I forenklede fællesmål, står der under Tegning og grafik for 1.-2. klasse:
“Eleverne arbejder i dette forløb med tegneopgaver, der udfordrer deres evne til at skildre idéer og oplevelser. Eleverne skal lære at tegne med mange forskellige redskaber, herunder med blyant ….”
Det fik mig til at tænke, at jeg på, at jeg hellere måtte få lavet et forløb med blyants-tegning. Det kommer til at tage ca. 3 moduler.
Første gang forklarede jeg om blyanter – om HB systemet og om tegnestubbe (både købte og hjemmelavede).
Bagefter lavede vi øvelser i vores egen bog. (Hvis man bruger gamle bøger, er man nødt til at lave øvelserne på hvidt papir og lime dem ind. Denne klasse har bøger med blanke sider, som deres egen bog).
Klovnefisk er relativt nemme at tegne, så jeg sprang over den guidede tegning, og gav børnene trin-for-trin vejledninger til at tegne fisk i profil, 3/4 profil og forfra.
Desuden fik de et ark med baggrundsidéer, og så var det bare i gang.
De fleste gik i gang med det samme – de sidste skulle lige have lidt startshjælp ![:-)]()

Jeg glæder mig til at vise jer de færdige billeder.