunsthold, starter jeg altid med et struktureret tegnekursus. Det giver det bedste fundament.

I kurset lærer de vigtige teknikker – bl.a. at opdele et motiv i mindre dele (tegnealfabetet) og overlapningsteknikken. 

Her på bloggen kan du finde mit oprindelige tegnekursus ved at søge på “Hvordan lærer man at tegne”. Der er 5 indlæg …. men jeg vil råde dig til i stedet at købe mit hæfte med tegnekurset. Det er meget forbedret i forhold til kurset på bloggen, og desuden får du en håndfuld kopiark, der træner eleverne i teknikkerne.

Du kan læse om mit tegnekursus mange steder på bloggen – bl.a. her.

Hæftet med undervisningsmaterialet finder du her.

Forslag til læringsmål:

  • Jeg kan nævne elementerne i formalfabetet
  • Jeg kan opdele enkle motiver i formalfabetet
  • Jeg ved hvad overlapning er
  • Jeg kan tegne en ting foran en anden med overlapnings-teknikken

 

Tukaner

Jeg følger ofte tegnekurset op af et forløb, hvor børnene tegner tukaner – det er altid et hit at male tukaner! Skønne farvestrålende fugle med masser af personlighed.

Du kan læse om forløbet flere steder på min blog – bl.a. her.

Undervisningsmateriale kan du finde her.

Forslag til læringsmål:

  • Jeg kan tegne en tukan efter guidet tegning
  • Jeg kan blande farver, så de bliver mere spændende at se på
  • Jeg kan udstille min tegning og præsentere den

 

Japanske kirsebærtræer malet på iPad

Børnene skal lære at fremstille digitale billeder. Hvis du har iPads til rådighed, er det fantastisk at fortsætte med et lille forløb med guidet tegning på dem.

Min skole har ikke iPads, men jeg har lånt nogle på CFU og suppleret med børnenes egne – så plejer jeg at kunne sammensætte et halvt klassesæt, så børnene kan arbejde i par.

I hæftet viser jeg trin for trin, hvordan man tegner et japansk kirsebærtræ i app’en Brushes Redux. Gennem forløbet lærer børnene hvordan man arbejder i lag, hvordan man ændrer penslen, hvordan man skifter farve og ændrer gennemskinnelighed (transparens). 

Du finder undervisningsmaterialet her.

 

Forslag til læringsmål:

  • Jeg kan kan tegne en digital tegning i flere lag
  • Jeg kan forklare, hvad lag er
  • Jeg kan ændre farve og penseltype i Brushes Redux

Fugle – sølvpapirsskulptur

Sølvpapir og tape er fantastiske materialer til at lave skulpturer. Første klasse kan lave nogle fine fugle.

Jeg har skrevet om projektet her (dog gennemført af 5.klasse, som “forprojekt” til FuglFønix-skulpturer).

 

Forslag til læringsmål:

  • Jeg kan fremstille en sølvpapir/tape-skulptur
  • Jeg kan præsentere min skulptur 

Eventyrlige slotte

Der er masser af fantasi og farveglæde i dette projekt. Det velstrukturerede forløb hjælper dem til at få succes med billederne.

Du kan læse om projektet her.

Undervisningsmaterialet finder du her.

 

Forslag til læringsmål:

  • Jeg kan tegne et eventyrslot ud fra min fantasi
  • Jeg kan bruge forskellige materialer i min tegning

Med disse 5 forløb og de 5 forløb jeg har planlagt til 2.klasse, når man som sagt alle FFMerne.

Men man kunne også arbejde med:

 

Glade katte inspireret af Rosina Wachtmeister

 

 Det er et forløb alle ungerne elsker. I  er der kopiark, hvor børnene kan øve sig i at tegne katte på Wachtmeister-måden.

Der er også ark, hvor de øver forskellige baggrunde inden de skal beslutte, hvilken baggrund, de selv vil male.

Du kan læse om forløbet flere steder på bloggen – bl.a. her.

Undervisningsmaterialet finder du her.

Forslag til læringsmål:

  • Jeg kan genkende Rosina Wachtmeisters kattebilleder
  • Jeg kan tegne og male et katte-billede i hendes stil

Fuglereder tegnet med pastel eller Neocolor

Børnene skal lære at tegne med mange forskellige slags redskaber. I dette projekt tager vi fat på de dejlige pasteller (soft pastels).

Børnene bliver guidet gennem optegningen af en koloristisk fuglerede. De lærer om forskellige teknikker – hvornår er det smart at bruge siden af pastellen, og hvornår skal man bruge spidsen?

Du finder inspirationshæftet med trin-for-trin-vejledning her.

Forslag til læringsmål:

  • Jeg kan tegne en fuglerede
  • Jeg kan fortælle om pasteller og kan bruge dem på forskellige måder

Popart inspireret af Wayne Thiebaud

Mmmm… dette projekt er både lækkert og lærerigt! 

Børnene lærer at blande lækre lyse farvenuancer. 

Samtidig kan du benytte anledningen til at fortælle om popkunsten.

Børnene har først lavet hver deres billede. Bagefter har jeg kopieret malerierne og så har vi samlet dem til et stort lækkert fællesbillede.

Du kan læse om forløbet her.

Undervisningsmaterialet finder du her.

Forslag til læringsmål:

  • Jeg kan blande lyse farver
  • Jeg kan male et billede af en lagkage
  • Jeg kan give eksempler på et popart-kunst

Der er også flere skønne dessertprojekter egnet til første klasse i Is, dessert og tyggegummimaskine … hvis du altså kan tåle så mange visuelle kalorier …

 

Håber det var til en hjælp ….

Kreative hilsner fra

 

 

 

PS – Brug Min Egen Bog flittigt

Når jeg får en ny klasse, køber jeg også altid en “egen bog” til dem. Det kan være enten en gammel kasseret bog eller en ny med blanke (ikke for tynde) sider. 

Du kan læse mere om “Min egen Bog” her

Billedkunst-årsplan for 2.klasse – ny og forbedret udgave

$
0
0

2.klasse er et skønt klassetrin! Du har sandsynligvis haft ungerne et år, og fået lært dem nogle grundlæggende teknikker – nu skal der bare følges op på festen.

Her er mit bud på en årsplan i billedkunst til 2.klasse. Som jeg skrev under indlægget med årsplanen til 1.klasse, bliver alle FFMere dækket ind, hvis man følger planerne.

Mine planer er meget løst pakkede, så du har mulighed for at fylde andre projekter ind – enten fordi du bliver inspireret undervejs, eller fordi du har dine egne gode forløb.

Hunde – Blue Dog

Jeg elsker dette forløb, fordi børnene altid får så mange af deres egne gode idéer puttet ind. Selvom man giver det samme oplæg, bliver billederne bare SÅ forskellige.

Forløbet indledes med en billedanalyse af nogle af Georg Rodrigues billeder, og derefter skal børnene lave deres egne versioner.

Du kan læse om forløbet her, og finde undervisningsmaterialer her.

Forslag til læringsmål:

  • Jeg kan genkende et Blue Dog billede
  • Jeg kan fortælle om nogle af George Rodrigues Blue Dog billeder
  • Jeg kan tegne Blue Dog på min egen måde
  • Jeg kan fortælle om mit billede

Uhyggelige frottage-dyr

Et sjovt forløb som eleverne ELSKER!

Først fortæller du om hvordan frottage-teknikken opstod, og derefter er børnene på struktur-jagt.

Billederne af de uhyggelige dyr er lavet som frottage-collage.

Du finder beskrivelsen af forløbet her:

Forslag til læringsmål:

  • Jeg ved, hvordan man laver frottagetryk og kan forklare det
  • Jeg kan lave et dyr i collage-frottage
  • Jeg kan nævne nogle ting, der får billedet til at se uhyggeligt ud

Snemænd i pastel

Der er 3 forskellige forløb du kan vælge imellem i hæftet – afhængig af klassens niveau: en enkelt snemand, et vinterbillede eller et sjovt og skørt snemandsbillede, hvor snemændene leger.

Gennem forløbet lærer eleverne både om pastel som materiale og om billedopbygning i forgrund, mellemgrund og baggrund.

Du kan læse om projektet her og finde undervisningsmaterialer her.

Forslag til læringsmål:

  • Jeg kan male en snemand med pastelkridt
  • Jeg kan nævne nogle fordele og ulemper ved at male med pastelkridt i forhold til Neocolor
  • Jeg ved, hvad baggrund og forgrund er
  • Jeg kan fortælle om mit maleri
  • Jeg kan forklare, hvorfor jeg har brugt f.eks. lilla/blå i sneen

Monsterkrukker

Fine, skæve og skøre monsterkrukker inspireret af James DeRosso.

Børnene starter med at tegne en skitse af deres krukke – efter at have fået at vide, at man ikke kan bestemme alt over leret.

Krukkerne kan laves enten med pølse- eller plademetoden. Derefter skal den laves så “skør” som muligt.

Til sidst skal krukkerne fotograferes og billedet skal beskæres.

Læs om projektet her.

Forslag til læringsmål:

  • Jeg kan lave en monsterkrukke
  • Jeg ved, hvordan man sammenføjer lerformer
  • Jeg kan fortælle om min krukke
  • Jeg kan være med til at lave en fællesudstilling, hvor vi skriver om vores krukker
  • Jeg kan fotografere og beskære billeder digitalt

Blyantstegning

Alle ejer en blyant, så når vi underviser om blyantstegning, giver vi børnene noget, de kan bruge resten af livet.

I hæftet viser jeg også, hvordan man laver sin egen tegnestub – så godt som gratis.

Der er øvelser og derefter skal børnene tegne klovnefisk.

Jeg bliver altid lidt overrasket, når jeg ser, hvor flotte billeder de små elever får lavet.

Du kan læse mere om forløbet her.

 

Forslag til læringsmål:

  • Jeg ved hvad en blyants hårdhed er, og jeg kan forklare det.
  • Jeg ved, hvornår jeg skal bruge f.eks. en 6B og en 2B blyant
  • Jeg kan få en blyant til at give forskellige nuancer

Det var mit bud på årsplanen, men I når sikkert mere.

Her er et par bud på andre projekter, man kan fylde ind i årsplanen. (Men du kan finde mange flere her på bloggen).

Giraf

Tegn skønne dyr, der stråler af personlighed.Optegningen er lidt sværere end f.eks. tukaner og pandaer, men en gennemsnitlig 2.klasse kan sagtens klare den.

Du guider optegningen af giraffen efter tegneguiden, og bagefter bestemmer børnene omgivelserne og farveholdningen….

I hæftet kan du se eksempler på giraffer malet med blyant, farveblyant og Neocolor. Der er både naturalistiske og koloristiske udgaver – så der er masser af inspiration til eleverne.

Læs om projektet her

Du får hæftet med undervisningsmaterialet helt GRATIS her.

Forslag til læringsmål:

  • Jeg kan tegne en giraf efter guidet tegning
  • Jeg kan finde på en baggrund til billedet
  • Jeg kan udstille mit girafbillede og fortælle om det
  • Jeg kan blande farver i mit billede

Fyrtårn

Mange er lidt i tvivl om, hvordan man skal strukturere et maleforløb i indskolingen.

Her får du et eksemplarisk forløb, der gav malerier så smukke, at jeg næsten ikke kunne nænne at sende dem med børnene hjem.

Du kan bl.a. læse om forløbet her og finde inspirationshæftet her.

 

Forslag til læringsmål:

  • Jeg kan male et fyrtårn
  • Jeg ved, hvordan man blander sekundærfarver
  • Jeg kan blande farver både på paletten og på lærredet

Birketræer

Et fint lille akvarelprojekt med birketræer i efterårs- og vinterfarver.

Du kan læse om forløbet her.

 

Forslag til læringsmål:

  • Jeg kan male et landskabsbillede
  • Jeg kan blande akvarel-farver
  • Jeg kan udstille mit billede og fortælle om det

 

Se det summer

Et lille fint projekt til foråret eller forsommeren. Billederne bliver lavet som små collager.

Baggrunden er malet med pastel, og i hæftet er der nogle øvetegninger, der hjælper børnene med at få styr på teknikkerne.

Guldsmedene er malet for sig selv med Neocolor, klippet ud og derefter limet på.

Du kan læse om projektet her og finde undervisningsmaterialet her.

 

Forslag til læringsmål:

  • Jeg kender til forskellige tegneredskabers udtryksmuligheder
  • Jeg kan nævne fordele og ulemper ved forskellige tegneredskaber
  • Jeg kan udstille mit billede og fortælle om det.

Kamel-billeder

Tegn charmerende billeder af kameler.

Igen et lidt sværere motiv, men der kommer altid en flok søde personlige dyr ud af det.

Efter optegningen bestemmer børnene baggrunden. I hæftet er der en lille håndfuld forslag, så alle eleverne kan føle sig trygge.

Du kan læse om projektet her.

Undervisningsmaterialet kan du få fat på her.

 

Forslag til læringsmål:

  • Jeg kan tegne en kamel efter guidet tegning
  • Jeg kan finde på en baggrund til billedet
  • Jeg kan udstille mit billede og fortælle om det
  • Jeg kan blande farver i mit billede

Snirkelkrukker

Coil pots with glaze - www.FruBilledkunst.dkEt forløb, der er gået viralt på Pinterest.

Lav skønne kreative skulptur-krukker af ler.

Når jeg laver monsterkrukker med eleverne, tegner vi skitser først. Når vi laver snirkelkrukker, er det form-fabulering undervejs – en herlig kreativ proces.

Du kan læse om forløbet her.

 

Forslag til læringsmål:

  • Jeg kan lave en snirkelkrukke
  • Jeg kan skrive en forklaring til hvordan man laver en snirkelkrukke i Min egen Bog
  • Jeg kan sammenføje lerelementer
  • Jeg kan udstille min krukke og tage del i en fælles udstilling

Guitarcollager

Et spændende forløb inspireret af Picasso og Braques guitarcollager. Her får du både kunsthistorie, iagttagelsestegning og smukke collager.

Du kan læse om forløbet her og finde undervisningsmateriale her

 

Forslag til læringsmål:

  • Jeg kan nævne kubistiske træk i Picassos og Braques collager
  • Jeg kan fremstille en collage med kubistiske træk

Det var alt for denne gang.

 

Jeg vender tilbage med reviderede udgaver af de øvrige årsplaner.

Kreative hilsner 

 

 

PS – Brug Min Egen Bog flittigt

Når jeg får en ny klasse, køber jeg også altid en “egen bog” til dem. Det kan være enten en gammel kasseret bog eller en ny med blanke (ikke for tynde) sider. 

Du kan læse mere om “Min egen Bog” her

Billedkunst-årsplan for 3.klasse – ny og forbedret udgave

$
0
0

Jeg er i gang med at revidere mine årsplansforslag – her kommer den for 3.klasse.

Hvis du har haft børnene i de to første år, er det nu du kan nyde frugten af al dit grundlæggende arbejde. Børnene kan MEGET mere, når de kommer i 3. Hvis du ikke har haft dem før, anbefaler jeg, at du laver en hurtig version af det strukturerede tegnekursus.

Her kommer min version af 3.klasses årsplan. Planen er luftig, så du kan tilføje flere emner – enten dem du tidligere har haft succes med eller nye projekter. Jeg kommer også med en håndfuld forslag, du kan plukke af.

Collager inspireret af Picasso og Braque

Det var de to herrer, der opfandt collagen, så hvad er mere relevant end at gå dertil, hvor det hele startede.

Børnene skal starte med at lave iagttagelses-tegninger af guitarer.

De skal også analysere nogle af de originale guitar-collager, og derefter skal de selv i gang.

Du kan læse om forløbet her og her, og finde undervisningsmaterialer her. I hæftet får du desuden masser af collageark i de rigtige farver – lige til at printe, så du ikke skal have besvær med at lede efter det.

Forslag til læringsmål:

  • Jeg kan forklare, hvad en collage er
  • Jeg kan genkende kubistiske elementer i Picasso og Braques collager
  • Jeg kan lave en collage

 

Plakatforløb inspireret af Per Arnoldi

Dette forløb er jeg meget stolt af … hvis man må sige det…

Det kommer ind om flere meget relevante mål, som ikke bliver ramt så præcist i andre forløb.

Først ser klassen en del af Per Arnoldis plakater og taler om plakatens funktion – Hvordan får man kommunikeret klart og tydeligt?

Bagefter skal eleverne lave en parafrase på Arnoldis hattebilleder. Derigennem får de en fornemmelse for Arnoldis farveskala, før de skal eksperimentere med at finde deres egen.

Til slut laver børnene deres egen plakat-serie på to plakater. I mit hæfte har jeg beskrevet to metoder: malet og digitalt malet. Den sidste er langt den nemmeste og smukkeste, synes jeg.

Du kan læse om forløbet her og her.

Du finder undervisningsmaterialet her.

Forslag til læringsmål:

  • Jeg kan genkende Per Arnoldis plakater
  • Jeg kan fortælle om nogle fællestræk ved Arnoldis plakater
  • Jeg kan forklare forskellige formål med en plakat
  • Jeg kan fortælle om billedsymboler, og hvordan man udvikler dem.

 

Portrætforløb

Det er altid skønt at male portrætter med børn! Det er også en god anledning til at tale om det smukke, der er i ethvert menneske.

Jeg kan godt lide at kopiere børnenes tegninger, når de har fået tegnet portrætterne, og derefter lade dem male dem med forskellige materialer.

Du kan læse om forløbet flere steder har på bloggen, for det er et forløb, jeg elsker.

Du finder det bl.a. her og du kan finde undervisningsmaterialet her (optegningen gjort enklere) og her (om at bruge forskellige materialer til farvelægningen.)

Forslag til læringsmål:

  • Jeg kan fortælle om ansigtets proportioner
  • Jeg kan tegne og male et selvportræt
  • Jeg kan nævne fordele og ulemper ved at bruge Neocolor i forhold til pastel

 

Snirkelkrukker

Coil pots with glaze - www.FruBilledkunst.dkEt fantastisk forløb! Lad fantasien få frit løb, eller læg et tema ind over. Der er f.eks. mange gode havdyr-eksempler på nettet, hvis du søger på crazy coil pot.

Du finder en detaljeret vejledning her på min blog.

Jeg vil gerne være helt ærlig – det er svært at finde FFMer, der argumenterer for projektet. Ikke desto mindre synes jeg at froløbet er meget velegnet, for selve designprocessen er vigtig – både hvis man planlægger først med en tegnet skitse, og hvis man “leger” sig frem.

Hvis I tager fotos af krukkerne, kan I lave en digital udstilling – gerne med tekst eller speak til ….

Forslag til læringsmål:

  • Jeg kan lave en snirkelkrukke
  • Jeg ved, hvordan man sammenføjer lerelementer
  • Evt. Jeg kan lave en digital udstilling

Hollandske tulipanmarker

I dette forløb kommer I  både omkring perspektivtegning, maleri og lidt kunsthistorie … og får de skønneste malerier.

Du finder undervisningsmaterialet her.

Forslag til læringsmål:

  • Jeg kan tegne et billede med et forsvindingspunkt
  • Jeg kan blande farver
  • Jeg kender forskellige maleteknikker (vådt i vådt, duppe …)

Land Art

Lav et oplæg om Land Art og hiv ungerne med udenfor. Et kort, men sjovt forløb om forgængelig kunst.

Husk at fotografere værkerne.

Du kan læse om vores forløb her.

 

Forslag til læringsmål:

  • Jeg kan nævne eksempler på forgængelig kunst
  • Jeg kan lave land art – kunst
  • Jeg kan fotografere med telefon/tablet eller lign.

Det var mit forslag til årsplanen. Neden for finder du et par idéer, du kan supplere med, hvis du har lyst. Der er mange flere idéer på bloggen.

Du kan øverst søge på klassetrinnet, men de fleste forløb kan sagtens laves på andre klassetrin end jeg har lavet dem på ….

Snemænd i pastel

Fint lille vinterforløb, hvor børnene maler med pastel. Der er 2 versioner af forløbet, så hvis du har en udfordrende klasse, kan du vælge et af de nemmere. Du kan også følge op med snemænd om natten – et herligt fantasisprudlende forløb.

Undervisningsmaterialet finder du her.

Forslag til læringsmål:

  • Jeg kan male en snemand i et landskab
  • Jeg kan lægge skygger på tegningen

Hunder i farver

Mal skønne kulørte hundebilleder inspireret af NewYork-kunstneren Linda Cheng.

En hel moderne tilgang til maleriet.

Undervisningsmateriale til hunde i farver

Forslag til læringsmål:

  • Jeg kan genkende Linda Chengs malestil og fortælle om nogle karakteristika
  • Jeg kan male et kulørt hundebillede

Pingviner

Et meget populært projekt!

Mal pingvinbilleder med Neocolor. I hæftet er der en guidet tegning af den første pingvin og mini-hæfter, der viser, hvordan man tegner flere pingviner. Man kommer også ind på den svære øvelse – at male hvidt med kulører.

Undervejs kan man også få rigtig mange gode samtaler om billedkompositionen – hvordan får man et billede i balance?

Undervisningshæfte

Forslag til læringsmål:

  • Jeg kan tegne et velafbalanceret pingvinbillede
  • Jeg kan lægge skygge på tegningen

Her kan du finde mine andre planer:

Kreative hilsner 

 

 

PS jeg vil stadig meget gerne slå et slag for at du bruger “Min egen bog” til ekstra-arbejde, bundne opgaver og noter gennem årene.

Læs mere om Min egen bog.

Billedkunst-årsplan for 4.klasse – ny udgave

$
0
0

4.klasse er et specielt klassetrin – ungerne er nu på mellemtrinnet og måske har der været lærerskift – også i billedkunst. Jeg begynder derfor årsplanen med et meget struktureret forløb, som gør det nemt at gå i gang, men du kunne også begynde med tegnekurset – det gør jeg næsten altid, hvis jeg får en ny klasse.

Derudover indeholder planen også et ret stort, men meget varieret arkitekturforløb, et iPad-forløb med maleri, et skønt tegneforløb og et lille maleforløb.

 

OP ART FORLØB

Op Art (Optical Art) er popartens lillesøster. Det er kunst, der leget med øjet.

Start med at se på billeder af “Op Arten moder”: Bridget Riley. Hun har brugt den klare grafiske sort-hvid kontrast i de fleste af sine billeder.

Tal om hvordan der er bevægelse i billederne.

I kan også se på billeder af Viktor Vaserely – også kaldet “Op Artens fader”, og tale om hans billeder. De er mere kulørte.

Derefter skal børnene selv i gang med at male op art. Her på bloggen har jeg en hel håndfuld små projekter, som du kan vælge mellem. Du skal nok ikke lave dem alle – det bliver for mange.

Her er en oversigt over alle de små projekter i forløbet.

Forslag til læringsmål:

  • Jeg kan genkende op art billeder
  • Jeg kan forklare, hvordan man kan bruge lys og skygge til at forstærke “pop up” effekten
  • Jeg kan tegne et motiv med “pop up” – effekt

 

ARKITEKTUR PÅ MANGE MÅDER

Arkitektur fylder rigtig meget i FFMerne for 3.-5.klasse, så derfor har jeg lavet et langt, men godt og overskueligt forløb.

Eleverne starter med at tale om bygninger ud fra en byvandring – enten lokalt eller virtuelt. Derefter skal de tegne byhuse, som senere udbygges til rummelige collager, linoleumstryk og til sidst omsættes til smukke lerrelieffer.

Du kan få rigtig meget hjælp til forløbet i mine to hæfter. I det første kommer jeg med forslag til en google-maps-byvandring i København. Jeg har skrevet forslag til de ting man kan tale om ved de enkelte bygninger. Der er et opgaveark, så du kan tjekke at eleverne har forstået begreberne.

Dernæst har jeg lavet nogle grundskabeloner til at tegne byhuse efter, så I slipper for al forholdsregningen. Desuden rummer tips til at udbygge tegningen til en collage.

I det andet hæfte forklarer jeg, hvordan man kan omsætte tegningen til et linoleumssnit, og hvordan man derefter kan lave smukke fællesbilleder.

Til sidst er der vejledning i at omsætte tegningen til et smukt relief.

Du kan bl.a. læse om forløbet her og her.

Du finder hæfte 1 (med optegning og collage-del) her, og hæfte 2 (med linoleumstryk og lerrelief) her.

Forslag til læringsmål:

  • Jeg kender nogle arkitektoniske udtryk og kan forklare, hvad de betyder
  • Jeg kan tegne et byhus med flere etager
  • Jeg kan udvide min tegning til en rummelig collage
  • Jeg ved, hvordan man laver et godt linoleumstryk, og har lavet mindst 3 gode tryk
  • Jeg kan fremstille et lerrelief med arkitektur-elementer

 

ANTILOPER

Antiloperne er en fin tegneudfording for 4.klasse, uden at blive for svær. Samtidig giver de snoede horn masser af mulighed til at tale om hvordan man kan bruge lys og skygge i sine tegninger/malerier til at skabe en effekt.

I mit hæfte er der trin-for-trin vejledning til optegningen og forslag til at arbejde med farvelære, når det smukke motiv skal farvelægges – enten i naturalistiske eller koloristiske farver.

Forslag til læringsmål:

  • Jeg kan tegne en antilope
  • Jeg kan begrunde mit farvevalg
  • Jeg kan bruge lys og skygge til at forstærke min tegning

 

IPAD-MALERI – HOCKNEY-PARAFRASER

Hvis du har iPads til rådighed, er det oplagt at inddrage dem i undervisningen – ellers må du (ligesom jeg) klare dig med at låne dig frem. 

Mit hæfte indeholder 3 forløb, og i 4.klasse vil jeg foreslå det, der handler om at lave parafraser ud fra David Hockneys blomsterbilleder.

Jeg strukturerer det sådan, at eleverne først laver deres egen udgave af et af Hockneys værker, dernæst kan de bruge det de har lært til at arbejde videre og lave deres eget billede. Mine elever arbejder i par, da jeg ikke har mulighed for at låne så mange iPads.

….. og jo, du kan godt undervise i iPad-maleri, selvom du ikke selv er nogen “haj” til teknik. Jeg har lavet en del af undervisningen som selvstudium for børnene, så du kan kopiere arbejdshæfterne direkte fra mit undervisning-hæfte, og lade dem hjælpe hinanden 🙂

Forslag til læringsmål:

  • Jeg kan forklare fordelene ved at arbejde med flere lag i et billede
  • Jeg kan arbejde med flere lag i et billede
  • Jeg kan vælge en velegnet pensel i Brushes Redux
  • Jeg kan male et digitalt maleri

 

RUNDETÅRN

Et skønt og festligt forløb 🙂

Eleverne skal først se på Robert Delaunays billeder af Eiffeltårnet, og tale om hvordan han har valgt farver, der er langt fra de naturlige.

Bagefter skal de selv male et koloristisk billede af vores eget Rundetårn. De guides gennem optegningen, og derefter slippes de løs. Vi har brugt akvarel, pastel og en smule farveblyant til billederne.

Du kan bl.a. læse om forløbet her og her.

Undervisningsmaterialet finder du her.

Forslag til læringsmål:

  • Jeg kan tegne Rundetårn
  • Jeg kan male et koloristisk billede inspireret af Robert Delaunay

 

Her slutter min årsplan for 4.klasse … men du kunne også tilføje nogle af disse forløb.

 

Memes / citater om billedkunst

Et kort forløb der udover en reflektion af billedkunst-faget, rummer digital fotografering, billedbehandling og fremstilling af en digital collage i flere lag.

Du kan læse om forløbet her.

 

Forslag til læringsmål:

  • Jeg kan redigere et digitalt billede
  • Jeg har en viden om balance i et billede
  • Jeg kan lave et billedkunst-meme/ visuelt citat

Plakater

Hvis du ikke tidligere har arbejdet med plakater (også nævnt i planen for 3.klasse) synes jeg du bør overveje det. 

Det er et grundigt forløb med fokus på billedlæsning, billedkommunikation og farveholdninger og selvfølgelig – fremstilling af plakater. Enten “i hånden” eller på iPads.

Du kan læse om forløbet her og her.

Du finder undervisningsmaterialet her.

Forslag til læringsmål:

  • Jeg kan genkende Per Arnoldis plakater
  • Jeg kan fortælle om nogle fællestræk ved Arnoldis plakater
  • Jeg kan forklare forskellige formål med en plakat
  • Jeg kan fortælle om billedsymboler, og hvordan man udvikler dem.

Fugl Fønix

Lav skulpturer i sølvpapir og tape. 

Du kan læse om forløbet her og her. Eleverne har i grupper lavet skulpturer af Fugl Fønix.

Jeg har ikke lavet noget inspirationshæfte om teknikken (endnu), men du kan eksperimentere dig frem sammen med eleverne.

Skulpturarbejdet er ikke formuleret i de små (vejledende) delmål, men i beskrivelsen for området (obligatorisk område) står:

Eleverne skal arbejde med at skabe en skulptur, en tredimensionel genstand, der har betydning for mennesker uden at have en praktisk funktion. 

Forslag til læringsmål:

  • Jeg kan samarbejde om at fremstille en sølvpapirs-skulptur
  • Jeg kan fortælle om Fugl Fønix og derudfra beskrive gruppens skulpturvalg

——-

Det var alt for denne gang. Jeg håber, du har fundet inspiration til din egen plan. Del gerne indlægget med kollegaer, der kunne have glæde af det.

Her kan du finde mine andre planer:

Kreative hilsner 

 

Billedkunst-årsplan for 5.klasse

$
0
0

Når eleverne kommer i 5.klasse, kan man får alvor udfordre dem! Jeg har sammensat en årsplan, der kommer vidt omkring. Som altid er min plan “luftig”, så der er tid og plads til at du kan fylde ud med andre gode idéer.

Vaskebjørne i linoleumssnit

Vaskebjørne er skønne og charmerende og fantastiske motiver til linoleumstryk. Tegn dem gerne først, så eleverne har helt styr på formerne.

Læs om projektet her. … dog kun den malede udgave.

Du kan finde undervisningsmaterialet her.  Der er vejledning i hvordan man tegner vaskebjørnene og idéer til farvelægningen. Linoleumssnittet er kort beskrevet.

Bagefter kan du overveje et linoleumssnit mere med et selvvalgt motiv / tema.

Forslag til læringsmål:

  • Jeg kan lave et linoleumssnit
  • Jeg ved, hvordan man laver et godt aftryk (tilpas mængde sværte)
  • Jeg har lavet mindst 3 gode tryk

 

Opstillinger med inspiration fra Wilhelm Lundstrøm

Mal parafraser af Wilhlem Lundstrøms kendte og ikoniske opstillinger.

Du kan se lidt fra vores forløb her.

I undervisningshæftet får du trin-for-trin vejledning til at guide børnene i optegningen af 3 forskellige opstillinger – lige til at gå til ….

Forslag til læringsmål:

  • Jeg kan genkende Vilhelm Lundstrøms opstillinger
  • Jeg kan fortælle, hvad der er specielt for hans opstillinger
  • Jeg kan male en opstilling inspireret af Vilhelm Lundstrøm

 

 

Fotoalfabetet

Et fint fotoprojekt, hvor børnene virkelig oplever, at det er en god idé at løfte i flok.

Alfabetets bogstaver fordeles mellem børnene, der derefter skal ud for at finde bogstavet i deres nærmiljø. Eleverne skal til sidst danne ord ud af den fælles billedbank.

Læs om projektet her.

Du kan finde undervisningsmaterialet her.

Forslag til læringsmål:

  • Jeg kan beskære et foto
  • Jeg kan redigere et foto
  • Jeg kan oploade et foto til klassens billedbank (f.eks. i dropbox, google drev…)
  • Jeg kan downloade fra klassens billedbank

 

Tapeskulpturer

Tapeskulpturer er opsigtsvækkende og imponerende – uanset om du vælger “bare” at lave en lille håndskulptur eller en “full size” skulptur med diverse kreativt tilbehør.

Det er desuden overkommeligt i pris og sviner kun en lille procentdel af, hvad gips gør.

Se billeder af Jenkins vilde tapeskulpturer og bliv inspireret til at lave forrygende installationskunst.

Forslag til læringsmål:

  • Jeg kan lave en tapeskulptur
  • Jeg kan forklare hvad en tapeskulptur er og hvordan den bliver fremstillet
  • Jeg kan deltage i kulturprojekter

Lær perspektivtegning

Mit perspektiv-forløb er delt op i 4 dele med stigende sværhedsgrad. Først en fotoudfordring, dernæst to øve-billeder og til sidst skal børnene tegne et værelse med et forsvindingspunkt.

Hvis du ikke føler dig tryg ved at skulle undervise i perspektivtegning, kan alle disse forløb faktisk klares med kopiarkene. Der er ganske lidt forberedelse tilbage til dig.

Du kan læse om projektet her.

Undervisningsmaterialet finder du her.

Forslag til læringsmål:

  • Jeg kan forklare, hvad et forsvindingspunkt er
  • Jeg kan bruge perspektivtegning til at få dybde ind i et billede

Til sidst en håndfuld idéer du kan supplere med, hvis du har tid og lyst:

Portrætter fra gamle dage

En alternativ måde at arbejde med portrætter på – at give dem et gammeldags look. I hæftet er der masser af kopiark, så eleverne kan lære at tegne “gammeldags” tøj og lave frisurer der passer til.

 

Du kan læse om forløbet her.

Undervisningshæftet med masser af kopisider finder du her.

Forslag til læringsmål:

  • Jeg kan tegne et portræt
  • Jeg kan farvelægge med valørfarver
  • Jeg kan tegne forskellige frisurer og klædedragter

Rundetårn

Skønt farverigt billede af Rundetårn. Måske et samarbejde med historie om Christian IV?

Billederne er inspireret af den spændende franske maler Robert Delaunay. Han malede adskillige malerier af Eiffeltårnet (Det har jeg også lavet et hæfte om), men dette projekt er en dansk pendant.

Du kan læse lidt om projektet her, og her kan du finde undervisningsmateriale med trin-for-trin vejledning til optegningen.

Forslag til læringsmål:

  • Jeg kan tegne Rundetårn
  • Jeg kan male det i fauvistiske stil (med meget kulørte farver)

Antiloper

Umiddelbart ser det måske svært ud at tegne antiloper, men med de udførlige trin-for-trin-beskrivelser, er det lige til at gå til. Samtidig er det er super flot forløb, der kan drejes i enten en naturalistisk eller en koloristisk retning – en perfekt udfordring for en 5.klasse (men kan også bruges i en 4.klasse).

Læs om forløbet her og se flere flotte billeder. Hæftet kan du læse om her.

Forslag til læringsmål:

  • Jeg kan tegne en antilope
  • Jeg kan få hornene til at se snoede ud ved at lave lys og skygge
  • Jeg kan argumentere for mit farvevalg

Lerraslere

Et kort forløb (2 gange) hvor eleverne lærer at forme en lerkugle med små lerperler indeni, kuglen rasler, når den er brændt.

I forløbet lærer eleverne flere teknikker – bl.a. jydepotte-metoden, trimning og glitning. Forløbet er super som indledning til et lerprojekt, da eleverne lærer noget om lerets muligheder (og begrænsninger) … men kan også bruges som en lille lækkerbidsken – f.eks. til årets sidste timer.

Ingen FFM’ere desværre – forløbet er mest hygge og teknik-indlæring.

Læringsmål: 

  • Jeg kan forklare og demonstrere, hvad jydepottemetoden er
  • Jeg kan forklare og demonstrere hvordan man trimmer og glitter en lerfigur

Efter 5.klasse får mine elever deres egen bog med hjem. Brug gerne årets sidste time til at evaluere, hvad I har lavet i løbet af årene. Det er altid sjovt at for dem at mindes gamle projekter og se deres fremskridt. 

Her kan du finde mine andre planer:

God arbejdslyst.

Venlig hilsen

 

Viewing all 574 articles
Browse latest View live