
1.klasse er i gang med at male de skønneste fantasifulde slotte, og jeg vil gerne give dig et glimt fra processen.
Først har vi set på billeder af Visilji-katedralen. Selvom det er en kirke, ligner det på mange måder et eventyrslot. Vi talte om, hvad det egentlig er, der gør det eventyragtigt ….. Løgkupler, kulørte farver mm.
Derefter gik børnene i gang med optegningen. Vi talte om, hvordan man gør hele billedfladen spændende (komposition) og hvordan man tegnede et tårn bagved et andet (skabe dybde i billedet).
For at få harmoniske billeder, skulle børnene undersøge forskellige farveskalaer og lægge sig fast på en. Det er en stor udfordring, når man går i 1.klasse og liiiiige pludselig får lyst til et tilføje endnu en farve.
Til sidst – når billedet er malet færdigt – tilføjes detaljer med sølv/guld-farveblyanter.
Håber billederne har kunnet inspirere dig.
De bedste hilsner
PS Hvis du gerne vil lave projektet selv, kan du hente mere hjælp i mit inspirationshæfte, hvor der bl.a. er en tegneguide, som eleverne selv kan bruge.