
Min svigermor skal flytte i noget mindre, så derfor er hun i gang med at sortere sine sager. Hendes nye lejlighed er dejlig lys med mange store vinduer – men ulempen er så, at man ikke kan have så meget på væggene.
Derfor fik vi lov til at tage det fine lille billede af Hanne Bach med hjem. Billedet har inspireret mig til et fabulerende farveblyantsprojekt, som jeg har brugt flere gang …. selvom det efterhånden er længe siden – nu får jeg helt lyst til at bruge det igen!
Min svigerfar fik billedet da han gik på pension. Da jeg så billedet, blev jeg straks inspireret af de dejlige farveblandinger, og lige inden vi kørte, nåede jeg at tegne en skitse af billedet, og på vej hjem i bilen legede jeg med alle farveblyanterne (mens manden kørte!)
Udover af få lavet nogle dejlige billeder, lærer børnene også en masse om at få “farverne til at lyse” – dels ved at glitte farveblandingerne (tegne hårdt og undgå de fimsede farvelægninger, jeg kalder “snevejr”), dels ved at male forskellige farver over hinanden, for at få farverne til at “vibrere”.
Jeg giver børnene et stykke hvidt A4 karton og beder dem om at tegne en ramme hele vejen rundt med den sorte farveblyant.
Dernæst er det tid til at tegne bygningerne: jeg kræver, at der skal være et tårn i den ene side, nogle bakker og huse. Hvordan de placeres og om de er lige eller skæve, er op til eleverne, men jeg tegner altid selv et eksempel på tavlen/et stort stykke karton, så ingen føler sig ladt alene.
Til farvelægningen bruger børnene tykke farveblyanter af god kvalitet. Det er vigtigt, at de har meget farvepigment og er tilstrækkelig bløde til at danne smukke farveblandinger.
Jeg har i mange år udelukkende brugt Lyra Super Ferby, men nu er jeg så småt ved at gå over til EDU3 Prime Jumbo. De er næsten lige så gode og væsentlig billigere, og det tæller bestemt også, når budgettet er meget beskåret.
Hvis du ikke har set min store farveblyantstest, kan du finde del 2 om tykke farveblyanter her.
3.klasse |
Farvevalget er også helt frit, bortset fra, at alle steder på papiret skal have mindst to lag farve i forskellige nuancer.
Når børnene maler bakkerne, skal de have forskellige grønne farver – men vi har kun én grøn i æsken – (heldigvis for det tvinger dem til at tænke “ud af boksen”).
Vi laver en brainstorm over hvilke farver man kan blande med den grønne for at variere den – gul og blå er jo oplagte valg, men efterhånden kommer der også mere modige eksperimenter: lilla, orange, laksefarvet … Børnene bliver begejstret for nye blandingen og deler gerne “opskrifter”.
Jeg foreslår ofte af glitte farverne med hvid (gør blandingen koldere) eller gul/fersken (gør farveblandingen varmere). Når himlen skal farves, foreslår jeg ofte børnene at farve med hvid først for at holde farven lys.
![]() |
5. klasse |
The post Vores nye billede … og et farveblyants-projekt first appeared on FruBilledkunst.