Quantcast
Channel: FruBilledkunst
Viewing all 583 articles
Browse latest View live

Er gel-tryk kun til baggrunde?

$
0
0

For kort tid siden skrev jeg et indlæg om gel-tryk , og en læser kommenterede, at hun kun så gel-tryk som en baggrundsteknik.

Jeg er så uenig. Jo mere jeg arbejder med gel-tryk, jo gladere bliver jeg for teknikken!

Gel-tryk er væsentlig hurtigere end f.eks. linoleumstryk. Det giver eleverne mulighed for at lave flere tryk og dermed få flere erfaringer med materialet.

Jeg er VILD med de lidt rustikke baggrunde materialet giver – det giver en helt særlig karakter til trykkene. 

Eleverne fra mit ene valghold har arbejdet ud fra temaet HVERDAG inspireret af Rina Liebergs skønne malerier af simple hverdagsting – ting vi ofte tager for givet, men som er med til at sætte rammerne om vores hverdag – Lad os ELSKE HVERDAGEN, som Lieberg så smukt formulerer det.

Når man trykker i sort-hvid får trykkene en helt klassisk stemning. Mine elever fik dog også lov til at trykke i farver og efterbehandle deres tryk. Her er et par eksempler:

Er du også blevet interesseret i at lave gel-tryk med dine elever? Der er MASSEVIS af tutorials på Youtube, men der er desværre langt mellem dem, der løfter teknikken op over “en baggrundsteknik”… 

Jeg er derfor gået i gang med en række hæfter om gel-tryk. Jeg regner med at de første kommer ud inden sommerferien – følg med her på bloggen og evt. også på facebook.

De bedste hilsner

PS – husk der er 10% rabat på FruB´s lærerkalender i resten af april

 


Ole: “Hvordan er det lige man gør med den der kalender …?”

$
0
0

For et par dage siden kom min søde kollega Ole hen og spurgte mig, hvordan det med lærerkalenderen fungerede – så jeg tænkte, at der måske er flere, der er usikre på det.

Når du køber Luksuslærerkalenderen gennem Bubbleminds, får du en række filer, som du kan tilrette og printe:

  1. Selve ugekalenderen, hvor du kan skrive dit skema ind på max. 10 minutter. Så vidt jeg ved er det den ENESTE kalender, hvor du får BÅDE datoer og dit skema skrevet ind – det er noget af det, der gør denne lærerkalender helt speciel. I alle andre kalendere skal du enten selv skrive dit skema ind – uge efter uge – eller også mangler du datoerne. Det sidste har jeg prøvet, og det gjorde flere gange, at jeg kom til at planlægge undervisning på helligdage …)
  2. En månedskalender (for de næste to skoleår) til at bevare overblikket. På min skole får vi i starten af skoleåret en plan for alle årets planlagte møder. Kalenderen er lavet redigerbar, så du kan skrive arrangementer ind før du printer – for nogle gange er det bare lettere at overskue noget, der er skrevet med “maskine” end skrevet i hånden. 
  3. Smukke redigerbare faneblade – Endnu en unik ting ved FruBs lærerkalender! Du får 11 smukke faneblade. Du bestemmer hvad der skal stå på dem. Start evt. med at lave en liste over den opdeling du vil bruge. Jeg  har som oftest et faneblad til hvert fag og desuden et til den klasse, jeg er klasselærer for. Ud over det har jeg et faneblad til kursus, et til tilsynsopgaver og et til tomme papirark, så jeg altid har lidt papir ved hånden, når der er noget jeg vil have skrevet ned.
  4. En kæmpe bunke med ekstra ressourceark her kan du vælge at printe lige præcis dem du har brug for i det antal du har lyst til. Der vil helt sikkert være nogle du bliver rigtig glad for … og sikkert også nogle, du ikke får brug for, for vi er jo forskellige og det er vores opgaver også.
  5. Et redigerbart krydsskema, hvor du kan skrive dine elevers navne ind 
  6. En lille smart informationsside, du sætter forrest i kalenderne. På forsiden er der plads til et par “gule post-it”-sedler, så du ved hvor du har dem, og på bagsiden kan du skrive dine personlige oplysninger ind (så du kan få kalenderen tilbage, hvis du glemmer den et sted), skrive skolens adresse, telefonnummer og EAN, og andre vigtige oplysninger. 

Du får fat i kalenderen her – kun 75 kr.

Hvordan sætter man kalenderen sammen?

Man kan samle sin kalender på mange måder. I denne video fra sidste år, viser jeg forskellige eksempler:

  • Spiral-indbinding (starter omkring ½ minut inde i videoen).
    En billig metode, hvis din skole har en spiral-binder-maskine! Her viser jeg også et godt trick til hvordan man sætter papirer ind UDEN at skulle have alle papirerne ud af spiralen. Det trick kan du måske også bruge til andre hæfter du samler med spiral.
  • Disc-bound (spring hen til 3:27).
    Her skal du bruge en speciel hulmaskine og nogle små knappe-lignende skiver. De er lidt dyre, men det er et dejligt system. Mine discs og hulmaskine er af mærket Happy Planner (som bl.a. fås hos Hobbyboden.dk …. For en god ordens skyld: jeg får ikke en øre for at henvise, og jeg kender dem kun fra nettet og det jeg selv har købt hos dem). Disc-bound kan bruges til både A5 og A4 kalendere. Du skal bruge 8 discs til en A5 og 11 til en A4. . Happy planner kommer i helt deres egne størrelser! 
  • Kalendermappe (starter omkring 7:34).
    Forrige år brugte jeg disc-bound, og det gør min mand stadig,  sidste år valgte jeg en kalendermappe i stedet. Jeg startede med den smukke guldkalender du ser i filmen til omkring 200kr. Du kan købe en tilsvarende hos bl.a. stof2000/cchobby/grafical – Det er samme mærke alle steder, og der er fire forskellige farver- og igen: henvisningerne er kun for din skyld – jeg sætter en ære i at holde min blog reklamefri
  • I løbet af året fik jeg lyst til at have mere i min kalender, og derfor skiftede jeg til en kalendermappe fra Kikki K, som jeg købte brugt af en normand. Den har ringe med en diameter på 30mm – altså ½ cm større end “guldkalenderen”.
  • Du kan også bruge andre A5-kalendere i forskellig prislag: Filofax, Mayland, Panduro, Carpe Diem , Kikki K, CraftEmotion, Mulberry, Aura Estelle). Du kan også bruge en mappe fra Heidi Swapp, selvom den kun har 4 ringe. Du klipper hullerne på tilsvarende vis med en helt almindelig hul-maskine – se teknikken i videoen. Du kan ofte også finde brugte filofax og mulberry brugt – selvom sidstnævnte aldrig bliver billig.
    HUSK dog at søge efter A5 – der er rigtig mange i Personal-størrelsen (PP/Personal Planner).
    Hvis du vil have en mappe til din A4-kalender, har Filofax faktisk også modeller i den størrelse – men de er lidt pebrede i prisen. Du kan også søge efter en “konferencemappe med ringe i A4” – da jeg gjorde det, kom der bl.a. denne fra grafical frem.
  • Almindeligt ringbind – ikke vist i videoen
    Du kan også bruge et almindeligt ringbind. 4 ringe holder siderne bedre fast end 2. Man kan faktisk også få A5mapper med 4 ringe – se et eksempel herVælg en smuk mappe eller måske en, hvor du selv kan sætte et billede ind som forside.

Køb kalenderen for kun 75 kr – og der er 10 % rabat i resten af april

Har du andre spørgsmål eller forbehold, så skriv endelig til mig!

De bedste hilsener

PS  – Tak for enhver omtale af min lærerkalender – enten på lærerværelset eller de sociale medier.
Et større salg hjælper med at holde prisen nede.

Sådan kommer du nemt i gang med billedmanipulation i din undervisning

$
0
0

Kom til frokost med et egern i skolen, rid på en bevinget hest, kør i Farrari med en løve – alt er muligt med fotomanipulation. Her har vi tilmed en smuk kunstnerisk version, hvor foto er blandet med tegning inspireret af Ben Heines skønne værker.

Og det bedste er, at det er relativt nemt at arbejde med!

Jeg har arbejdet med forløbet på to forskellige klassetrin – først en 5.klasse … og ja, de har kun 45 minutter om ugen, og derefter et par valghold, der skulle arbejde hjemme på grund af corona. 

Jeg har derfor lavet en grundig trin-for-trin-vejledning, som gør hele arbejdsprocessen overskuelig.

Mine elever har arbejdet med Google Slides, men jeg har også lavet en vejledning til jer PowerPoint-brugere.

Ud over computeradgang skal der kun bruges en telefon til at tage billederne. Af tidshensyn fotograferede jeg for min 5.klasse, men valgholdet brugte deres egne telefoner.

Ud over at det er et sjovt fotomanipulerings-forløb, giver det også eleverne en viden om  surrealismen – så der er hele to gode ting på én gang.

Du kan finde inspirationshæftetFantastiske filtre” til en billig pris hos BubbleMinds – enten med Personlig licens til dig selv, eller med skolelicens, så du kan dele med dine kollegaer på matriklen.

Rigtig god fornøjelse

PS – Jeg vil anbefale dig at se på min nye digitale logbog til billedkunst, hvis du ikke har gjort det tidligere – det har gjort logbogsprocessen SÅ meget mere effektiv.

Den bedste og mest fleksible lærerkalender

$
0
0

Hvis du ikke er interesseret i lærerkalenderen, så spring dette indlæg over … Men jeg vil rigtig gerne have dig til at blive lidt, for jeg er ret begejstret for det gode planlægningsværktøj det er. 

Der har været nogle spørgsmål til lærerkalenderen, så derfor har jeg lavet et par videoer, der viser hvordan du nemt skriver skolens ringetider og dit skema ind på hver eneste uge – på under 10 minutter. Og ja, der er selvfølgelig datoer og helligdage skrevet ind i kalenderen også.

Videoerne kan også bruges, hvis du er i tvivl om du vil have en kalender.

Denne video tager ca. 2½ minut

Denne video tager godt 1 minut.

Denne sidste video tager knap 3 minutter.

 

Her kan du se mere om kalenderen

Her kan luksuskalenderen blive din for kun 75kr

 

Når der kommer en mail med en citron ….

$
0
0

Kender du ordsproget: “Når livet giver dig citroner, så lav limonade”?

For nogle uger siden fik jeg absolut citroner. Jeg fik en mail fra Copydan, hvor der stod, at det fremover ville være forbudt at skrive: Hvis du er på en copydan-skole, skal du huske at indberette de sider, du bruger fra denne bog. 

… Eller … det skrev jo ikke “forbudt”, men bare at det ville medføre, at jeg ikke ville få del i copydan-penge for de sider. Jeg har et princip om at holde mine hæfter billige (især fordi jeg ved at mange af jer køber dem af jeres private midler) –  og her hjælper copydan-pengene til at holde princippet, så det var noget af en “citron”. 

Desuden har de lavet en ændring, så der fremover skal stå mere tekst for at siderne kan tælles med … men alt det behøver jeg ikke at kede dig med… Lad os nu komme til din lemonade….

Ændringerne har betydet at jeg er nødt til at gennemgå de fleste af mine 67 hæfter. Det er rigtig mange timers arbejde, og jeg er kun halvvejs. Enkelte hæfter har kun mindre ændringer, men flere af dem er helt revideret – bl.a. det populære tegnekursus og Lær at tegne portrætter.

Det betyder at du nu GRATIS kan hente de friske opdaterede hæfter på din bibliotekshylde, hvis du har købt dem gennem BubbleMinds. Det håber jeg, du vil gøre – dels fordi du får den nye udgave, dels fordi du vil hjælpe mig med at få en del af copydan-kagen, hvis din skole er udtrukket … og den slags må jeg heller ikke skrive efter 1.august …

Foreløbig er jeg nået igennem: 

  • Fantastiske filtre
  • Tapeskulpturer
  • Plakater med pensel eller iPad
  • Hele kunsthistorie-serien (3-11)
  • Iagtttagelsestegning – intro for større elever
  • Guitarcollager
  • Træningshæfterne (1-3 + demohæftet)
  • FruBilledkunsts fotoskole
  • Et rigt menneske – lerprojekt
  • Eiffeltårnet
  • Ekspressionisme – farver, former og følelser
  • Dyr i sort og hvid
  • DaVinci-sider – kløver
  • Collagepapir
  • Blyantstegning så det ligner
  • Byhuse i grafik og ler
  • Arkitektur – byhuse
  • Akvarelkursus
  • Perspektivtegning og sigtemåling
  • Op art, gif og QR
  • Mal på iPad
  • Struktureret tegnekursus (stor revidering)
  • Fotoalfabetet
  • Glade katte (stor revidering)
  • Lær at tegne et portræt (stor revidering)

Velbekomme.

… og ja, der er derfor at du ikke har hørt så meget for mig her på bloggen, selvom jeg glæder mig til at skrive om:

  • Mit spændende lerkursus hos Silica Nordic, hvor jeg lærte en masse, jeg gerne vil dele med dig
  • Mit spændende gel-tryks-forløb
  • Hvor nemt det er at indskrive sit skema i luksus-lærerkalenderen
  • De flotte plakater 4.klasse har lavet på deres chromebooks 
  • Den fine udstilling 8.klasse lavede til skolefesten og her vil jeg også vise dig den smukke måde at hænge tingene op på
  • De fine tryllepulver-krukker fra valgholdet, der endelig er blevet glaseret
  • 5.klasses flotte fotoalfabet, som også bliver sat op på en ny måde
  • Mere om den digitale logbog til valgholdet, og hvor nem den er at bruge i dagligdagen
  • – og meget mere

Men foreløbig står den altså på redigering af bøger ….

 

Årsudstilling – billedkunstvalgfaget

$
0
0

Som mange af jer andre valgfagsundervisere har jeg brugt utrolig lang tid til at tænke over, hvordan jeg skaffede god udstillingsplads til alle mine elever til prøven…

Afhængig af mulighederne i lokalet, kan der arbejdes kreativt med opbygningen af udstillingsrummet på mange måder. Der kan anvendes enkle materialer som fx pap og krydsfinerplader, lister og rundstokke i etableringen af et spændende udstillingsrum“, står der i Billedkunst håndbog til valgfag og prøve.

Pap, krydsfiner, lister og rundstokke … pyh, jeg blev helt svedt! Jeg har over 20 elever på hvert hold. Det er altså meget at skulle samle papkasser til. Og så skal det altså også se smukt ud – man er vel æstetiker ….

Og hvor i al verden skulle jeg gøre af det resten af året? 

Løsningen kom efter timers surf på nettet. Jeg fandt disse fine udstillingsvægge af aluminium og plast, hvilket betyder, at de ikke er særlig tunge, når de skal løftes op på skabet for at blive gemt til næste gang, men samtidig er så stabile, at de ikke vælter, når der kommer et vindpust. Der er 6 vægge, der sidder sammen (og i øvrigt kan vendes den vej man ønsker).

Det passer så genialt, at væggene bredde passer med at der lige kan stå et billigt sort Ikea Lack bord i vinklerne. Jeg har købt ind efter at hver elev har 2 vægge og et bord. Det blev omkring 4500kr, da jeg fandt det tidligt på foråret – og det synes jeg er en rigtig god pris for en stabil udstillingsvæg.

Det er ikke så let at finde links til steder, der forhandler udstillingsvæggene nu – der er åbenbart ikke så stort marked for messe-varer her om sommeren, så hvor jeg for for et par måneder siden kunne finde dem mange forskellige steder. Jeg har fundet et enkelt sted, men desværre til en anden pris end jeg gav. Desværre – men mon ikke de kommer igen flere steder til efteråret.

Søgetip: søg på “messevæg” – det giver langt flere hits end “udstillingsvæg”. Mine hedder vistnok Expo. Jeg kan ikke huske om jeg købte dem hos VidaXL eller boligcenter.dk … Men de har dem som sagt ikke lige nu.

På billederne kan du også se nogle af de forløb vi har været igennem:

HJEM – fotorealistisk blyantstegning

Hvad er det der kan få dig til at slappe helt af – efter en dag på skolen / jobbet? Der hvor du føler at du kan være helt dig selv? Der hvor du kan slappe af og lade op?

Det tema fik eleverne, og derefter skulle de tage et kvadratisk fotografi og tegne det. 

Mine skønne elever greb det meget forskelligt an. På billedet herover kan du se hvordan eleven har valgt at tegne noget gamer-udstyr, fordi han elsker at spille. På billedet ovenover har en af pigerne tegnet udsigten over markerne som hun kan se den fra sin have. På det øverste billede kan du se hvordan en pige viser, at båndet til hendes mor betyder vældig meget for følelsen af at være og høre hjemme.

Hvis ud har lyst til at læse mere om forløbet, kan du finde et inspirationshæfte her.

Tapeskulpturer – TEMA: det drømmer jeg om at gøre

Jeg lader ofte eleverne lave et teknik-værk før deres tema-værk. I tape-skulptur-forløbet, begyndte eleverne med at lave en hånd, der viste noget om hvem de er. 

Bagefter skulle de lave en skulptur med tema “Det drømmer jeg om at gøre”. Nogle valgte at tænke på hvad de kunne tænke sig af uddannelse – som pigen herover, der gerne vil være dyrlæge – andre tænkte på steder, de gerne ville besøge, mens andre igen trak det i en surrealistisk retning. En pige viste fx hvordan hun drømte om at kunne kaste net ud fra hånden som Spiderman…

Jeg kan se, at dette indlæg bliver meget langt, så jeg vil fortsætte med at beskrive flere forløb i et af de næste blogindlæg.

Kreative hilsner

PS HUSK at du GRATIS kan opdatere dine bøger købt hos BubbleMinds. Det vil både gavne dig (fordi en del af bøgerne er blevet endnu bedre) og mig (fordi det ellers vil gå ud over mit copydan-vederlag).

Årsudstilling – del 2

$
0
0

I mit sidste indlæg skrev jeg om de udstillingsvægge jeg har fundet – og er ret begejstret for!

Jeg (og de fleste af eleverne) var ærgerlige over at prøven blev aflyst, men vi lavede en udstilling til skolefestean. Det var skønt at se, hvordan folk stoppede op og var meget imponerede over elevernes værker. 

Eleverne havde sat en lille tekst ved deres værker – næste gang tænker jeg, at vi skal have forberedt dem i bedre tid. Heldigvis monterer vi altid værkerne i løbet af året, så det var lige til at gå til!

I mit sidste indlæg skrev jeg kort om de temaer, vi har arbejdet med – fortsættelsen følger her:

Store problemer og tryllestøv

Hvis du fik en håndfyld tryllestøv, der kunne udrydde ét problem i verden – hvad skulle det så være? Det var indgangs-sætningen til et spændende to-delt forløb.

Først har eleverne malet et billede af problemet. Jeg behøver sandsynligvis ikke nævne, hvilket problem eleven herover har arbejdet med, vel? I logbogen, som ligger fremme på bordet, kan du ane nogle af hendes kompositions- og farveeksperimenter.

Til dette forløb kunne eleverne vælge mellem blyant, neocolor, akvarel og akrylmaling. Det kom der virkelig mange stærke billeder ud af.

Anden del handlede om tryllepulveret. Det skal selvfølgelig være i en krukke. Som teknik-træning lavede eleverne sjove lerposer – dekoreret helt efter egen lyst. Bagefter konstruerede de en skabelon til at lave en krukke i plademetoden.

Desværre gik sikringen under glasurbrændingen, så krukkerne nåede ikke at blive færdige til udstillingen – men jeg vil vise dig dem i et senere blogindlæg.

Gel-tryk – Tema: Hverdag

Det sidste store forløb har handlet om grafik. I første omgang eksperimenterede eleverne og fik en masse erfaringer. Bagefter fik de til opgave at lave deres tryk om til “et værk”.

Den tematiske udfordring var at lave et tryk med temaet HVERDAG – altså noget af alt det, som vi måske ikke bemærker, men som er med til at danne rammerne om vores hverdag. Kanden på fotografiet herover er et billede fra det forløb.

– Jeg regner med at der kommer et par inspirationshæfter om gel-tryk i løbet af sensommeren / efteråret. Det er en FANTASTISK og alsidig måde at arbejde med grafik på!

Fotografi

Vi har også arbejdet med fotografi, og flere at eleverne valgte at udstille nogle af deres bedste billeder. Det er nemt at lave tematiske fotoemner, og vi har nået et par stykker – bl.a. EFTERÅR.

Valgfagstiden er ved at rinde ud for disse to dejlige hold – jeg kommer til at savne dem, men glæder mig også til at få en masse nye valgfagselever. Det er fantastisk at se, hvordan de udvikler sig gennem de to år!

Tak fordi du har set med – jeg håber det har kunnet inspirere dig til spændende projekter med dine valgfagselever.

De bedste hilsner

PS – HUSK at du GRATIS kan hente opdaterede udgaver af dine inspirationshæfter hos BubbleMinds (Hent dem på din hylde – ikke via det gamle link, der refererer til den tidligere udgave).

Saml din luksus-lærerkalender som du har lyst

$
0
0

Tak til alle jer, der allerede har købt luksus-lærerkalenderen – jeg er sikker på, at I bliver glade for den. Det er – så vidt jeg har kunnet se – den eneste kalender, hvor du både har mulighed for at se dit skema OG dato/ugenummer uden at skulle skrive dem til i hånden.

Der har været et par spørgsmål om hvordan man samler kalenderen. Jeg har derfor fundet en lille video frem fra sidste år, hvor jeg gennemgår forskellige måder at gøre det på:

  • Spiral-indbinding (starter omkring ½ minut inde i videoen).
    Her viser jeg også et godt trick til hvordan man sætter papirer ind UDEN at skulle have alle papirerne ud af spiralen. Det trick kan du måske også bruge til andre hæfter du samler med spiral.
  • Disc-bound (spring hen til 3:27).
    Her skal du bruge en speciel hulmaskine og nogle små knappe-lignende skiver. De er lidt dyre, men det er et dejligt system. Mine discs og hulmaskine er af mærket Happy Planner (som bl.a. fås hos Hobbyboden.dk …. For en god ordens skyld: jeg får ikke en øre for at henvise). Disc-bound kan bruges til både A5 og A4 kalendere. Du skal bruge 8 discs til en A5 og 11 til en A4. Metal-discs koster lidt mere end plast-discs,  men jeg har ikke oplevet problemer med nogle af delene. 
  •  
  • Kalendermappe (starter omkring 7:34).
    Forrige år brugte jeg disc-bound, men sidste år besluttede jeg mig for at bruge en  A5kalendermappe. Ikke fordi det er bedre – kun fordi den smukke guldmappe lokkede mig, og kun kostede 200kr. 
    En tilsvarende kan købes hos bl.a. cchobby/grafical – Det er samme mærke alle steder, og der er fire forskellige farver- og igen: henvisningerne er kun for din skyld – jeg sætter en ære i at holde min blog reklamefri
  • Jeg har senere skiftet til en Kikki K-kalender-mappe, fordi ringene er større, og jeg bliver gladere og gladere for at samle alle mine noter, aftaler og skemaer i mappen. Du kan også bruge andre A5-kalendere i forskellig prislag: Filofax, Mayland, Panduro, Carpe Diem, CraftEmotion, Mulberry. Du kan også bruge en mappe fra Heidi Swapp, selvom den kun har 4 ringe. Du klipper hullerne på tilsvarende vis med en helt almindelig hul-maskine – se teknikken i videoen. Du kan ofte også finde brugte filofax og mulberry brugt – selvom sidstnævnte aldrig bliver billig.
    HUSK dog at søge efter A5 – der er rigtig mange i Personal-størrelsen (PP/Personal Planner).
    Hvis du vil have en mappe til din A4-kalender, har Filofax faktisk også modeller i den størrelse – men de er lidt pebrede i prisen. Du kan også søge efter en “konferencemappe med ringe i A4” – da jeg gjorde det, kom der bl.a. denne fra grafical frem.
  • Almindeligt ringbind – ikke vist i videoen
    Du kan også bruge et almindeligt ringbind. 4 ringe holder siderne bedre fast end 2. Man kan faktisk også få A5mapper med 4 ringe – se et eksempel herVælg en smuk mappe eller måske en, hvor du selv kan sætte et billede ind som forside.

 

Hvis du ikke har hørt om FruBs lærerkalender før, kan du se denne video-præsentation fra sidste år – men husk at kalenderen er blevet endnu bedre i år! Du kan hurtigt skrive dit skema ind – og med det samme slår det igennem på alle skoledage. Månedsoversigterne er også redigerbare, så du kan skrive alle de kendte møder ind, inden du printer siderne.

Her kan du læse mere om kalenderen

Har du andre spørgsmål eller forbehold, så skriv endelig til mig!

De bedste hilsener

Tak for enhver omtale af min lærerkalender – enten på lærerværelset eller de sociale medier.
Et større salg hjælper med at holde prisen nede.


Billedkunstlokalet – hjælp til dig, der får ansvaret overdraget

$
0
0

I en billedkunstgruppe på Facebook skriver en kollega, at hun er i gang med at indrette et billedkunstlokale, og spørger efter gode råd. 

Spørgsmålet kommer – med variationer – op med mellemrum, så derfor vil jeg gerne svare grundigere end det kan lade sig gøre i en FBkommentar

Lokalet

Selve lokalet kan vi jo som regel ikke gøre noget ved, men husk at tjekke “Når klokken ringer”, som er arbejdsmiljø-vejledningen. Hvis du er i den heldige situation af blive hørt før lokalet er lavet, står her mange gode råd/påbud om fx gulvbelægning, (manglende) dørtrin, dørbredde, lys, akustik mm.

Imidlertid er der ret mange “bør” – og som udgangspunkt er de meget svære at få indfriet – især hvis lokalet er færdig-bygget…. 

Vaske

Jeg har ikke noget “grovværksted”, som vejledningen nævner, og har aldrig følt behov for det. Lokalet indeholder 2*2 vaske med udslagsvask der opsamler fx små lerrester, så de ikke får stoppet hele systemet. 

I vejledningen står: Et sted i rummet skal man kunne fylde en spand med vand uden at foretage unødige løft. Det har jeg ikke, men har kun manglet det ganske få gange.

Tørrereol

Jeg  har en enkelt tørrereol i lokalet. Egentlig er der en gang imellem lidt for lidt plads, når der kommer så mange elever i lokalet. Til gengæld er det den største samler af rod og billeder, der aldrig bliver hentet, så jeg behøver absolut ikke en mere.!

Oldies but goodies

Hvis du er så heldig at være på en skole, der har lidt historie, kan du være heldig at få fingrene i overhead-projektorer. De er alletiders, når eleverne skal tegne små skitser op til lidt større værker. Jeg har et par stykker stående i mit lokale + et gammelt lysbord, som ser ud som om det er fra 70erne… 

Borde og taburetter

I vejledningen står bl.a. at der bør være en fordeling af stå- og sidde-arbejdspladser. Her synes jeg, at min skole har løst det på en fin måde – vi har nemlig høje borde med skamler. Det gør, at eleverne selv kan vælge om de vil stå eller sidde, når vi arbejder. Det gør det desuden mere behageligt for mig, når jeg går rundt og hjælper eleverne, at jeg ikke skal bøje mig ned over deres bord.

Jeg havde i en periode bordene stående i grupper. Det er en stor fordel, når der skal deles materialer ud, fordi det er let fx at sætte en æske farver midt på bordet.

Jeg er imidlertid gået over til en rækkeopstilling, som du kan se. Dels synes jeg, at det er lettere at holde helt ro, dels ser eleverne tavlen og demonstrationer bedre.

Jeg har desuden to mindre depoter i mit lokale.

Det ene bruger jeg til klassekasser, malingsvogn, forklæder mm og det andet er et lerdepot, hvor jeg opbevarer lerredskaber og hvor ovnen står.

Opslagstavler

Jeg har to store opslagstavler samt to kridttavler (hvor man kan sætte ting op med magneter). Desuden har vi en hel del opslagstavler og et udstillingsskab ude på gangen…. Men udstillingsplads kan man næsten ikke få for meget af.

På gangene har jeg fået opsat en del vægskinner/galleri-skinner, hvor man kan skubbe billederne op. Det gør det væsentlig hurtigere at opsætte en udstilling, og der bliver ikke fjernet nåle/magneter. Til gengæld låser det jo formatet. Mine skinner er sat op med omkring 50 cm afstand, så der er mulighed for at udstille A3 i højformat. Desuden er skinnerne væsentlig smukkere uden noget end en tom opslagstavle…

Et par steder i lokalet har jeg fået hængt en wire op mellem to søm. Det er til de læringsplakaterne jeg gerne vil have oppe permanent – fx plakaterne fra min kunsthistorie. Det gør det nemt at referere til – også når jeg har de yngre elever, som ikke får gennemgået kunsthistorien på samme systematiske måde.

Lærerarbejdsplads

Vær opmærksom på teksten omkring lærerarbejdspladsen:

Lærerbordet skal kunne indstilles i højden og bør være uden sideskab, så der er fri benplads og plads
til demonstration. En aflåselig skuffesektion kan placeres i nærheden.
Lærerstolen med gaspatron, hjul og indstilleligt sæde og ryg placeres ved afsnittet med lærerbord
og forevisningsplads, hvor tavle m.m. er placeret.
En anden stol af typen sidde/stå med hjul, men gerne uden ryglæn, placeres, så den er hurtig at
flytte til elevarbejdspladser, hvor læreren arbejder sammen med eleven.

Det kan jeg ikke vise dig billede af, for det har jeg desværre ikke i mit lokale, men jeg har talt med min AMR om det.

Printer

Hvis I har valgfag, står der i vejledningen, at eleverne skal have adgang til en printer. Det meste af året er jeg løbet frem og tilbage mellem vores store printer og billedkunstlokalet – men nu har jeg købt “min egen” printer, som jeg er rigtig glad for. Det er en EPSON ecoTank 2711. Lige den model findes ikke mere, men der er andre i serien. Det smarte ved den er, at den ikke bruger blækpatroner, men har 4 store rum, hvor man hælder blækket i. Det holder meget langt, så der er vældig god økonomi i det. 

Det skal dog tilføjes, at den ikke laver helt så flotte print som vores store laserprinter, men ofte kan mindre gøre det! Den er selvfølgelig heller ikke lige så hurtig, og kan kun printe i A4, men alt i alt er jeg rigtig glad for købet.

Hylder

Jeg er rigtig glad for at have et par åbne hylder i lokalet. Her har jeg lidt nips/genbrugs-fund, der hurtigt kan sættes op til et lille stilleben. Desuden synes jeg, at det er noget af det, der giver et lokale sjæl.

Hvis jeg var flittigere til at vande, ville jeg også have flere grønne planter. I erkendelse af, at det ikke er en af mine kompetencer, har jeg købt nogle plastik-planter til lokalet. Selvom det er snyd, er det godt for stemningen i lokalet!

Skabe

I lokalet har jeg 6 store skabe med lås – og det er bestemt ikke for meget. På min tidligere skole havde jeg åbne hylder, men lukkede skabe er langt at foretrække. På den måde kan jeg nøjes med at åbne for de skabe, eleverne skal bruge materialer fra – det giver mindre oprydning og mindre støv.

Jeg har skrevet på hyldefronterne med sprittus, hvad der skal være på hylderne. Du kan alternativt bruge dymo-strimler, men sprittus holder bare bedre – og skal du lave om, kan du jo altid “viske ud” med fx håndsprit.

Jeg har lagt mindre ting i plastkasser (med låg) og skrevet labels på fronten af dem. – Alt det hjælper til at holde bedre orden.

På skabslågerne har jeg sat nogle store tal og nogle skilte. Det gør det langt lettere for mig, når en elev spørger, hvor saksene er, og jeg kan svare “i skulderhøjde i skab nummer 1”.

Som sagt har jeg også skilte på – men af en eller anden grund læser eleverne dem ikke … De forstår bedre når jeg siger “skab nummer 2”, end når jeg siger “kartonskabet”. Det giver ikke mening, men sådan er det altså…

Materialer

Jeg har haft lokale-ansvaret længe, og det hjælper med at opbygge samlingen.

På et tidspunkt prioriterede jeg at købe Faber-Castells farveblyantsæsker. De kommer i de fine røde kasser.

Normalt køber jeg Lyra Super Ferby, der kommer i ufarvede trææsker. Når en æske er tømt, gemmer jeg den. Som du kan se, har jeg genbrugt de ufarvede æsker til Neocolor. Alternativt ville jeg have malet æskerne, så det er let at se forskel. 

Som du kan se, har jeg 5-6 æsker af hver slags. Det er praktisk, når man skal have materialer til en hel klasse, at æskerne kan placeres forskellige steder i lokalet.

I æskerne er farverne delt op efter nuancer. Eftersom jeg har farveblyanter fra 2 forskellige mærker, er der ikke plads til alle nuancerne – så fx sort og grå ligger ofte sammen.

På samme måde har jeg opdelt Neocolor i æskerne. Jeg har mere end de 12 nuancer, så her er farver tæt på hinanden samlet i et rum.

Jeg har tidligere brugt nogle solide papæsker fra AVform/CChobby, men kvaliteten blev ændret, og jeg synes ikke at nye er solide og stabile nok.

I skabet har jeg også en plastkasse med “bakker til farver”. Det er gamle metal-æsker fra Neocolor, som jeg har skilt ad. Når eleverne tager farverne, skal de lægge dem i en “bakke”, så farverne er samlet og ikke triller ned på gulvet.

Blyanter

Desuden har jeg en trææske med tegneblyanter i skabet. Der har jeg pillet nogle af skillerummene ud, så rummene er blevet større. Jeg køber normalt 2H – HB – 2B og 6B/8B.

Desuden er der et rum til tegnestubbe (og et til diverse). Jeg har læst et tip om at dyppe spidsen af de forskellige hårdhedsgrader i hver sin farve maling, så det går hurtigere at rydde op. Et vældig godt tip, men jeg har ikke fået tid til at gøre det – og desuden plejer det ikke at være svært at få elever til at sortere æsken…

Oven på blyantsæsken har jeg en lille kasse med billige HB skoleblyanter. De elever som bare skal bruge en blyant – f.eks. til en skitse eller til at skrive navn – tager blyanter derfra. På den måde sparer jeg lidt på mine dyrere tegneblyanter og bevarer ordenen lidt længere.

Vores pastelæsker er egentlig tebrevs-bokse købt hos CChobby, og det er også der de fleste af pastellerne er købt. Farverne er sorteret i 8 farvekategorier.

Papirskabet

Her er et kig ind i papirskabet. Jeg har været heldig at finde kurvene, hvor der kan ligge A4papir. Før jeg fik dem, blandede bunkerne sig ofte! 

Nederst i skabet kan du se nogle bedrollers med special-papir, som vi ikke bruger ret meget af: silkepapir, rivepapir og glanspapir. Tror faktisk også der ligger en lille smule pergamyn-papir, men det ved jeg desværre slet ikke hvor man kan købe mere ….

Akrylmaling

Malingsvognen står inde på mit depot – og det er jeg ret glad for. Der er en eller anden magnetisme mellem børn og flasker med maling …

På vognen står et par flasker af hver af grundfarverne. Desuden er der en kasse med is-låg og en kasse  med mellemlægspapir (det, der plejer at være mellem leverpostejmadderne).

De to sidstnævnte ting bruger vi til paletter. Det decimerer tiden til rengøring, at man bare kan smide madpapiret med malingsresterne ud, og kun behøver at vaske is-låget, hvis det er meget snavset….

– Og hvis du er vant til at bruge de der æggebakke-lignende beholdere til maling, så lover jeg dig, at du ikke vil savne det springvand, der altid bliver ved vasken, når de skal vaskes af …

Og hvor alle de is-låg stammer fra ? …. Don´t ask …

Se hvor fint de to passer sammen i størrelsen! 

Når eleverne skal tage maling, angiver jeg mængden efter møntstørrelser – fx hvid som en 5-krone, sort som hullet i en 5-krone og resten som 1-kroner – selvfølgelig afhængig af hvor stort et område de skal male.

Når eleverne skal blade en farve, anbefaler jeg dem at blande “trække” lidt maling fra hver farveklat og blande i midten (eller et andet sted på papiret). På den måde er det nemt at justere farven, så den bliver lidt mere gul … eller hvad det nu er, den skal være.

Husk også at afsætte god plads til at hænge forklæder op.

Opbevaring af elev-produkter

I min undervisning i 1.-6.klasse bruger jeg “Min egen bog” som en slags logbog/ekstrabog. Dem har jeg samlet i klodskasser på depotet – 2 kasser pr klasse. Kasserne står på åbne hylder, så det er let at sende eleverne ud på depotet efter en kasse.

Hver klasse har desuden “klasseæske” hvor igangværende arbejder kan gemmes fra uge til uge. Det er en papæske, der er lidt større end A2. De står i bunker på bordet, men skulle jeg selv vælge, ville jeg gerne have dem på en reol, så det var lettere at tage den underste kasse. Jeg har skrevet tydelig klassebenævnelse på, og flytter hvert år låget videre til en ny æske. Jeg har købt dem hos CChobby/AVform, men jeg tror ikke man kan få dem mere …

De ældste elever på valgfaget bruger elektroniske logbøger. Det er dejlig nemt og overskueligt – for mig som underviser, der kan se bøgerne igennem i min forberedelsestid, og for eleverne, der hurtigt kan uploade billeder – enten hjemme eller i timerne. Det er også hurtigt for dem at tage procesbilleder og sætte ind. Win-win!

Desuden har valgfags-eleverne en A4-elastikmappe til igangværende arbejder. De færdigmonterede værker gemmer jeg til prøven i et par A3-elastikmapper. Jeg har også en A2mappe til de større ting, men bruger A3mapperne oftest.

Lidt om lerarbejde

Når jeg åbner en pose ler, kommer resterne ned i min store blå spand med låg. Jeg har fået mine pedeller til at lave en lille vogn/møbelhund til tønden, så den er nem at flytte. Jeg har også en vogn til en tom tønde, som jeg bruger til at redde tørt ler.Og forresten er det også en rigtig god idé at have en solid (træ)kasse med hjul til hhv. aviser og blade.

Tørret ler indeholder kvartspartikler, så derfor bør al rengøring efter lerarbejde foretages med våde klude. Jeg var for nylig på et super godt sikkerhedskursus hos Silica Nordic, hvor vi blev anbefalet at bruge en forstøver før rengøringen for at sikre os, at det tørre støv ikke blev hvirvlet op. Husk også at få indkøbt en støvsuger med HEPAfilter til rengøring og åbn vinduerne mens I støvsuger efter lerarbejde.

Hvis du bruger aviser som underlag til lerarbejde, skal de også smides ud bagefter – mens lerresterne stadig er fugtige.

————————————————–

Det blev et langt indlæg! Jeg er ikke kommet rundt om alle materialerne i lokalet, men forhåbentlig om de vigtigste. Spørg, hvis der er andet du gerne vil vide – eller bidrag med et godt råd, hvis du har fundet på noget genialt …

De bedste hilsner – og god fornøjelse med arbejdet

Billedkunst –årsplan for 1.klasse

$
0
0

Desværre har 1.klasse jo kun 1 ugentlig billedkunst-lektion de fleste steder, og det sætter selvfølgelig grænser for hvor meget man kan nå. Nederst i indlægget tilføjer jeg ekstra projekter til jer, der er heldige at have mere tid…

Selvom FFmålene ikke er obligatoriske længere, har jeg medtaget dem, for at du kan se, at planerne når godt omkring det ungerne skal lære i de første to år. Årsplanen for 1.klasse finder du her – der følger en for de øvrige årgange. 

Mine planer indeholder som regel ikke så mange forløb, fordi de går i dybden, og kvalitet tager tid.

Tegneforløb

Hver gang jeg får et nyt billedkunsthold, starter jeg altid med et struktureret tegnekursus. Det giver det bedste fundament.

I kurset lærer de vigtige teknikker – bl.a. at opdele et motiv i mindre dele (tegnealfabetet) og overlapningsteknikken. 

Her på bloggen kan du finde mit oprindelige tegnekursus ved at søge på “Hvordan lærer man at tegne”. Der er 5 indlæg …. men jeg vil råde dig til i stedet at købe mit hæfte med tegnekurset. Det er meget forbedret i forhold til kurset på bloggen, og desuden får du en håndfuld kopiark, der træner eleverne i teknikkerne.

Du kan læse om mit tegnekursus mange steder på bloggen – bl.a. her.

Hæftet med undervisningsmaterialet finder du her.

Ofte varer tegnekurset indtil jul, fordi det indeholder flere små forløb, der træner de grundlæggende billedkunstfærdigheder. Måske burde jeg heller ikke kalde det for et tegnekursus, men nærmere et introduktionskursus, for der er også et lille collageforløb.

Forslag til læringsmål:

  • Jeg kan nævne elementerne i formalfabetet
  • Jeg kan opdele enkle motiver i formalfabetet
  • Jeg ved hvad overlapning er
  • Jeg kan tegne en ting foran en anden med overlapnings-teknikken
  • Jeg kan lave en collage
  • Jeg kan tale med om kompositionen af en collage

 

Tukaner

Jeg følger ofte tegnekurset op af et  enkelt tegneforløb – det kan f.eks. være tukaner – det er altid et hit at male dem! Skønne farvestrålende fugle med masser af personlighed.

Du kan læse om forløbet flere steder på min blog – bl.a. her.

Undervisningsmateriale kan du finde her.

Jeg har også brugt panda-forløbet og søpapegøje-forløbet på samme måde.

Forslag til læringsmål:

  • Jeg kan tegne en tukan efter guidet tegning
  • Jeg kan blande farver, så de bliver mere spændende at se på
  • Jeg kan udstille min tegning og præsentere den

 

Japanske kirsebærtræer malet på iPad

Børnene skal lære at fremstille digitale billeder. Hvis du har iPads til rådighed, er det fantastisk at fortsætte med et lille forløb med guidet tegning på dem.

Min skole har ikke iPads, men jeg har tidligere lånt nogle på CFU og suppleret med børnenes egne – så plejer jeg at kunne sammensætte et halvt klassesæt, så børnene kan arbejde i par.

I hæftet viser jeg trin for trin, hvordan man tegner et japansk kirsebærtræ i den gratis app Brushes Redux. Gennem forløbet lærer børnene hvordan man arbejder i lag, hvordan man ændrer penslen, hvordan man skifter farve og ændrer gennemskinnelighed (transparens). 

Du finder undervisningsmaterialet her.

 

Forslag til læringsmål:

  • Jeg kan kan tegne en digital tegning i flere lag
  • Jeg kan forklare, hvad lag er
  • Jeg kan ændre farve og penseltype i Brushes Redux

 

Fugle – sølvpapirsskulptur

Sølvpapir og tape er fantastiske materialer til at lave skulpturer. Første klasse kan lave nogle fine fugle.

Jeg har skrevet om projektet her (dog gennemført af 5.klasse, som “forprojekt” til FuglFønix-skulpturer).

Forslag til læringsmål:

  • Jeg kan fremstille en sølvpapir/tape-skulptur
  • Jeg kan præsentere min skulptur 

 

Eventyrlige slotte

Der er masser af fantasi og farveglæde i dette projekt. Det velstrukturerede forløb hjælper dem til at få succes med billederne.

Du kan læse om projektet her.

Undervisningsmaterialet finder du her.

 

Forslag til læringsmål:

  • Jeg kan tegne et eventyrslot ud fra min fantasi
  • Jeg kan bruge forskellige materialer i min tegning

Med disse 5 forløb og de 5 forløb jeg har planlagt til 2.klasse, når man alle FFMerne.

Men man kunne også arbejde med:

 

Glade katte inspireret af Rosina Wachtmeister

 

 Det er et forløb alle ungerne elsker. I hæftet er der kopiark, hvor børnene kan øve sig i at tegne katte på Wachtmeister-måden.

Der er også ark, hvor de øver forskellige baggrunde inden de skal beslutte, hvilken baggrund, de selv vil male.

Du kan læse om forløbet flere steder på bloggen – bl.a. her.

Undervisningsmaterialet finder du her.

Forslag til læringsmål:

  • Jeg kan genkende Rosina Wachtmeisters kattebilleder
  • Jeg kan tegne og male et katte-billede i hendes stil

Fuglereder tegnet med pastel eller Neocolor

Børnene skal lære at tegne med mange forskellige slags redskaber. I dette projekt tager vi fat på de dejlige pasteller (soft pastels).

Børnene bliver guidet gennem optegningen af en koloristisk fuglerede. De lærer om forskellige teknikker – hvornår er det smart at bruge siden af pastellen, og hvornår skal man bruge spidsen?

Du finder inspirationshæftet med trin-for-trin-vejledning her.

Forslag til læringsmål:

  • Jeg kan tegne en fuglerede
  • Jeg kan fortælle om pasteller og kan bruge dem på forskellige måder

 

Popart inspireret af Wayne Thiebaud

Mmmm… dette projekt er både lækkert og lærerigt! 

Børnene lærer at blande lækre lyse farvenuancer. 

Samtidig kan du benytte anledningen til at fortælle om popkunsten.

Børnene har først lavet hver deres billede. Bagefter har jeg kopieret malerierne og så har vi samlet dem til et stort lækkert fællesbillede.

Du kan læse om forløbet her.

Undervisningsmaterialet finder du her.

Forslag til læringsmål:

  • Jeg kan blande lyse farver
  • Jeg kan male et billede af en lagkage
  • Jeg kan give eksempler på et popart-kunst

Der er også flere skønne dessertprojekter egnet til første klasse i Is, dessert og tyggegummimaskine … hvis du altså kan tåle så mange visuelle kalorier …

 

 

 

 

 

 

Håber det var til en hjælp ….

Kreative hilsner fra

PS – Brug Min Egen Bog flittigt

Når jeg får en ny klasse, køber jeg også altid en “egen bog” til dem. Det kan være enten en gammel kasseret bog eller en ny med blanke (ikke for tynde) sider. 

Du kan læse mere om “Min egen Bog” her

 

 

 

PPS – Brug FruBs luksuskalender til din planlægning – der får du både dato, ugenummer og kalender skrevet ind + alle de ressourceark i den mængde du har brug for.

Billedkunst –årsplan for 2.klasse

$
0
0

2.klasse er et skønt klassetrin! Du har sandsynligvis haft ungerne et år, og fået lært dem nogle grundlæggende teknikker – nu skal der bare følges op på festen – oven i købet med to ugentlige lektioner!

Her er mit bud på en årsplan i billedkunst til 2.klasse. Som jeg skrev under indlægget med årsplanen til 1.klasse, bliver alle FFMere dækket ind, hvis man følger planerne – Selvom de ikke er obligatoriske mere, har jeg medtaget dem for at vise, at du kommer fint omkring alt det børnene skal lære i billedkunst i de første år.

Planen indeholder ikke mindre end 2 af mine populære basis-forløb – nemlig blyantstegningkurset og akvarel-kurset, som giver børnene et godt fundament for at arbejde med de forskellige teknikker … og så gør det jo ikke noget, at det er “pakket ind” som søde Nemo-fiskebilleder og lækre ispinde.

Mine planer er meget løst pakkede, så du har mulighed for at fylde andre projekter ind – enten fordi du bliver inspireret undervejs, eller fordi du har dine egne gode forløb. 

Nederst i indlægget i dag, er der forslag til forløb du enten kan tilføje eller bytte nogle af de andre forløb ud med.

 Blue Dog – parafraser

Hvis du har fulgt mig lidt tid, ved du at jeg ELSKER dette forløb og kalder det en klassiker!

Det er et fantastisk forløb, fordi du får nogle indholdsrige billedsamtaler ud fra George Rodrigues billeder, og derefter skal børnene lave deres egne versioner.

Hæftet er redigeret her i 2022 bl.a. med flere noter til billedsamtaler.

Selvom man giver det samme oplæg, bliver billederne bare SÅ forskellige, fordi børnene altid får så mange af deres egne gode idéer puttet ind. 

Du kan læse om forløbet her og her og finde undervisningsmaterialer her.

Forslag til læringsmål:

  • Jeg kan genkende et Blue Dog billede
  • Jeg kan fortælle om nogle af George Rodrigues Blue Dog billeder
  • Jeg kan tegne Blue Dog på min egen måde
  • Jeg kan fortælle om mit billede

Uhyggelige frottage-dyr

Et sjovt forløb som eleverne ELSKER!

Først fortæller du om hvordan frottage-teknikken opstod for omkring 100 år siden en regnvejrsdag på et hotelværelse, og derefter er børnene på struktur-jagt.

Billederne af de uhyggelige dyr er lavet som frottage-collage.

Du finder beskrivelsen af forløbet her:

Forslag til læringsmål:

  • Jeg ved, hvordan man laver frottagetryk og kan forklare det
  • Jeg kan lave et dyr i collage-frottage
  • Jeg kan nævne nogle ting, der får billedet til at se uhyggeligt ud
  • Jeg kan fortælle hvordan frottage-teknikken blev opfundet.

Akvarelkursus

Jeg har kun brugt forløbet nogle gange, men jeg er ret sikker på, at det bliver en klassiker i min undervisning.

Akvarel er et fantastisk materiale, men for at kunne bruge farverne optimalt, har børnene brug for at lære nogle grundlæggende teknikker.

I dette forløb laver vi en del af de traditionelle øvelser, men her er de forklædt som billeder af lækre is.

Hvis du køber hæftet får du desuden adgang til en række undervisningsvideoer du kan bruge direkte i klassen. Det er en kæmpe fordel, for på den måde kan hele klassen se de små detaljer.

Forslag til læringsmål:

  • Jeg kan blande både transparente og (næsten) dækkende farver med akvarel
  • Jeg ved hvordan man kan gengive en hvid farve
  • Jeg kender teknikkerne vådt-i-vådt og vådt-på-tørt
  • Jeg har prøvet “løft farve af-teknikken”
  • Jeg ved hvordan man maler med en waterbrush

Monsterkrukker

Fine, skæve og skøre monsterkrukker inspireret af James DeRosso.

Børnene starter med at tegne en skitse af deres krukke – efter at have fået at vide, at man ikke kan “bestemme” alt over leret.

Krukkerne kan laves enten med pølse- eller plademetoden. Derefter skal den laves så “skør” som muligt.

Til sidst skal krukkerne fotograferes og billedet skal beskæres.

Læs om projektet her.

Forslag til læringsmål:

  • Jeg kan lave en monsterkrukke
  • Jeg ved, hvordan man sammenføjer lerformer
  • Jeg kan fortælle om min krukke
  • Jeg kan være med til at lave en fællesudstilling, hvor vi skriver om vores krukker
  • Jeg kan fotografere og beskære billeder digitalt

Blyantstegning

Alle ejer en blyant, så når vi underviser om blyantstegning, giver vi børnene noget, de kan bruge resten af livet.

I hæftet viser jeg også, hvordan man laver sin egen tegnestub – så godt som gratis.

Der er øvelser og derefter skal børnene tegne klovnefisk.

Jeg bliver altid lidt overrasket, når jeg ser, hvor flotte billeder de små elever får lavet.

Du kan læse mere om forløbet her.

Hæftet er revideret her i 2022 med flere reference-billeder og tydeligere tegneguides.

 

Forslag til læringsmål:

  • Jeg ved hvad en blyants hårdhed er, og jeg kan forklare det.
  • Jeg ved, hvornår jeg skal bruge f.eks. en 6B og en 2B blyant
  • Jeg kan få en blyant til at give forskellige nuancer

Det var mit bud på årsplanen, men I når sikkert mere.

Her er et par bud på andre projekter, man kan fylde ind i årsplanen. (Men du kan finde mange flere her på bloggen).

 

Giraf

Tegn skønne dyr, der stråler af personlighed. Optegningen er lidt sværere end f.eks. tukaner og pandaer, men en gennemsnitlig 2.klasse kan sagtens klare den.

Du guider optegningen af giraffen efter tegneguiden, og bagefter bestemmer børnene omgivelserne og farveholdningen….

I hæftet kan du se eksempler på giraffer malet med blyant, farveblyant og Neocolor. Der er både naturalistiske og koloristiske udgaver – så der er masser af inspiration til eleverne.

Læs om projektet her

Du får hæftet med undervisningsmaterialet helt GRATIS her.

Forslag til læringsmål:

  • Jeg kan tegne en giraf efter guidet tegning
  • Jeg kan finde på en baggrund til billedet
  • Jeg kan udstille mit girafbillede og fortælle om det
  • Jeg kan blande farver i mit billede

 

Fyrtårn

Mange er lidt i tvivl om, hvordan man skal strukturere et maleforløb i indskolingen.

Her får du et eksemplarisk forløb, der gav malerier så smukke, at jeg næsten ikke kunne nænne at sende dem med børnene hjem.

Du kan bl.a. læse om forløbet her og finde inspirationshæftet her.

Du kan også vælge at arbejde med påfugle-forløbet, hvor børnene først maler en påfugl med neocolor/farveblyant og derefter guider du dem igennem et maleri med våde farver.

 

Forslag til læringsmål:

  • Jeg kan male et fyrtårn
  • Jeg ved, hvordan man blander sekundærfarver
  • Jeg kan blande farver både på paletten og på lærredet

Du kan også vælge at arbejde med påfugle-forløbet, hvor børnene først maler en påfugl med neocolor/farveblyant og derefter guider du dem igennem et maleri med våde farver.

 

Birketræer

Et fint lille akvarelprojekt med birketræer i efterårs- og vinterfarver.

Du kan læse om forløbet her.

Forslag til læringsmål:

  • Jeg kan male et landskabsbillede
  • Jeg kan blande akvarel-farver
  • Jeg kan udstille mit billede og fortælle om det

 

Se det summer

Et lille fint projekt til foråret eller forsommeren. Billederne bliver lavet som små collager.

Baggrunden er malet med pastel, og i hæftet er der nogle øvetegninger, der hjælper børnene med at få styr på teknikkerne.

Guldsmedene er malet for sig selv med Neocolor, klippet ud og derefter limet på.

Du kan læse om projektet her og finde undervisningsmaterialet her.

Forslag til læringsmål:

  • Jeg kender til forskellige tegneredskabers udtryksmuligheder
  • Jeg kan nævne fordele og ulemper ved forskellige tegneredskaber
  • Jeg kan udstille mit billede og fortælle om det.

 

Kamel-billeder

Tegn charmerende billeder af kameler.

Igen et lidt sværere motiv, men der kommer altid en flok søde personlige dyr ud af det.

Efter optegningen bestemmer børnene baggrunden. I hæftet er der en lille håndfuld forslag, så alle eleverne kan føle sig trygge.

Du kan læse om projektet her.

Undervisningsmaterialet kan du få fat på her.

Forslag til læringsmål:

  • Jeg kan tegne en kamel efter guidet tegning
  • Jeg kan finde på en baggrund til billedet
  • Jeg kan udstille mit billede og fortælle om det
  • Jeg kan blande farver i mit billede

Snemænd i pastel

Det er spændende at introducere 2.klasse for pastel, og hvis du ikke har prøvet det, synes jeg du skulle prøve det!

Der er 3 forskellige forløb du kan vælge imellem i hæftet – afhængig af klassens niveau: en enkelt snemand, et vinterbillede eller et sjovt og skørt snemandsbillede, hvor snemændene leger.

Gennem forløbet lærer eleverne både om pastel som materiale og om billedopbygning i forgrund, mellemgrund og baggrund.

Du kan læse om projektet her og finde undervisningsmaterialer her.

Forslag til læringsmål:

  • Jeg kan male en snemand med pastelkridt
  • Jeg kan nævne nogle fordele og ulemper ved at male med pastelkridt i forhold til Neocolor
  • Jeg ved, hvad baggrund og forgrund er
  • Jeg kan fortælle om mit maleri
  • Jeg kan forklare, hvorfor jeg har brugt f.eks. lilla/blå i sneen

Det var alt for denne gang – jeg vender snart tilbage med en plan for resten af klassetrinnene.

Kreative hilsner 

Link til årsplan for 1.klasse

Der kommer årsplaner for de øvrige klassetrin de kommende dage

PS – Brug Min Egen Bog flittigt

Når jeg får en ny klasse, køber jeg også altid en “egen bog” til dem. Det kan være enten en gammel kasseret bog eller en ny med blanke (ikke for tynde) sider. 

Du kan læse mere om “Min egen Bog” her

 

 

PPS – Brug FruBs luksus-lærerkalender til din planlægning – der får du både dato, ugenummer og kalender skrevet ind + alle de ressourceark i den mængde du har brug for.

 

Billedkunst –årsplan for 3.klasse

$
0
0

Hvis du har haft børnene i de to første år, er det nu du kan nyde frugten af al dit grundlæggende arbejde. Børnene kan MEGET mere, når de kommer i 3.

Hvis du ikke har haft dem før, anbefaler jeg, at du laver en hurtig version af det strukturerede tegnekursus.

Her kommer min version af 3.klasses årsplan. Planen er luftig, så du kan tilføje flere emner – enten dem du tidligere har haft succes med eller nye projekter. Nederst i dagens indlæg kommer jeg med en håndfuld forslag, du kan plukke af, men du kan også tjekke forslagene nederst i planen for 2.klasse eller den, der kommer fra 4.klasse

Land Art

Lav et oplæg om Land Art og hiv ungerne med udenfor. Et kort, men sjovt forløb om forgængelig kunst.

Husk at fotografere værkerne.

Du kan læse om vores forløb her.

 

Forslag til læringsmål:

  • Jeg kan nævne eksempler på forgængelig kunst
  • Jeg kan lave land art – kunst
  • Jeg kan fotografere med telefon/tablet eller lign.

Collager inspireret af Picasso og Braque

Det var de to herrer, der opfandt collagen, så hvad er mere relevant end at gå dertil, hvor det hele startede.

Børnene skal starte med at lave iagttagelses-tegninger af guitarer.

De skal også analysere nogle af de originale guitar-collager, og derefter skal de selv i gang.

Du kan læse om forløbet her og her, og finde undervisningsmaterialer her. I hæftet får du desuden masser af collageark i de rigtige farver – lige til at printe, så du ikke skal have besvær med at lede efter det.

Forslag til læringsmål:

  • Jeg kan forklare, hvad en collage er
  • Jeg kan genkende kubistiske elementer i Picasso og Braques collager
  • Jeg kan lave en collage

 

Portrætforløb

Det er altid skønt at male portrætter med børn! Det er også en god anledning til at tale om det smukke, der er i ethvert menneske.

Jeg kan godt lide at kopiere børnenes tegninger, når de har fået tegnet portrætterne, og derefter lade dem male dem med forskellige materialer.

Du kan læse om forløbet flere steder har på bloggen, for det er et forløb, jeg elsker.

Du finder det bl.a. her og du kan finde undervisningsmaterialet her (optegningen gjort enklere) og her (om at bruge forskellige materialer til farvelægningen.)

Forslag til læringsmål:

  • Jeg kan fortælle om ansigtets proportioner
  • Jeg kan tegne og male et selvportræt
  • Jeg kan nævne fordele og ulemper ved at bruge Neocolor i forhold til pastel

 

Snirkelkrukker

Coil pots with glaze - www.FruBilledkunst.dkEt fantastisk forløb! Lad fantasien få frit løb, eller læg et tema ind over. Der er f.eks. mange gode havdyr-eksempler på nettet, hvis du søger på crazy coil pot.

Du finder en detaljeret vejledning her på min blog.

Du kan enten lade børnene tegne skitser først, eller bare lade dem fabulere mens de arbejder – jeg gør altid det sidste i dette projekt, fordi eleverne er gode til at inspirere hinanden undervejs.

Hvis I tager fotos af krukkerne, kan I lave en digital udstilling – gerne med tekst eller speak til ….

Forslag til læringsmål:

  • Jeg kan lave en snirkelkrukke
  • Jeg ved, hvordan man sammenføjer lerelementer
  • Evt. Jeg kan lave en digital udstilling

Hollandske tulipanmarker

I dette forløb kommer I  både omkring perspektivtegning, maleri og lidt kunsthistorie … og får de skønneste malerier.

Du finder undervisningsmaterialet her.

Forslag til læringsmål:

  • Jeg kan tegne et billede med et forsvindingspunkt
  • Jeg kan blande farver
  • Jeg kender forskellige maleteknikker (vådt i vådt, duppe …)

Da Vinci-forløb om kløvertegning

Et lille fint forløb om at få øje på skønheden i det nære. Børnene skal lære om kløvere og tegne dem som Leonardo da Vinci gjorde ved at kombinere tekst og tegning.

Forløbet er oplagt at bruge tværfagligt sammen med natur og teknologi.

Desuden har du mulighed for at komme mere ind på kunsthistorie (renæssancen).

Forslag til læringsmål:

  • Jeg kan skildre forskellige kløverarter
  • Jeg kan vise og forklare forskelle med arterne ud fra mit færdige produkt
  • Jeg kender til renæssancekunst og kan fortælle kort om Leonardo da Vinci

Det var mit forslag til årsplanen. Neden for finder du et par idéer, du kan supplere med, hvis du har lyst. Der er mange flere idéer på bloggen.

Du kan øverst søge på klassetrinnet, men de fleste forløb kan sagtens laves på andre klassetrin end jeg har lavet dem på ….

Snemænd i pastel

Fint lille vinterforløb, hvor børnene maler med pastel. Der er 2 versioner af forløbet, så hvis du har en udfordrende klasse, kan du vælge et af de nemmere.

Du kan også følge op med snemænd om natten – et herligt fantasisprudlende forløb.

Undervisningsmaterialet finder du her.

 

Forslag til læringsmål:

  • Jeg kan male en snemand i et landskab
  • Jeg kan lægge skygger på tegningen

Hunde i farver

Mal skønne kulørte hundebilleder inspireret af NewYork-kunstneren Linda Cheng.

En hel moderne tilgang til maleriet.

Undervisningsmateriale til hunde i farver

Forslag til læringsmål:

  • Jeg kan genkende Linda Chengs malestil og fortælle om nogle karakteristika
  • Jeg kan male et kulørt hundebillede

Pingviner

Et meget populært projekt!

Mal pingvinbilleder med Neocolor. I hæftet er der en guidet tegning af den første pingvin og mini-hæfter, der viser, hvordan man tegner flere pingviner. Man kommer også ind på den svære øvelse – at male hvidt med kulører.

Undervejs kan man også få rigtig mange gode samtaler om billedkompositionen – hvordan får man et billede i balance?

Undervisningshæfte

Forslag til læringsmål:

  • Jeg kan tegne et velafbalanceret pingvinbillede
  • Jeg kan lægge skygge på tegningen

Kreative hilsner 

 

 

Link til årsplan for 1.klasse

Link til årsplan for 2.klasse

PS jeg vil stadig meget gerne slå et slag for at du bruger “Min egen bog” til ekstra-arbejde, bundne opgaver og noter gennem årene.

Læs mere om Min egen bog.

 

 

 

PPS – Brug FruBs luksus-lærerkalender til din planlægning – der får du både dato, ugenummer og kalender skrevet ind + alle de ressourceark i den mængde du har brug for.

Billedkunst –årsplan for 4.klasse

$
0
0

4.klasse er et specielt klassetrin – ungerne er nu på mellemtrinnet og måske har der været lærerskift – også i billedkunst.

Jeg begynder derfor årsplanen med et meget struktureret forløb, som gør det nemt at gå i gang, men du kunne også begynde med tegnekurset – det gør jeg næsten altid, hvis jeg får en ny klasse. Når jeg bruger det i 4.klasse, kører jeg det bare hurtigere igennem…

Derudover indeholder planen også et ret stort, men meget varieret arkitekturforløb, et iPad-forløb med maleri, et skønt tegneforløb og et lille maleforløb.

 

OP ART FORLØB

Op Art (Optical Art) er popartens lillesøster. Det er kunst, der leget med øjet.

Start med at se på billeder af “Op Arten moder”: Bridget Riley. Hun har brugt den klare grafiske sort-hvid kontrast i de fleste af sine billeder.

Tal om hvordan der er bevægelse i billederne.

I kan også se på billeder af Viktor Vaserely – også kaldet “Op Artens fader”, og tale om hans billeder. De er mere kulørte.

Derefter skal børnene selv i gang med at male op art. Her på bloggen har jeg en hel håndfuld små projekter, som du kan vælge mellem. Du skal nok ikke lave dem alle – det bliver for mange.

Her er en oversigt over alle de små projekter i forløbet.

Hvis du har mod på mere op art, kan du fortsætte forløbet med at lave gif-filer af et op art billede. Det er et forløb som tiltrækker de computerglade. Bagefter skal børnene lave en QRkode der henviser til deres billede….

I mit hæfte er der vejledninger du kan printe til eleverne. De er skrevet så eleverne selv kan følge dem, så du ikke behøver at være teknisk ekspert selv .

Du kan læse om forløbet her

Her finder du undervisningsvejledningen til sidste del af projektet

Forslag til læringsmål:

  • Jeg kan genkende op art billeder
  • Jeg kan forklare, hvordan man kan bruge lys og skygge til at forstærke “pop up” effekten
  • Jeg kan tegne et motiv med “pop up” – effekt
  • Jeg kan redigere et fotografi
  • Jeg kan fremstille en gif-fil
  • Jeg kan lave en udstilling med digitale indslag
  • Jeg kan lave en QRhenvisning til mit gif-billede.

 

ARKITEKTUR PÅ MANGE MÅDER

Eleverne starter med at tale om bygninger ud fra en byvandring – enten lokalt eller virtuelt. Derefter skal de tegne byhuse, som senere kan udbygges til rummelige collager, linoleumstryk og til sidst omsættes til smukke lerrelieffer.

Du kan få rigtig meget hjælp til forløbet i mine to hæfter. I det første kommer jeg med forslag til en google-maps-byvandring i København. Jeg har skrevet forslag til de ting man kan tale om ved de enkelte bygninger. Der er et opgaveark, så du kan tjekke at eleverne har forstået begreberne.

Dernæst har jeg lavet nogle grundskabeloner til at tegne byhuse efter, så I slipper for al forholdsregningen. Desuden rummer tips til at udbygge tegningen til en collage.

I det andet hæfte forklarer jeg, hvordan man kan omsætte tegningen til et linoleumssnit, og hvordan man derefter kan lave smukke fællesbilleder.

Til sidst er der vejledning i at omsætte tegningen til et smukt relief.

Du kan bl.a. læse om forløbet her og her.

Du finder hæfte 1 (med optegning og collage-del) her, og hæfte 2 (med linoleumstryk og lerrelief) her.

Forslag til læringsmål:

  • Jeg kender nogle arkitektoniske udtryk og kan forklare, hvad de betyder
  • Jeg kan tegne et byhus med flere etager
  • Jeg kan udvide min tegning til en rummelig collage
  • Jeg ved, hvordan man laver et godt linoleumstryk, og har lavet mindst 3 gode tryk
  • Jeg kan fremstille et lerrelief med arkitektur-elementer

 

ANTILOPER

Antiloperne er en fin tegneudfording for 4.klasse, uden at blive for svær. Samtidig giver de snoede horn masser af mulighed til at tale om hvordan man kan bruge lys og skygge i sine tegninger/malerier til at skabe en effekt.

I mit hæfte er der trin-for-trin vejledning til optegningen og forslag til at arbejde med farvelære, når det smukke motiv skal farvelægges – enten i naturalistiske eller koloristiske farver.

Forslag til læringsmål:

  • Jeg kan tegne en antilope
  • Jeg kan begrunde mit farvevalg
  • Jeg kan bruge lys og skygge til at forstærke min tegning

 

IPAD-MALERI – HOCKNEY-PARAFRASER

Hvis du har iPads til rådighed, er det oplagt at inddrage dem i undervisningen – ellers må du (ligesom jeg) klare dig med at låne dig frem. 

Mit hæfte indeholder 3 forløb, og i 4.klasse vil jeg foreslå det, der handler om at lave parafraser ud fra David Hockneys blomsterbilleder.

Jeg strukturerer det sådan, at eleverne først laver deres egen udgave af et af Hockneys værker, dernæst kan de bruge det de har lært til at arbejde videre og lave deres eget billede. Mine elever arbejder i par, da jeg ikke har mulighed for at låne så mange iPads.

….. og jo, du kan godt undervise i iPad-maleri, selvom du ikke selv er nogen “haj” til teknik. Jeg har lavet en del af undervisningen som selvstudium for børnene, så du kan kopiere arbejdshæfterne direkte fra mit undervisning-hæfte, og lade dem hjælpe hinanden 🙂

Forslag til læringsmål:

  • Jeg kan forklare fordelene ved at arbejde med flere lag i et billede
  • Jeg kan arbejde med flere lag i et billede
  • Jeg kan vælge en velegnet pensel i Brushes Redux
  • Jeg kan male et digitalt maleri

 

RUNDETÅRN

Et skønt og festligt forløb 🙂

Eleverne skal først se på Robert Delaunays billeder af Eiffeltårnet, og tale om hvordan han har valgt farver, der er langt fra de naturlige.

Bagefter skal de selv male et koloristisk billede af vores eget Rundetårn. De guides gennem optegningen, og derefter slippes de løs. Vi har brugt akvarel, pastel og en smule farveblyant til billederne.

Du kan bl.a. læse om forløbet her og her.

Undervisningsmaterialet finder du her.

Forslag til læringsmål:

  • Jeg kan tegne Rundetårn
  • Jeg kan male et koloristisk billede inspireret af Robert Delaunay

 

Her slutter min årsplan for 4.klasse … men du kunne også tilføje nogle af disse forløb.

 

Memes / citater om billedkunst

Et kort forløb der udover en reflektion af billedkunst-faget, rummer digital fotografering, billedbehandling og fremstilling af en digital collage i flere lag.

Du kan læse om forløbet her.

 

Forslag til læringsmål:

  • Jeg kan redigere et digitalt billede
  • Jeg har en viden om balance i et billede
  • Jeg kan lave et billedkunst-meme/ visuelt citat

 

Fugl Fønix

Lav skulpturer i sølvpapir og tape. 

Du kan læse om forløbet her og her. Eleverne har i grupper lavet skulpturer af Fugl Fønix.

Jeg har ikke lavet noget inspirationshæfte om teknikken (endnu), men du kan eksperimentere dig frem sammen med eleverne.

Skulpturarbejdet er ikke formuleret i de små (vejledende) delmål, men i beskrivelsen for området (obligatorisk område) står:

Eleverne skal arbejde med at skabe en skulptur, en tredimensionel genstand, der har betydning for mennesker uden at have en praktisk funktion. 

Forslag til læringsmål:

  • Jeg kan samarbejde om at fremstille en sølvpapirs-skulptur
  • Jeg kan fortælle om Fugl Fønix og derudfra beskrive gruppens skulpturvalg

Da Vinci-forløb om kløvertegning

Hvis du ikke tidligere har brugt DaVinci-forløbet om kløver, er det godt at bruge i 4.klasse. Det er et lille fint forløb om at få øje på skønheden i det nære. Børnene skal lære om kløvere og tegne dem som Leonardo da Vinci gjorde ved at kombinere tekst og tegning.

Forløbet er oplagt at bruge tværfagligt sammen med natur og teknologi.

Desuden har du mulighed for at komme mere ind på kunsthistorie (renæssancen).

Forslag til læringsmål:

  • Jeg kan skildre forskellige kløverarter
  • Jeg kan vise og forklare forskelle med arterne ud fra mit færdige produkt
  • Jeg kender til renæssancekunst og kan fortælle kort om Leonardo da Vinci

——-

Det var alt for denne gang. Jeg håber, du har fundet inspiration til din egen plan. Del gerne indlægget med kollegaer, der kunne have glæde af det.

Her kan du finde mine andre planer:

Der følger planer for 5.klasse, 6. klasse og valghold i 7. og 8.klasse i den kommende tid.

Kreative hilsner 

PS Jeg opfordrer stadig til at klassen bruger deres egen bog som logbog, som ekstrabog og til at samle eksperimenter

PPS – Brug FruBs luksuskalender til din planlægning – der får du både dato, ugenummer og kalender skrevet ind + alle de ressourceark i den mængde du har brug for.

 

Billedkunst –årsplan i 5.klasse

$
0
0

Når eleverne kommer i 5.klasse, kan man får alvor udfordre dem!

Desværre er det vejledende timetal halveret i 5.klasse, så det kan være svært at nå alt det man gerne vil, og af samme grund har jeg kun sat 4 projekter ind i planen. Der er dog – som altid – gode forslag til hvad du kan supplere med nederst i indlægget.

 

Opstillinger med inspiration fra Wilhelm Lundstrøm

Mal parafraser af Wilhlem Lundstrøms kendte og ikoniske opstillinger.

Du kan se lidt fra vores forløb her.

Forløbet giver dig også mulighed for at komme omkring kunsthistorien. Hvis du har brug for mere viden om kubismen, kan du finde det sammen med et kort slide-show her.

I undervisningshæftet får du trin-for-trin vejledning til at guide børnene i optegningen af 3 forskellige opstillinger – lige til at gå til ….

Forslag til læringsmål:

  • Jeg kan genkende Vilhelm Lundstrøms opstillinger
  • Jeg kan fortælle, hvad der er specielt for hans opstillinger
  • Jeg kan male en opstilling inspireret af Vilhelm Lundstrøm

Fotoalfabetet

Et fint fotoprojekt, hvor børnene virkelig oplever, at det er en god idé at løfte i flok.

Alfabetets bogstaver fordeles mellem børnene, der derefter skal ud for at finde bogstavet i deres nærmiljø. Eleverne skal til sidst danne ord ud af den fælles billedbank.

Læs om projektet her.

Du kan finde undervisningsmaterialet her.

Jeg er i gang med at skrive en ny udgave af hæftet, som i stedet for Microsoft Publisher bruger det gratis Google Slides. 

Forslag til læringsmål:

  • Jeg kan beskære et foto
  • Jeg kan redigere et foto
  • Jeg kan uploade et foto til klassens billedbank (f.eks. i Dropbox, google drev…)
  • Jeg kan downloade fra klassens billedbank

 

Tapeskulpturer

Tapeskulpturer er opsigtsvækkende og imponerende – uanset om du vælger “bare” at lave en lille håndskulptur eller en “full size” skulptur med diverse kreativt tilbehør.

Det er desuden overkommeligt i pris og sviner kun en lille procentdel af, hvad gips gør.

Se billeder af Jenkins vilde tapeskulpturer og bliv inspireret til at lave forrygende installationskunst.

Forslag til læringsmål:

  • Jeg kan lave en tapeskulptur
  • Jeg kan forklare hvad en tapeskulptur er og hvordan den bliver fremstillet
  • Jeg kan deltage i kulturprojekter

Lær perspektivtegning

Mit perspektiv-forløb er delt op i 4 dele med stigende sværhedsgrad. Først en fotoudfordring, dernæst to øve-billeder og til sidst skal børnene tegne et værelse med et forsvindingspunkt.

Hvis du ikke føler dig tryg ved at skulle undervise i perspektivtegning, kan alle disse forløb faktisk klares med kopiarkene. Der er ganske lidt forberedelse tilbage til dig.

Du kan læse om projektet her.

Undervisningsmaterialet finder du her.

Forslag til læringsmål:

  • Jeg kan forklare, hvad et forsvindingspunkt er
  • Jeg kan bruge perspektivtegning til at få dybde ind i et billede

Til sidst en håndfuld idéer du kan supplere med, hvis du har tid og lyst:

Portrætter fra gamle dage

En alternativ måde at arbejde med portrætter på – at give dem et gammeldags look. I hæftet er der masser af kopiark, så eleverne kan lære at tegne “gammeldags” tøj og lave frisurer der passer til.

 

Du kan læse om forløbet her.

Undervisningshæftet med masser af kopisider finder du her.

Forslag til læringsmål:

  • Jeg kan tegne et portræt
  • Jeg kan farvelægge med valørfarver
  • Jeg kan tegne forskellige frisurer og klædedragter

Rundetårn

Skønt farverigt billede af Rundetårn. Måske et samarbejde med historie om Christian IV?

Billederne er inspireret af den spændende franske maler Robert Delaunay. Han malede adskillige malerier af Eiffeltårnet (Det har jeg også lavet et hæfte om), men dette projekt er en dansk pendant.

Forløbet er også på planen for 4.klasse, men hvis du ikke har brugt det der, er det oplagt at bruge det i 5.klasse. Udover dansk historie kan du også komme ind på fauvismen – en skøn kulørt periode af kunsthistorien.

Du kan læse lidt om projektet her, og her kan du finde undervisningsmateriale med trin-for-trin vejledning til optegningen.

Forslag til læringsmål:

  • Jeg kan tegne Rundetårn
  • Jeg kan male det i fauvistiske stil (med meget kulørte farver)

Antiloper

Umiddelbart ser det måske svært ud at tegne antiloper, men med de udførlige trin-for-trin-beskrivelser, er det lige til at gå til. Samtidig er det er super flot forløb, der kan drejes i enten en naturalistisk eller en koloristisk retning – en perfekt udfordring for en 5.klasse, hvis du ikke har brugt forløbet i 4.klasse, hvor jeg har skrevet det på årsplanen.

Læs om forløbet her og se flere flotte billeder. Hæftet kan du læse om her.

Forslag til læringsmål:

  • Jeg kan tegne en antilope
  • Jeg kan få hornene til at se snoede ud ved at lave lys og skygge
  • Jeg kan argumentere for mit farvevalg

Lerraslere

Et kort forløb (2 gange) hvor eleverne lærer at forme en lerkugle med små lerperler indeni, kuglen rasler, når den er brændt.

I forløbet lærer eleverne flere teknikker – bl.a. jydepotte-metoden, trimning og glitning. Forløbet er super som indledning til et lerprojekt, da eleverne lærer noget om lerets muligheder (og begrænsninger) … men kan også bruges som en lille lækkerbidsken – f.eks. til årets sidste timer.

Ingen FFM’ere desværre – forløbet er mest hygge og teknik-indlæring.

Læringsmål: 

  • Jeg kan forklare og demonstrere, hvad jydepottemetoden er
  • Jeg kan forklare og demonstrere hvordan man trimmer og glitter en lerfigur

 

Her kan du finde mine andre planer:

God arbejdslyst.

Venlig hilsen

PS Husk fortsat med at bruge Min egen bog

PPS – Brug FruBs luksuskalender til din planlægning – der får du både dato, ugenummer og kalender skrevet ind + alle de ressourceark i den mængde du har brug for.

 

Billedkunst –årsplan i 6.klasse

$
0
0

6.klasse er et helt specielt billedkunst år – nemlig elevernes sidste obligatoriske år. Samtidig er eleverne blevet så store, at man virkelig kan kræve noget kvalitet af deres arbejde.

Desværre er der jo kun én vejledende lektion om ugen – jeg kunne sagtens bruge mere tid, og det kræver god organisation at nå det man gerne vil hver gang. 

Jeg har i mine tidligere planer for 6.klasse været meget visionær og haft både “Vaskebjørne i linoleumssnit” og et lerforløb med. Det har jeg slettet denne gang. Jeg prøvede at arbejde med ler i min 5.klasse, men når man kun har én lektion ad gangen, bliver det svært at gennemføre. Jeg sætter dog forløbene ned som forslag under stregen til dig, der enten har nogle hele dage eller kan sammenlægge nogle timer, for det er virkelig gode forløb.

Jeg har – ligesom i planen for 5.klasse – kun lagt 4 projekter ind i planen, men der er selvfølgelig mere du kan supplere med / vælge imellem nederst i indlægget.

 

Ekspressionisme

Det er spændende at arbejde med ekspressionisme, for hvordan tegner man egentlig sine følelser?

Forløbet fletter praktiske øvelser sammen med kunsthistorien, når eleverne til sidst skal tegne deres egen parafrase af et af Franz Marc’ berømte billeder: Blaues Pferd I eller Blaues Pferd II.

Mine elever kunne selv vælge om de ville male med Neocolor eller pastel (suppleret med en sort neocolor til konturerne). 

Du kan læse om forløbet her og her. Billederne er fra en gang jeg brugte forløbet i 3. og 5.klasse, men jeg synes, at det passer rigtig godt i 6.klasse – lige før valgfagseleverne begynder at arbejde mere seriøst med kunsthistorien.

Du kan finde undervisningsmaterialet her.

Forslag til læringsmål:

  • Jeg kan fortælle om følelserne i mine billeder
  • Jeg kan gætte kvalificeret på en følelse i andres billeder
  • Jeg har kendskab til ekspressionismen
  • Jeg kan lave en parafrase af Franz Marc hestebilleder

Sigtemåling

Sigtemåling er et værdifuld redskab, når man skal tegne et motiv. 

I dette forløb præsenteres eleverne først for nogle træningsøvelser, og derefter skal de tegne en blyantstegning ud fra et fotografi.

Det er en fordel hvis eleverne tidligere har arbejdet med blyantstegning, så de har en grundviden om blyanters hårdheder og ved hvordan man fremstiller og bruger en tegnestub. Hvis de ikke har det, er det en god idé at starte med det som en kort introduktion.

Forløbet her peger hen på den seriøsitet der er i valgfaget, så hvis du har en meget livlig klasse, kan du evt. vælge et nemmere forløb eller nøjes med de første dele af forløbet.

Du kan læse om forløbet her.

Selve undervisningsforløbet om sigtemåling kan du finde her.

Forslag til læringsmål:

  • Jeg kan måle en vinkel ved hjælp af vinkeluret
  • Jeg kan gengive en vinkel ved hjælp af vinkeluret
  • Jeg kan tilføre lys og skygge til min tegning
  • Jeg kan bruge perspektiv og sigtemåling til at opnå dybde i min tegning

 

Et stykke kage – pop art

Da både “sigtemåling” og “dyr i sort og hvid” er forløb, der kræver stor koncentration, har jeg lagt et skønt lille pop art-forløb ind.

Måske har børnene tidligere stiftet bekendtskab med Wayne Thiebauds skønne kagebilleder …  Jeg vil foreslå, at eleverne i 6.klasse maler et kagestykke. Brug pastel (som på eksemplet her) eller neocolor – begge dele er smukt!

Du kan læse om forløbet her.

Du kan finde undervisningsforløbet her.

Forslag til læringsmål:

  • Jeg kan genkende pop art-billeder
  • Jeg kan fortælle om pop art-billeder
  • Jeg kan tegne en parafrase på Thiebauds kagebilleder
  • Jeg har en viden om lys og skygge i billeder og hvordan det påvirker farverne
  • Jeg kan præsentere mit værk 

Dyr i sort og hvid

En del elever stopper med at tegne efter 6.klasse, fordi de bliver utilfredse med deres egen formåen og får store krav til at billederne skal LIGNE.

Derfor har jeg indføjet et valør-projekt, hvor eleverne tegner dyr i sort og hvid efter kvadreringsmetoden. Jeg har nu lavet projektet med 3-4 hold og så godt som alle får fantastiske billeder ud af det.

Det er vigtigt at du skaffer hvide og sorte farveblyanter af god kvalitet til projektet!

Du kan bl.a. læse om projektet her.

Du kan også indføje lidt kunsthistorie og fortælle om kvadreringsmetoden og vise nogle af de kendte kunstnere, der har benyttet metoden (bl.a. M.C. Escher, Leonardo Da Vinci, Albrecht Durer, Degas og Van Gogh)

Du finder vejledning og 30 smukke fotos til at arbejde ud fra her.

Som ekstraarbejde til de hurtige kan du lade dem lave plancher, der forklarer kvadreringsmetoden.

Her slutter min årsplan for 6.klasse … men du kunne også tilføje nogle af disse forløb.

Op Art, gif og Qr

En gang imellem har man bare brug for et godt struktureret forløb i 6.klasse, når hormonerne danser rundt i klassen.

Hvis du ikke tidligere har brugt Op Art-forløbet – gerne med gif/QR-udvidelsen, er det rigtig godt til det formål (forløbet indgår i min årsplan for 4.klasse)

Forløbet indeholder også noget interessant kunsthistorie.

Vejledning til op art billederne kan du finde her på bloggen

Hvis du gerne vil lave den digitale overbygning, finder du vejledning her.

Forslag til læringsmål:

  • Jeg kan genkende op art billeder
  • Jeg kan forklare, hvordan man kan bruge lys og skygge til at forstærke “pop up” effekten
  • Jeg kan tegne et motiv med “pop up” – effekt
  • Jeg kan redigere et fotografi
  • Jeg kan fremstille en gif-fil
  • Jeg kan lave en udstilling med digitale indslag
  • Jeg kan lave en QRhenvisning til mit gif-billede.

 

Vaskebjørne i linoleumssnit

Vaskebjørne er skønne og charmerende og fantastiske motiver til linoleumstryk. Tegn dem gerne først, så eleverne har helt styr på formerne.

Læs om projektet her. … dog kun den malede udgave.

Du kan finde undervisningsmaterialet her.  Der er vejledning i hvordan man tegner vaskebjørnene og idéer til farvelægningen. Linoleumssnittet er kort beskrevet.

Bagefter kan du overveje et linoleumssnit mere med et selvvalgt motiv / tema.

Forslag til læringsmål:

  • Jeg kan lave et linoleumssnit
  • Jeg ved, hvordan man laver et godt aftryk (tilpas mængde sværte)
  • Jeg har lavet mindst 3 gode tryk

 

Et rigt menneske

En forsmag på valgholdets tema-arbejdsform.

Projektet indledes med en snak om hvad der egentlig gør et menneske rigt. Derefter skal eleverne med sgrafitto fremstille mønter, der repræsenterer værdierne.

Derefter skal de lave en smuk lerpung til værdimønterne. 

I undervisningsmaterialet er der vejledning og mønster til at lave pungen, som derefter samles og dekoreres efter den enkelte elevs ønske.

Til sidst vil det være oplagt at lave en udstilling, hvor eleverne præsenterer deres samlede værker (pung og mønter). Præsentationen kan enten være mundtlig eller som en kort beskrivelse.

Du finder en yderligere beskrivelse af forløbet her.

Forslag til læringsmål:

  • Jeg kan finde symboler, der udtrykker mine værdier
  • Jeg behersker sgrafitto-metoden
  • Jeg kan lave en lerpung efter plademetoden
  • Jeg kan udstille og præsentere mit billedprojekt.

 

Mangler du mere inspiration

Hvis du mangler flere idéer, så kan du kigge dig omkring her på bloggen.

Pluk også gerne idéer fra andre klassetrin – for meget kan bruges på flere klassetrin.

Jeg har f.eks. arbejdet med projektet Et rigt menneske både i 2.-3.klasse og på valgholdet. Selvfølgelig bliver kvaliteten af produkterne forskellige, og man kan stille væsentlig flere krav til større elever, men temaet er fællesmenneskeligt og derfor velegnet for begge aldersgrupper.

Du finder mine årsplaner til de øvrige årgange her:

1.klasse   2.klasse   3.klasse   4.klasse   5.klasse

De bedste hilsener

PS – Brug FruBs luksuskalender til din planlægning – der får du både dato, ugenummer og kalender skrevet ind + alle de ressourceark i den mængde du har brug for.


Billedkunst valgfag –årsplan for 7.klasse

$
0
0

Jeg ELSKER at undervise på mine valgfag! Det er fantastisk at se, hvordan eleverne udvikler sig – både menneskeligt og kunstnerisk – gennem de to år.

Det er SUPER vigtigt at få lagt rammerne fast fra starten. Eftersom snak og kreativitet forgår i hver sin hjernehalvdel, er det – efter min mening – vigtigt at holde timerne så stille som muligt. I mit lokale må de gerne høre musik i hørebøffer mens de arbejder, men jeg prøver at undgå hyggesnak – ikke fordi jeg elsker at være en skrap lærer, men fordi jeg simpelthen kan se, at værkerne bliver så meget bedre og stærkere, når eleverne kan danne deres egne “bobler” af koncentration.

Der er ikke så mange forløb på min årsplan. Det skyldes at mine forløb er grundige og ofte bygget op af flere små underforløb. Jeg lægger meget vægt på kvaliteten af arbejdet – og kvalitet tager nu engang den tid det tager … 

Min plan kort:

  • Iagttagelsesforløb / introduktion til faget
  • Fotokursus
  • Fotorealistisk blyantstegning
  • Kunsthistorie med opgaver undervejs
  • Surrealistisk foto/tegne-forløb – Fantastiske filtre

Vi vil altså efter det første år have arbejdet grundigt med 2 udtryksformer og en kombination af dem. Den opmærksomme læser vil måske bemærke, at vi kun arbejder med med flade billeder det første år. Grunden til det er, at jeg skal opbevare værkerne indtil prøven, så af praktiske grunde – for ikke at optage for meget opbevaringsplads – vælger jeg at arbejde med skulpturer i 8.klasse.

Undervisningsbeskrivelsen

Jeg har valgt at sætte undervisningsbeskrivelsen ind som forløbsbeskrivelse. På den måde kan du både danne dig et overblik over forløbene og copy-paste beskrivelsen, hvis du bruger forløbet.

Jeg vil foreslå dig at skrive undervisningsbeskrivelsen gennem hele forløbet, så den ikke hænger til sidst. Det giver også et godt overblik for dine elever. Hvis du bruger min digitale logbog, er der allerede sat skemaer ind til det ….

Logbog

Husk også at bruge logbog undervejs. Det hjælper eleverne med at dokumentere deres udvikling og dig med at forstå deres billedkunst-tankegang, så du lettere kan guide dem.

Jeg vil igen anbefale min digitale logbog, som har rigtig mange fordele i forhold til de fysiske logbøger, jeg tidligere har brugt – jeg indsætter link til en lille video om den, så du kan se, hvad jeg mener – klik på billedet eller den blå tekst….

Iagttagelsesforløb – Introforløb

Forløbet er kort – 1-2 gange, og er primært for at sætte en ramme om undervisningen og lære eleverne om logbogens vigtighed.

Jeg vil anbefale at du samtidig at du introducerer logbogen, og tager en snak med dem om formålet med den. Logbogen skal jo både samle indtrykkene for eleven og samtidig formidle den udvikling de er igennem. Hvis du bruger min digitale logbog, er sketchnoten allerede sat ind, så du kan tale ud fra den.

I logbogen er også oversigten over prøven, som jeg altid starter introduktionen med – jeg synes at det er vigtigt, at eleverne fra starten ved, at de skal lægge et godt arbejde i deres opgaver, fordi de skal bruge dem til prøven.

Hvis du brugen en anden slags logbog, kan du gratis hente mine sketchnotes til logbogen og prøven hos BubbleMinds.

  Du kan finde undervisningsvejledning til forløbet her.

Fotokursus

Den hurtigste genvej til få erfaring med at skabe billeder er at bruge fotografering. Tilmed har (næsten) alle eleverne værktøjet på sig hele tiden. Det giver både træning i motivvalg og fokus på komposition. Derudover bliver eleverne trænede i at redigere billeder, og i flere af mine projekter, bruger de egne fotos som billedreferencer.

Jeg har en enkelt gang været ude for en elev, der ikke havde mobiltelefon, men det kan løses ved at eleven enten får lov til at bruge sin mors/fars mobil hjemme til at tage billeder og redigere dem, eller at eleven arbejder sammen med en ven på holdet.

Forløbet er tænkt som sideløbende med forløb 1 og 3 –  de fleste gange bruger jeg ca. 20-30 ud af de 90 minutter vi har sammen. Derfor tager forløbet omkring 14-15 gange.

Du kan finde mine noter til forløbet i dette hæfte:

Fotorealistisk blyantstegning (tema: Hjem)

Dette forløb spænder også over en hel del tid – faktisk indtil juleferien, men det er et meget grundlæggende forløb. Dels skal eleverne lære at “iagttage” i stedet for bare “at se”, dels skal de lære vigtigheden af valør. For en del elever vil det også være nyt, at der skal arbejdes så seriøst og lang tid med deres billeder.

Jeg foreslår, at du lader dem sætte et mål for hvad de skal nå hver gang – det lærer dem at forvalte deres tid bedre – en kompetence de også for brug for, når de skal lave deres værk til prøven.

Forløbet er beskrevet i dette hæfte

 

Grafik – gel-print (tema: hverdag)

Gelprint er et nyt emne på min årsplan, men jeg er ret begejstret for det! Det er en sjov og legende måde at arbejde med grafik/monoprint på, og det er væsentlig hurtigere end f.eks. linoleumstryk.

Mit forløb begynder med en masse eksperimenter og slutter med et forløb, hvor eleverne skal tænke over nogle af alle de ting de tager for givet i hverdagen.

Jeg er godt i gang med at skrive nogle hæfter om gel-tryk, men de er endnu ikke færdige. Jeg er dog ret sikker på, at de kommer senest i efteråret, så du kan sagtens sætte forløbet på din årsplan og købe gel-pladerne. Du vil IKKE fortryde det!

 

Kunsthistorie

Tidligere har jeg kun fortalt eleverne kunsthistorie i forbindelse med projekter, men denne gang har jeg besluttet mig for at give dem et samlet overblik. Jeg prøvede at undersøge markedet men fandt meget få materialer tilegnet folkeskolens ældste klasser …. så derfor er jeg selv gået i gang. Jeg har foreløbig lavet hæfter fra renæssancen til pop art, som du kan finde her.

I hvert hæfte har jeg gennemgået perioden og lavet et par læsesider og en sketchnote til eleverne. Derudover har jeg lavet nogle slides til at tale ud fra (med lærernoter til dig) og nogle opgaver.

I hæfterne er der også små opgaver, som giver en bedre forståelse for de forskellige perioder. Desuden skal eleverne lave en hurtig digital collage af periodens værker.

 

Fantastiske filtre

Forløbet er inspireret af Ben Heines værker, der er ganske populære på nettet. Her sættes virkelighed og fantasi sammen på en sjov eftertænksom måde.

Jeg har tidligere brugt forløbet som online-undervisning grundet corona, men ser frem til at bruge det i den “rigtige” undervisning, hvor jeg også bedre kan hjælpe eleverne med de udfordringer, der kommer undervejs.Du kan finde forløbet beskrevet i detaljer her.

 

Årsplanen for 8.klasse kommer på et tidspunkt i morgen.

Du kan også finde årsplaner for 1.klasse   2.klasse   3.klasse   4.klasse   5.klasse   6.klasse her på FruBilledkunst.

Glædelig sommer

PS – Brug FruBs luksus-lærerkalender til din planlægning – der får du både dato, ugenummer og kalender skrevet ind + alle de ressourceark du har brug for – i den mængde du har brug for.

 

 

Billedkunst valgfag –årsplan for 8.klasse

$
0
0

Som jeg skrev i årsplanen for 7.klasse, vælger jeg at lægge projekter med rummelige værker i 8.klasse af hensyn til den tid jeg skal opbevare værkerne før prøven. Planen indeholder kun 4 forløb, da selve prøvedelen jo tager en hel del tid.

Min plan kort:

  • Store problemer og tryllestøv – maleri og lerbeholder
  • Det største i livet – collagebog (multimodalt projekt)
  • Det drømmer jeg om at gøre – tapeskulptur
  • En vigtig sag – Plakater inspireret af Arnoldi

I min plan for 7.klasse arbejdede vi med tegning og digitale billeder (2 udtryksformer), og i 8.klasse arbejdes med maleri, skulptur og collage (3 udtryksformer). Kravet er mindst 4, der skal indeholde plane, rummelige og digitale værker – DONE!

Undervisningsbeskrivelsen

Jeg har valgt at sætte undervisningsbeskrivelsen ind som forløbsbeskrivelse. På den måde kan du både danne dig et overblik over forløbene og copy-paste beskrivelsen, hvis du bruger forløbet.

Jeg vil igen slå et slag for at du får skrevet undervisningsbeskrivelsen undervejs. Dels slipper du for en masse arbejde lige før prøven, dels giver det et godt overblik både for dig og eleverne. Og husk at sende beskrivelsen med (sammen med elevprodukterne), hvis nogle af dine elever flytter undervejs – din kollega på den modtagende skole vil takke dig for det!

Logbog

Husk også at bruge logbog undervejs. Det hjælper eleverne med at dokumentere deres udvikling og dig med at forstå deres billedkunst-tankegang, så du lettere kan guide dem.

Jeg vil igen anbefale min digitale logbog, som har rigtig mange fordele i forhold til de fysiske logbøger, jeg tidligere har brugt – jeg indsætter link til en lille video om den, så du kan se, hvad jeg mener – klik på billedet eller den blå tekst….

 

Store problemer og tryllestøv

Som jeg skrev i årsplanen for 7.klasse, vælger jeg at lægge projekter med rummelige værker i 8.klasse af hensyn til den tid jeg skal opbevare værkerne før prøven. 

Dette forløb var et af dem, som mange elever nævnte som det bedste! Det består egentlig af 2 forløb der hænger sammen. Først skal eleverne vise et problem, de ville ønske de kunne afskaffe, og derefter skal de forstille sig, at de får et tryllepulver, der kan gøre det. Dette pulver skal naturligvis have en passende krukke, der afspejler virkningen. Det skal afspejles i udformningen.

En lille note 

Jeg har prøvet forløbet et par gange og været meget glad for det – og jeg vil helt sikkert lave det fremover i 8.klasse igen, for det giver nogle gode snakke og stærke billeder, men denne gang kan jeg desværre ikke sætte det på min egen plan, da jeg har brugt forløbet med en del af eleverne tidligere. I år vil jeg derfor lave et tilsvarende projekt, der både kommer til at indeholde en lerbeholder og nogle malerier. 

Til gengæld er jeg snart færdig med at skrive hæftet om forløbet.

 

Det vigtigste i livet – billedbog i collage

Et skønt forløb, hvor corona desværre spiste afslutningen, da jeg brugte det sidste gang. Jeg GLÆDER mig til at prøve hele forløbet igennem, men vi fik nogle virkelig gode billedsamtaler undervejs og der var nogle lovende værker undervejs.

Jeg planlægger at skrive et hæfte om dette forløb også – men her er altså ingen tidshorisont. Håber alligevel forløbet kan inspirere dig.

 

Det drømmer jeg om at gøre – Tapeskulptur 

 

En vigtig sag

Jeg er i gang med at skrive en ny version af min plakatbog – denne gang med brug af computere/chromebooks eftersom vi ikke har iPads på min skole. Desuden er det nye projekt tilpasset lidt ældre elever – men du kan stadig bruge mit tidligere hæfte…

Det var det! Så der der årsplaner for 1.-8.klasse … 

Hav en god og kreativ sommer

PS – Brug FruBs luksus-lærerkalender til din planlægning – der får du både dato, ugenummer og kalender skrevet ind + alle de ressourceark du har brug for –  i den mængde du har brug for.

Revideret hæfte: Fotoalfabetet

$
0
0

Fotoalfabetet er en fantastisk måde at arbejde med fotografering. Her lærer eleverne både mere om deres (mobil)kamera og hvordan man redigerer billederne. 

I 2014 udgav jeg et hæfte med forløbet, men tiden er gået siden da! I foråret havde jeg min skønne 5.klasse i gang med forløbet, og i den forbindelse opdaterede jeg arbejdsgangen. I mit oprindelige hæfte brugte vi iPads jeg havde lånt på cfu og programmet Microsoft Publisher, som dengang lå på de computere, der var i vores IT-lokale.

Denne gang har eleverne brugt deres egne telefoner og vi har samlet ordbillederne i Slides på børnenes chromebooks (men kunne lige så godt have gjort det i PowerPoint, hvis vores kommune havde valgt Microsoft-løsningerne).

 

Det er derfor nærmere en nyskrivning af hæftet end en revidering…

Til gengæld er forløbet blevet meget lettere at gå til, så flere kan få glæde af det. 

For at gøre det lettere for dig som underviser, har jeg desuden tilføjet en PowerPoint/Slide til din gennemgang og en du kan dele med eleverne, hvor der er links til rammer til ordbilleder med 3-10 bogstaver.

Hvis du har købt hæftet tidligere gennem BubbleMinds, kan du nu downloade det nye hæfte ganske gratis på “din hylde” der. 

Har du ikke prøvet forløbet før, kan jeg kun anbefale dig at få fat i hæftet og komme i gang. 

God fornøjelse

 

 

NYT hæfte i serien “Kort kunsthistorie”

$
0
0

Kender du serien Kort kunsthistorie

Oprindeligt var idéen at skrive et enkelt hæfte, hvor jeg kort gennemgik kunsthistorien…. Men, men, men …

  • Jeg ville jo også gerne have gode billedeksempler med – med lærernoter, for at give dig mere baggrundsviden til din gennemgang …
  • Jeg ville også gerne have nogle pædagogiske opgaver med til hver periode, for vi som lærere ved jo, at så husker eleverne bedre …
  • Jeg ville også gerne lave en sketchnote til hver periode – det er så meget mere effektivt og hurtigt at se noter som tegninger …
  • Jeg ville også gerne have en kort elev-tekst til hver periode, som samlede de vigtigste fakta…

Alt i alt blev løsningen en serie af hæfter. Den er planlagt til at være på 13 hæfter, men jeg begyndte med nr. 3: Renæssancen, og har skrevet indtil nr. 11: Pop Art og Op art.

Nu er nr. 2 endelig blevet færdig. Den handler om en spændende og farverig periode i kunsten: Middelalderen.

Link til Afdelingslicens og Personlig licens 

Selvom jeg oprindelig kun havde tænkt serien til valgfags-undervisningen, har jeg brugt dele af den i min undervisning på mellemtrinnet også. 

Sidste år arbejdede min daværende 4.klasse i kristendomskundskab med kirkehistorie, og i den forbindelse malede de kalkmalerier i billedkunst med selvblandede farver – resultatet kan du se her:. 

I hæftet kan du læse mere om forløbet, som let kan tilpasses andre klassetrin. 

Jeg håber I vil tage godt imod hæftet – og tak for al den gode respons, jeg har fået på de andre hæfter i serien.

Kreative hilsner fra

 

Fauvisme og kubisme i fjerde

$
0
0

4.klasse er altså et dejligt klassetrin. De har lært meget gennem indskolingen, og kaster sig gerne ud i projekterne.

Her er vi gået i gang med et forløb med rødder i kunsthistorien. Oprindeligt havde jeg kun forestillet mig at bruge tidslinjen fra min korte kunsthistorie til valgholdene, men jeg inddrager den oftere og oftere i den øvrige billedkunstlektioner.

 

Dette forløb er inspireret af Delaunays skildringer af Eiffeltårnet. Dem malede han i øvrigt en hel serie af. De fleste billeder fra serien er malet mellem 1909 og 1912, men jeg synes at de meget kulørte udgaver han malede i 1922-1926 er meget mere inspirerende. 

Dalaunay var meget inspireret af kubismen, og derfor kan man i nogle af hans værker se, at baggrunden har mange geometriske former. Inspirationen til de kulørte farver kom fra fauvismen, som var en slags fransk ekspressionisme. Fauves betyder “de vilde” på fransk.  

Jeg guidede eleverne gennem optegningen. Især det med vinduernes størrelse og placering har de fleste børn brug for lidt hjælp til. Det gør jeg bl.a. med spørgsmål som: “Hvorfor bliver vinduerne mindre og mindre længere oppe på tårnet?”

Efter optegningen har eleverne malet tårnene med akvarel og farveblyant. Konturerne blev trukket op med sort tus.

Egentlig kunne jeg sagtens have stoppet der, men klassen arbejdede super godt, så jeg valgte at børnene fik lov til at intensivere farverne med et lag pastel. Især i baggrunden får det farverne til at “gløde”.

Jeg håber du er blevet inspireret af indlægget. Hvis du får lyst til at gøre det efter, kan du hente meget mere vejledning i mit inspirationshæfte.

Kreative hilsner fra

Viewing all 583 articles
Browse latest View live