I 3.klasse har vi talt om følelser og farver. Jeg begyndte med at fortælle dem om hvordan farver påvirker os – f.eks. føles et orange rum varmere end et blåt rum, selvom temperaturen er den samme. Derefter talte vi om uniformsfarver …. Ville en politibetjent i gul uniform se lige så troværdig ud? Eller en læge med lyserød kittel?
Bagefter talte vi om lyd og farver. Hvordan ser en “zippedip” og en “obalua” ud? Begge dele er vrøvleord, men det viste sig ret hurtigt, at alle børnene ville tegne zippedip’en som en kantet, spids figur i gul/orange farver. Obalua’en skulle være større og rund. De fleste ville farve den blå/grønne farver.
Så kom vi til billedarbejdet. Jeg havde kopieret nogle rammer og skrevet “Fred”, “Hidsighed”, “Glæde”, “Ked af det – på den stille måde”, “Ensomhed” etc. under.
Børnene skulle nu tegne en illustration til hver følelse. Jeg understregede, at de skulle undgå smiley’er, hjerter og andre symboler – men tegne det, de syntes passede til.
Til sidst tog vi en runde, hvor børnene knyttede nogle kommentarer til deres billeder. Der var tænkt mange dybe og gode tanker.
En havde tegnet nogle mørke streger i kærligheds-billedet. Han forklarede, at man lettere kunne blive ked at det, hvis en man elskede sårede én.
Eleven, der har tegnet det grønne håb-billede nedenunder, forklarede, at det mørkegrønne, var de svære omstændigheder, mens det lyse var håbet, der var ovenover.
Vi fik også en god snak om “nervøsitet”. For kort tid siden havde vi skolekoncert, hvor klassen optrådte. Inden vi skulle på scenen, var mange af børnene lidt nervøse – men på den gode forventningsfulde måde. Nervøsitet kan også være angst for at noget skidt man har lavet bliver opdaget. Farvevalget afspejlede meget de forskellige nuancer af følelsen.