Quantcast
Channel: FruBilledkunst
Viewing all articles
Browse latest Browse all 574

Frottage: Kunsthistorie og fantasi

$
0
0

Hvad gemmer der sig under bordet, inde i væggen eller på trappen?
Det har 2. klasse fundet ud af med frottage! Denne enkle, men fængende teknik har forvandlet billedkunstlokalet til et laboratorium for uhyggelige dyr og skjulte teksturer.
Læs med og se 🙂

Frottage betyder gnide og teknikken har en interessant plads i kunsthistorien, især inden for surrealismen.

Den tyske kunstner Max Ernst sad i 1920’erne i sit hotelværelse. Udenfor regnede det. Max Ernst sad og så ned på trægulvet, og så fik han en enkel men genial idé. Ved at gnide blyant på papir over forskellige teksturer, kunne han frembringe overraskende mønstre.


Måske har du prøvet teknikken ved at lægge mønter under et papir og gnide enten med en farve eller en blyant. Da jeg var barn brugte vi mønterne til at lege købmand.

Max Ernst brugte frottage-teknikken til at skabe mystiske og drømmeagtige værker – helt i tråd med surrealismen.

I 2.klasse fortalte jeg lidt om Max Ernst og demonstrerede hvordan man laver et gnide-tryk. Bagefter sendte jeg eleverne ud på tekstur-jagt med kopipapir og en sort Neocolor.
Efter kort tid samlede jeg de begejstrede elever, og de fik lov til at dele gode “fund”.

Derefter fik de endnu en tur rundt for at fylde nye sider med mønstre.

Gangen efter talte vi lidt om, hvad der gør et væsen uhyggeligt.
Ofte er der dele, der ligner andre dyr – måske spidse ulve-tænder, måske drage-takker, måske et skarpt næb eller skarpe klør …

Derefter gik børnene i gang med at klippe og pusle deres dyr sammen. Jeg anbefalede dem at begynde med en stor kantet form og bygge videre derfra.

De fik først limstift, når de var færdige med at pusle, for det sker ofte, at man får lyst til at flytte noget eller udskifte en del med en anden.

Da væsenet var samlet, fik eleverne en sort neocolor til at tegne de vigtigste – og mest uhyggelige detaljer op.
I denne fase skal der også tilføjes detaljer som skræmmende øjne, spidse pigge og skarpe klør.

Min introduktion var, at figurerne skulle være uhyggelige, men vi har nogle rigtig sjove runde plader i gulvet, som var meget tiltrækkende – du kan se dem i flere af billederne.

Hvis du gerne vil holde fast i det skræmmende tema, skal du råde børnene til at begrænse de runde former så meget så muligt, for kantede er simpelthen mere uhyggelige!

For mig var det vigtigste dog, at de fik lavet nogle væsener med karakter – også selvom de blev mere venlige end det var tænkt i oplægget.

Som udgangspunkt skulle væsenerne laves i sort og hvid, men i detaljefacen, fik de lov til at tilføje andre farver, hvis det kunne gøre billedet mere stemningsfuldt – det var der nogle der valgte.

Til sidst har vi arbejdet med baggrunden. Først når den er på plads, synes jeg billedet kommer til at se helt “færdigt” ud.

Vi talte om hvordan man kan lede blikket ind til figuren ved at gøre kanterne lidt mørkere. Det giver samtidig en smuk afslutning på værket.

Jeg er ret begejstret for at bruge bølgepap til denne fase. Det er så råt og hårdt og alligevel så neutralt, at det ikke tager fokus fra figuren.

Til sidst har jeg lamineret billederne. Det er altid en god idé at laminere collager lavet af børn, for der er som regel nogle papir-lapper, der ikke er limet helt ud til kanten, og det ville jo være ærgerligt, hvis fx et horn faldt af.

Lamineringen beskytter også børn og vægge mod afsmitning af farven … og på en eller anden måde synes jeg også, at det ser lidt mere “i glas og ramme-agtigt” ud.

Jeg håber du har fået lyst til at lave dette sjove projekt.
Det kan både bruges i indskolingen og i første halvdel af mellemtrinnet.
Vi brugte 3-4 moduler på det.

Kreative hilsner

PS Husk du kan komme med på et kreativt og fagligt inspirationskursus den 4.juni 2025 kl 9-15, hvis du har mulighed for at komme til Kgs. Lyngby.
Læs mere og tilmeld dig på dette link:

The post Frottage: Kunsthistorie og fantasi first appeared on FruBilledkunst.


Viewing all articles
Browse latest Browse all 574

Trending Articles


Grand galla med gull og glitter


Psykiater Tonny Westergaard


Jav Uncensored - Tokyo-Hot n1002 Miyu Kitagawa


Moriya Suwako (Touhou)


BRODERET KLOKKESTRENG MED ORDSPROG 14 X 135 CM.


Naruto Shippuden Episode 471 Subtitle Indonesia


Fin gl. teske i sølv - 2 tårnet - stemplet


Kaffefilterholder fra Knabstrup


Anders Agger i Herstedvester


Onkel Joakims Lykkemønt *3 stk* *** Perfekt Stand ***


Sælges: Coral Beta/Flat (Højttaler-enheder)


Starwars landspeeder 7110


NMB48 – Durian Shounen (Dance Version) [2015.07.15]


Le bonheur | question de l'autre


Scope.dk som agent?


Akemi Homura & Kaname Madoka (Puella Magi Madoka Magica)


Tidemands taffel-marmelade julen1934+julen 1937+julen 1938.


Re: KZUBR MIG/MMA 300 zamena tranzistora


Analyse 0 mundtlig eksamen


DIY - Hæklet bil og flyvemaskine