Hvad har AI med billedkunst at gøre?

Lad os begynde at se på historien. Der har mange gange været sammenstød mellem kunsten og teknikken.

Camera Obscura og Camera Lucida

Camera Obscura er et meget gammelt tegne-hjælps-redskab, der er udviklet over tid. Det består af en mørk kasse/ mørkt rum med et lille bitte lysåbning, der peger mod motivet man vil male. Når lyset kommer gennem hullet, vil det vise motivet på den bagerste del af kassen. Det er bl.a. beskrevet af Leonardo da Vinci, men er betydelig ældre.

Camera Lucida blev oprindelig opfundet i 1674, men senere forbedret i 1807 af W.H. Wollaston. Et camera lucida er en “dims” med et prisme i. Når man ser ind i prismet, kan man se motivet foran sig og tegnepapiret på samme tid. Det hjælper kunstneren til at tegne præcise proportioner og korrekt perspektiv. Camera lucida er et nemmere redskab at bruge end camera obscura, da det ikke vejer så meget og ikke kræver så meget lys.

Begge opfindelser var fantastiske opdagelse for kunsten! Ikke som erstatning for hvad de kunne selv, men som en hjælp. Det var dog ikke en hjælp kunstnerne reklamerede med at de brugte…

En af Englands mest kendte kunstnere David Hockney har skrevet en bog om disse tidlige tegne-hjælpe-redskaber: Secret Knowledge- Rediscovering the lost techniques of the Old Masters. Indrømmet – jeg har ikke læst bogen, men jeg har set alle de youtube videoer jeg har kunnet finde, hvor han forklarer hvad han har opdaget.
Her er en af dem:

Fotografiet

Da fotografiet blev udviklet for omkring 200 år siden, blev det af nogle set som en trussel mod kunsten. Nu kunne man gengive fx et portræt langt hurtigere og billigere end en kunstner kunne male det.

Det tog dog ikke særlig lang tid før kunstnerne tog teknikken til sig som et male-hjælpe-redskab. Ved at have et fotografi kunne man fastholde det motiv, man ville male.

Nogle kunstnere bruger også fotografier til at projektere over på deres lærred, så de kan tegne alle detaljer helt præcist af.

Når jeg har billedkunst i skolen bruger vi det ofte, når der skal tegnes op på lærreder. Det er en fantastisk hjælp til at få placeret motivet bedst muligt og få proportionerne korrekte. Det erstatter ikke traditionel tegneundervisning, men er en hjælp i bestemte situationer.

AI – kunstig intelligens

AI i kunsten

Jeg ser AI som en moderne parallel til tidligere tiders tekniske hjælpemidler. AI kan hjælpe med at udvikle idéer, komme med forslag til kompositioner, farver og strukturer, som jeg måske ikke engang havde tænkt på. Men det er vigtigt at understrege, at det stadig er kunstneren, der træffer de kritiske valg – vælger hvilke elementer, der skal bruges, og hvilke der skal forkastes.

Jeg er fx i gang med et maleri af en pige, der sætter nelliker i en appelsin. Det er ud fra et fotografi jeg selv har taget for en del år siden. Men jeg var ikke tilfreds med baggrunden, og derfor spurgte jeg AI om et råd … Præcis som jeg ville have spurgt en anden kunstner om et råd. Måske ville jeg gøre som kunstneren foreslog, måske ville jeg tage nogle elementer eller måske ville jeg afvise det hele og arbejde videre med at få en anden idé.

Jeg ser AI som en sparringspartner der altid er til rådighed. Nogle gange giver den bedre råd end andre – men sådan er det jo også med kunstner-venner.

Endnu har jeg dog kun brugt AI hjemme – ikke i skolen, men det er nok et spørgsmål om tid.

AI som illustrator

Når jeg maler billeder, bruger jeg altså AI som en sparringspartner. Nogle gange bruger jeg dog også AI billeder direkte – som i eksemplet øverst. Det gør jeg, når jeg har brug for en hurtig illustration. I eksemplet øverst brugte jeg det til relativt hurtigt at lave en beskrivelse af et kursus.

Alternativ kunne jeg have filmet mig selv og fortalt om kurset. Det ville have været nogenlunde det samme – jeg synes bare, at det var sjovere og mere iøjnefaldende med AI-billederne. Er det kunst? Nej, det synes jeg ikke, men det var heller ikke formålet.

Jeg er også matematikvejleder og er i gang med at udarbejde et materiale om hvordan man hjemme kan lave sjove matematiske aktiviteter, der styrker børnenes matematiske udvikling. Her bruger jeg også AI til at lave illustrationer – nogle steder til at underbygge forklaringerne, andre steder blot som blikfang.

Her ser du to af billederne – På det første sidder dyrene og tegner en tesselation. (Det kunne AI i øvrigt ikke finde ud af, så det er mig, der har tegnet det på papiret og sat det ind oven på AI-billedet)...

På det øverste billede – det om kurset – har jeg også sat et rigtigt værk oven på AI-billedet.

Her bruger jeg altså AI til at lave illustrationer. Kunne jeg ikke have tegnet dem selv? Tjo … det kunne jeg måske, men her er formålet ikke, at det skal være “kunst”.

Konklusion

Så nej, jeg skammer mig ikke, og jeg synes kreativiteten fejler noget, fordi man bruger AI (som det i øvrigt kræver både træning og kreativitet at få til at gøre det man ønsker).

Jeg synes vi lever i en spændende tid! Jeg ser AI som en parallel til fotografiet og Camera Lucida – et teknisk hjælpemiddel. Jeg ser AI som en mulighed for at udvide min kunstneriske horisont uden at miste min personlige stil som kunstner.

Som illustrator synes jeg AI giver mig mulighed for at lave gode illustrationer, der passer til det jeg vil vise. Ofte ville alternativet være at låne andre billeder på nettet, men de passer sjældent helt så godt.

Men det er helt ok for mig, at ikke alle er enige. AI findes, og det bliver vi nødt til at forholde os til – både i billedkunst og i alle andre fag i skolen. Uanset hvad, tror jeg ikke vi som billedkunstlærere kan stampe mod brodden.

Jeg vil også gerne debattere det, så længe det foregår i en ordentlig tone og med gode argumenter – hurtige unuancerede statements giver jeg ikke meget for.

De bedste hilsner

PS jeg planlægger senere at udgive mine matematik-hjemme-materialer – (med søde AI-illustrationer), så du kan få fat i dem, hvis du er interesseret.

The post Hvad har AI med billedkunst at gøre? first appeared on FruBilledkunst.