Jeg har glædet mig meget til at skulle vise disse smukke billeder frem. Forestil jer dem – monteret med en fed passepartout i en smuk ramme – hængende midt i stuen. Gæsterne vil spørge til, hvem kunstneren er, og kun få vil gætte, at det er barnet fra 1.klasse! Passepartouten mangler og rammerne er kun digitale, men jeg håber alligevel I vil nyde malerierne.
Det var oprindelig meningen, at det skulle være et akvarel-projekt. Jeg gennemgik, hvordan man blander akvarel-farver. Vi har lige haft Wayne Thiebaud-projektet, hvor børnene skulle blande lækre kagefarver, ved at blande MEGET hvid i, Det var det perfekte udgangspunkt for at lære at blande lyse akvarelfarver, hvor der skal MEGET vand i.
Når jeg skriver det på denne måde, er det naturligvis, fordi vi bruger akvarel af en god kvalitet, hvor der er masser af farvepigmenter i. Hvis man køber alt for billigt ind, får man en farvelade, der KUN kan give blege pasteller.
Vi talte også om, at snavset i låget er guld. Det kan dæmpe en for kraftig farve, hvis man tilsætter lidt snavs til farveblandingen. Det var lidt sjovt, for normalt kæmper børnene om de reneste æsker, men efter gennemgangen, blev det de mest snavsede, der var i højeste kurs 
Jeg fortalte også børnene den rørende historie, jeg havde hørt på seminariet …. Den om den dansk-tyske maler Emil Nolde, der ikke måtte male for Hitler, og derfor droppede olie-malingen, og malede sine akvareller i smug for det tyske nazi-herredømme. En fantastisk historie! En fantastisk historie, der kan læses flere steder på nettet, men som har ét problem…. Senere forskning, har fundet ud af, at det var Noldes pyntede version af sandheden. Resten fandt jeg først ud af, da jeg for nylig googlede ekstra information om ham…. Læs en spændende artikel af Trine Ross her. Men nogle siger jo også, at man ikke skal lade sandheden komme i vejen for en god historie 
Vi fandt nogle af Noldes billeder på nettet, og børnene malede blomsterne op med en meget transparent lys akvarel-farve. For nogle af børnene var det meget grænseoverskridende, ikke at have malet op med en blyant eller farveblyant. Bagefter skulle de lægge mere farve på.
Jeg forventede nogle fantastiske malerier …. men det var kun ganske få, der virkelig var gode, så jeg måtte sætte en “redningsaktion” i gang: PanPastel og pastelkridt!
Jeg udvalgte en bleg gul og en lys kold grøn PanPastel, som børnene kunne vælge imellem som baggrund. Min malesvamp var (heldigvis) ikke helt ren – der var en anelse rød på den, og det gav en dejlig vibrerende farve. Baggrundsfarven samlede billederne meget, og for nogle billeder, var det nok. Resten fik også en gang pastelkridt, for at få farverne til “at lyse”.
Efter min mening, gik redningsaktionen over al forventning 
