Quantcast
Channel: FruBilledkunst
Viewing all articles
Browse latest Browse all 574

Årsplan i billedkunst for 3.klasse

$
0
0

Her er mit forslag til en årsplan i billedkunst for 3.klasse. Jeg har kun sat 6 forløb ind, så du har mulighed for at supplere med andre idéer, hvis du har noget, du bare MÅ lave med eleverne.

Collager inspireret af Picasso og Braque

Det var de to herrer, der opfandt collagen, så hvad er mere relevant end at gå dertil, hvor det hele startede.

Børnene skal starte med at lave iagttagelses-tegninger af guitarer.

De skal også analysere nogle af de originale guitar-collager, og derefter skal de selv i gang.

Du kan læse om forløbet her og her, og finde undervisningsmaterialer her. I hæftet får du desuden masser af collageark i de rigtige farver – lige til at printe, så du ikke skal have besvær med at lede efter det.

Forslag til læringsmål:

  • Jeg kan forklare, hvad en collage er
  • Jeg kan genkende kubistiske elementer i Picasso og Braques collager
  • Jeg kan lave en collage

Plakatforløb inspireret af Per Arnoldi

Dette forløb nævnte jeg også under 2.klasse, da jeg er i gang med det nu, men ikke får det færdigt til ferien. Jeg vil denne gang lave en drejning på det, så vi arbejder med det digitalt. Jeg skal nok skrive mere om det på bloggen, så du får noget mere at holde dig til, hvis du skriver det på din årsplan.

 

Forslag til læringsmål:

  • Jeg kan genkende Per Arnoldis plakater
  • Jeg kan fortælle om nogle fællestræk ved Arnoldis plakater
  • Jeg kan forklare forskellige formål med en plakat
  • Jeg kan fortælle om billedsymboler, og hvordan man udvikler dem.

Portrætforløb

Det er altid skønt at male portrætter med børn! Det er også en god anledning til at tale om det smukke, der er i ethvert menneske.

Jeg kan godt lide at kopiere børnenes tegninger, når de har fået tegnet portrætterne, og derefter lade dem male dem med forskellige materialer.

Du kan læse om forløbet flere steder har på bloggen, for det er et forløb, jeg elsker. Du finder det bl.a. her og du kan finde undervisningsmaterialet her (optegningen gjort enklere) og her (om at bruge forskellige materialer til farvelægningen.)

Forslag til læringsmål:

  • Jeg kan fortælle om ansigtets proportioner
  • Jeg kan tegne og male et selvportræt
  • Jeg kan nævne fordele og ulemper ved at bruge Neocolor i forhold til pastel

Snirkelkrukker

www.FruBilledkunst.dk - coil pots 5th gradeEt fantastisk forløb! Lad fantasien få frit løb, eller læg et tema ind over. Der er f.eks. mange gode havdyr-eksempler på nettet, hvis du søger på crazy coil pot.

Du finder en detaljeret vejledning her på min blog.

Jeg vil gerne være helt ærlig – det er svært at finde FFMer, der argumenterer for projektet. Ikke desto mindre synes jeg at froløbet er meget velegnet, for selve designprocessen er vigtig – både hvis man planlægger først med en tegnet skitse, og hvis man “leger” sig frem.

Hvis I tager fotos af krukkerne, kan I lave en digital udstilling – gerne med tekst eller speak til ….

Forslag til læringsmål:

  • Jeg kan lave en snirkelkrukke
  • Jeg ved, hvordan man sammenføjer lerelementer
  • Evt. Jeg kan lave en digital udstilling

Hollandske tulipanmarker

I dette forløb kommer I  både omkring perspektivtegning, maleri og lidt kunsthistorie … og får de skønneste malerier.

Du finder undervisningsmaterialet her.

 

Forslag til læringsmål:

  • Jeg kan tegne et billede med et forsvindingspunkt
  • Jeg kan blande farver
  • Jeg kender forskellige maleteknikker (vådt i vådt, duppe …)

Land Art

Lav et oplæg om Land Art og hiv ungerne med udenfor. Et kort, men sjovt forløb om forgængelig kunst.

Husk at fotografere værkerne.

Du kan læse om vores forløb her.

 

Forslag til læringsmål:

  • Jeg kan nævne eksempler på forgængelig kunst
  • Jeg kan lave land art – kunst

Det var mit forslag til årsplanen. Neden for finder du et par idéer, du kan supplere med, hvis du har lyst. Der er mange flere idéer på bloggen.

Du kan øverst søge på klassetrinnet, men de fleste forløb kan sagtens laves på andre klassetrin end jeg har lavet dem på ….

Snemænd i pastel

Fint lille vinterforløb, hvor børnene maler med pastel.

Undervisningsmaterialet finder du her.

Forslag til læringsmål:

  • Jeg kan male en snemand i et landskab
  • Jeg kan lægge skygger på tegningen

Hunder i farver

Mal skønne kulørte hundebilleder inspireret af NewYork-kunstneren Linda Cheng.

Undervisningsmateriale til hunde i farver

Forslag til læringsmål:

  • Jeg kan genkende Linda Chengs malestil og fortælle om nogle karakteristika
  • Jeg kan male et kulørt hundebillede

Pingviner

Et meget populært projekt!

Mal pingvinbilleder med Neocolor.

Undervisningshæfte

Forslag til læringsmål:

  • Jeg kan tegne et harmonisk pingvinbillede
  • Jeg kan lægge skygge på tegningen

 


Viewing all articles
Browse latest Browse all 574

Trending Articles


Grand galla med gull og glitter


Psykiater Tonny Westergaard


Jav Uncensored - Tokyo-Hot n1002 Miyu Kitagawa


Moriya Suwako (Touhou)


BRODERET KLOKKESTRENG MED ORDSPROG 14 X 135 CM.


Naruto Shippuden Episode 471 Subtitle Indonesia


Fin gl. teske i sølv - 2 tårnet - stemplet


Kaffefilterholder fra Knabstrup


Anders Agger i Herstedvester


Onkel Joakims Lykkemønt *3 stk* *** Perfekt Stand ***


Sælges: Coral Beta/Flat (Højttaler-enheder)


Starwars landspeeder 7110


NMB48 – Durian Shounen (Dance Version) [2015.07.15]


Le bonheur | question de l'autre


Scope.dk som agent?


Akemi Homura & Kaname Madoka (Puella Magi Madoka Magica)


Tidemands taffel-marmelade julen1934+julen 1937+julen 1938.


Re: KZUBR MIG/MMA 300 zamena tranzistora


Analyse 0 mundtlig eksamen


DIY - Hæklet bil og flyvemaskine