Jeg har brugt noget tid på at finde en god boks til mine nye pastelkridt – og fundet den perfekte! – En Heilman pastel box i backpack-størrelsen …
Problemet er bare, at den dels har en lidt pebret pris, og dels at den kun forhandles i USA, så med porto, told og moms bliver den helt uopnåelig … suk. Gid jeg selv kunne lidt mere med sav og tommelstok …
Er der nogle af jer andre, der maler med pasteller i fritiden? – Og i så fald, hvilke bokse bruger I, og hvor har I fundet dem? Det ser nemlig ud til, at markedet i Danmark er “ikke-eksisterende” og at det er temmelig svært at få et “åbn-op” model fra vores nabolande. Jeg prøvede at bestille en skuffemodel i Sweitz, men de sendte ikke ud af landet. Så prøvede jeg i Tyskland, der kun ville sende den, hvis jeg købte for mere end 150 Euro … I England har jeg også kun kunnet finde “skuffemodeller”.
Hermed er idéen til en niche-produktion/forhandling i Danmark givet videre … og skriv gerne mig op på listen over mulige købere
The post Suk … pasteldrømme appeared first on FruBilledkunst.