2.klasse er blevet færdige med deres skulpturer. Oplægget var, at de skulle lave en hånd, der skulle vise noget om dem. Det kunne være et håndtegn (f.eks. V-tegnet, som ses på billede 2, eller rock-tegnet fra øverste billede). Jeg havde også taget en kopi af det internationale håndalfabet med, som de kunne lade sig inspirere af (det nederste billede til venstre, viser et “o”). Desuden havde jeg taget mine egne to skulpturer med: en hånd, der holder en tegneblyant, og en hånd, der viser et K – første bogstav i mit efternavn.
Børnene arbejdede to og to, da det er lidt vanskeligt, at lave skulpturen på sig selv. Gangen efter, byttede de roller, så begge elever prøvede at være både “model” og “skulptør”.
Jeg har vilde planer for det næste projekt – har aldrig set det gennemført med indskolingselever før…!? Men vi går i gang med et STORT tape-skulptur-projekt. Jeg er spændt – jeg vender tilbage med mere